Kærligheden er tema for Claus Ejners udstilling, men når man træder ind i det lille galleri i Vestergade bliver man på ingen måde mødt af noget følelsesudbrud. Væggene er fyldt med, hvad der kunne minde om et tankespind af post-its; en brainstorm af overvejelser over kærligheden. Motiverne er først og fremmest detaljerede, humoristiske pletskud, hvor Claus Ejners tegneseriestil kommer til sin ret i samspillet mellem over- og underdrivelse, humor og alvor. Det fulde udbytte af værkerne fås selvsagt ved at tage sig tid til at snuse værkerne igennem, at læse og forstå – eller undres – over disse eksempler på ’frikadellernes dilemmaer’.
Forelskede hjerter minder om en ”håndfuld kødfars, formet til en bolle og stegt på en pande”. Makabert, måske, men ikke desto mindre er mekanismen i vores bryst fanget i dilemmaet: På den ene side er den en blodpumpende muskel, og på den anden side er den metaforen for følelsernes centrum; dér hvor det syder og bobler allermest. Alle de små værker kredser i en humoristisk overvejelse over de kontraster, som frikadellen her symboliserer.
Samtidig bides kærligheden over af tidens tand. En serie trilogier fortæller historien om, hvordan vores kærlighedsopfattelse har ændret sig i tidens løb – og hvor de dog rammer vores perverterede samtids mangel på værdier! Alt er i sidste instans motorvej og magtkamp, kroppen er tilpasset kulturelle forskruninger, og vores hjerner er vasket hen imod nærmeste McDonald’s.
Det skitseagtige og ufærdige ved papirlapperne er en pointe i udstillingen. Skitsen virker, når der tales om kærlighed; den er ikke kun gennemarbejdet og færdigformuleret – den er først og fremmest den umiddelbare følelse, man kradser ned på et stykke papir i kampens hede.
Alligevel er der en ting, der skurrer i øjnene, og som slører forbindelsen til værkerne og giver flade fornemmelser. Umiddelbart får jeg indtrykket af, at sorteringshånden ikke har været tilstrækkelig skarp i udvælgelsen af værker – at skitserne til det, der kunne have været blevet fine værker bliver udstillet, før de er færdige: Lidt billeddetaljer klippet ud af et blad og klistret på en tegning. Sort over for hvid og hvid over for sort. Mja.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at det amatøragtige og legende er en pointe (og en styrke) hos Claus Ejner, og at al værdisætning i sidste ende er subjektiv. Man kan argumentere for det, ligesom man kan argumentere for alt muligt andet. Alt kan udråbes til potentiel mening. Men når meningen mangler, må jeg efterspørge lidt længere stegetid – lidt mere af det dilemma, som kunsten jo netop kan servere så godt.
Jeg må dog hengive mig til en befriende følelse af Claus Ejners skarpsyn. Han er mester i at skabe visuelle ’ørehængere’ med sin sans for detaljen og ejer evnen til at koge tingene ned til den essens, der både er hyperkompleks og såre simpel på samme tid. Værkerne efterlader en stemning, der er bittersød, humoristisk og smertefuld – et stænk salt i det sår, vi alle sammen kender og bløder fra engang imellem. Og hvor er det dejligt med lidt humor på de hvide vægge. Mere af den slags – men den gode slags af slagsen.
Projektet Forsyningscentralens Rapport af Claus Ejner belv vist på aarhus.nu i februar og marts måned 2006 PROJEKT: FORSYNINGSCENTRALENS RAPPORT
Pressemeddelelse - Frikadellernes dilemmaer
Reportage: Kunstnernes Påskeudstilling x 3
Anmeldelse: Romantikken på OVERGADEN
Reportage: MACHWERKET- udstillingssted for ung samtidskunst
www.machwerket.dk
www.clausejner.dk
|
