På overetagen kan Claus Ejners værk, Forsyningscentralens rapport (2), ses. Værket består af en række tegneseriestriber, der på samfundskritisk maner tematiserer subjektets længsel mod en mening i tilværelsen, en mening, der rækker ud over markedskræfternes dogmer om maksimering af egenværdi osv. Hver dag tegner Ejner således en ny absurd stribe, der dels kan ses på selve udstillingen eller på den til formålet konstruerede hjemmeside. Striberne er sjove, godt udført og kommer faktisk med nogle overraskende og til dels nuancerede betragtninger angående det (post)moderne menneskes situation.
Bagerst på overetagen udstiller Katarine Elvén og Sofie Josefsson. Udstillingen hedder Remains and a Hidden Tale og består i virkeligheden af to udstillinger, der her er sat i dialog. Elvéns fotoserie, Fabrics for Costumes, er en række fotografier af reproduktioner af Kim Novaks´ kostumer til Hitchcock filmen Vertigo, mens Josefsson har beskæftiget sig med det palimpsest lignende resultat, der opstår, når man river tapetet af gamle vægge og derved afslører svundne tider. Resultatet er spændende; en jagt efter detaljen, for derigennem at nå tilbage til en ægthed eller oprindelse. Igen spiller den romantiske længsel efter sandheden om tingene i sig selv ind, dog nærmere som en falliterklæring, der netop afslører denne længsels håbløshed, da man - af gode grunde - aldrig vil kunne undslippe sit eget jeg i erfaringen af verden.
Som samlet helhed er udstillingen faktisk velfungerende. Den romantiske kunstopfattelse, som kort forklaret handler om, at kunsten netop kunne erfare omverdenen på en anderledes måde end fornuften, tematiseres og problematiseres på begavede måder. Dog kunne man ønske sig, at Josefssons malerier af vægge, der halvnøgne og afklædt deres tapet afslører svundne tider, havde været endnu mere detaljeret udført. Det tekniske niveau halter, når man som beskuer lokkes på klods hold af de spændende og dragende detaljer. |