Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
21. februar 2007

Anmeldelse: Reality Samples på Skive Kunstmuseum

Hvor går grænsen mellem den virkelige verden og den teknologisk konstruerede? Er virkeligheden et redigerbart klip? Gruppeudstillingen Reality Samples på Skive Kunstmuseum stævner både virkelighed og beskuer i disse forsøg på virkelighed.

Tekst og foto: Sanne Flyvbjerg

Udstillingen vises fra 27. januar til 4. marts 2007
www.skivekunstmuseum.dk

 

Still fra Kassandra Wellendorfs Public Gaze #1, 2007, lyd- og videoinstallation

 

Prøver på virkelighed

”Fortæl, hvad du ser i hans blik”, siger en stemme, da jeg går ind i Kassandra Wellendorfs interaktive installation Public Gaze #1. Jeg ser nakken af et drengehoved, som vender ansigtet ud mod mig, da jeg kommer nærmere. Imellem mig og billedet er en mikrofon, og det er, som om nogen har registreret, at jeg er gået ind i den sorte boks. Jeg siger til mikrofonen, at jeg synes, han er sørgmodig og bange, og i samme øjeblik begynder andre stemmer at fortælle, hvad de tænker om drengen. En optagelse af min stemme blander sig med de kropsløse meninger i rummet, og jeg er medskaber af værket og dets betydning.

Still fra Ane Mette Ruges All the Choir of Heaven and Furniture of the Earth, 2002, videoinstallation

What is the Matrix?
Alle værkerne arbejder med forholdet mellem teknologi og virkelighed, men fordi værkerne også inddrager beskueren i deres rum kommer diskussionen også til at omfatte forholdet mellem kunst og virkelighed. I Ane Mette Ruges videoinstallation vises et sumplignende scenarium i en bred projicering, hvor det er tydeligt, at billedet er en spejlvending af det samme baggrundsmiljø. Vandet sitrer foruroligende, og lydsiden udgøres af en knitrende stilhed, der indimellem skæres over af et insekts summen. I løbet af loopet sker der en udveksling af de møbler, der ligger i vandet – de bliver skiftevis hevet frem og tilbage, op og ned mellem sfærer. Skillelinjen i midten symboliserer en slags udfoldning af virkeligheden; en skildring af to verdener, der ligner hinanden og er afhængige af hinanden, men som via spejlvendingen samtidig er hinandens modsætning.

Værket undersøger dimensionerne i virkeligheden, og ikke mindst den virkelighed, der skabes og konstrueres af teknologien. Hvis dette er en form for matrix, hvilken af de to verdener er så virkelig? Er de ikke i virkeligheden to sider af samme sag? Og hvad er det for usete kræfter, der smider rundt med møblerne?

 

Still fra Mogens Jacobsens Landskab, 2006/07, digital installation

 
   
 

Still fra Jacob Tækkers Parking Lot Limbo, 2006, videoinstallation

 
   

Mogens Jacobsen har kaldt sin digitale installation Landskab. De to skærme begynder i en parallelvisning af det, der kunne minde om et landskab, der stryger forbi et togvindue. Efter lidt tid begynder striberne dog at forskyde sig, sådan at det, der ligner marker, forskyder sig ind i himlen og omvendt. Den rumlige landskabsrepræsentation forsvinder, og skærmene bliver til levende striber, som beskueren kæmper for at holde fast i en samlet struktur. Det, vi troede kunne vise os en form for naturlighed, er nu blot til en skærm, som ikke er så meget andet end det, vi gør den til. 

Klonet virkelighed
I Jacob Tækkers to værker understreges den konstruerede virkelighed ved brug af bluescreens og persondubleringer. Parking Lot Limbo viser en mand, der vågner på en våd parkeringsplads over for en kassetteafspiller. Da han tænder for den, starter en rytme, som han begynder at danse til. Han mangedobles i en danseserie, der varer, ind til musikken stopper. Klonerne forsvinder, og han falder sammen på jorden, atter alene på den tomme parkeringsplads. Loopet starter så forfra.

Virkeligheden er her sammensat af flere lag. Målestokken er knækket, fordi dansescenen tydeligvis finder sted på en model. Enten er personen gjort mindre, eller også er miljøet gjort større, og også dubleringen får scenen til at se unaturlig ud. Derudover er lyden den egentlige hovedperson, da den er forudsætning for både dansen og dubleringen. Lyden er vel at mærke usynlig, og har ingen anden fysisk forankring end den elektroniske kassetteafspiller. Den eneste visuelle forbindelse er blinkene fra maskinen, en slags HAL, der kommunikerer sin eksistens ud i rummet og dikterer slagets gang. Uden maskinen er mennesket alene. Eller er ingenting.

Tag til Skive!
Dette er en kraftig opfordring til at lægge vej forbi Skive Ny Kunstmuseum. Udstillingen er overskuelig og giver god plads til den nødvendige fordybelse i de enkelte værker. Desuden sammensætter værkerne en fantastisk collage over vor tids komplekse virkelighedsbillede – både via den tekniske kunnen, som værkerne bygger på, men også i deres tematiske bearbejdning af forholdet mellem subjekt og verden. Det er vedkommende, og det mærker man på egen krop. Udstillingen stiller sig nysgerrig og fascineret over for teknologien, men kigger samtidig på den med spørgende øjne. Det er eksistentielle spørgsmål, det drejer sig om; hvem vi er, hvor befinder vi os, og hvad skaber virkeligheden? Ind til videre synes svaret at ligge i interaktionen, dialogen. Transsfæren mellem virtualitet og fysik, kunst og virkelighed.

 
 

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse
Tabloid: RealitySamples? på Skive Kunstmuseum
Anmeldelse: Go Figure på MOGADISHNI AAR
Reportage: Konference - Program/kunst/maskine
Essay: Digital Kunstfestival
Anmeldelse: INTER_AKTION
Reportage: Søren Lose på Skive Kunstmuseum

Relaterede links:
www.skivekunstmuseum.dk

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup