|
|
 |
| |
| Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
| |
| 22. april 2006 |
| Send din kommentar til
|
| Reportage: Konference - Program/kunst/maskine |
Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik fra Center for Digital Æstetik-forskning på Aarhus Universitet stod bag den spændende konference om dansk computerkunst i marts måned med titlen Program/kunst/maskine. Sanne Flyvbjerg reporterer.
Tekst: Sanne Flyvbjerg
Program/kunst/maskine,
konference om dansk computerkunst fandt sted på Aarhus Universitet d. 30. marts 2006
www.interfacekultur.au.dk
|
 |
| Tomas Tøfner |
| |
Konference: Program/kunst/maskine
Systemer, værkmaskiner, betydningsmotorer, generatorer, algoritmer, regler og instruktioner i dansk kunst fra 1960erne til i dag.
Som undertitlen antyder, var der mange metaforer for konferencens tema. Også de 6 oplægsholdere var en forskelligartet flok. Kunstnere, forskere og dem midt imellem mødtes til denne meningsudveksling omkring de problematikker, der knytter sig til forholdet mellem teknologi og kunst. Konferencen var arrangeret af Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik fra Center for Digital Æstetik-forskning på Aarhus Universitet, og de fremmødte tilhørere spændte fra professorer til studerende og gallerister.
 |
|
 |
| Adjunkt fra Københavns Universitet Mikkel Bolt |
I 1960erne vandt teknologien ind på kunstens område. Elektroniske apparater blev kommunikative midler, der ligesom eksempelvis land-art og forskellige typer for perfomance-art begyndte at række ud mod omverdenen. Beskueren inddrages som en, der skal interagere med værket, og kunstnerens rolle begynder at indebære samarbejde med teknikere og andre håndværksfolk, hvor alle parter kan indvirke på den fælles proces med værket. Adjunkt fra Københavns Universitet Mikkel Bolt belyste i den forbindelse de problematikker, der opstod af teknologiens indpas. I fokus var den kamp, der i 1960erne udspillede sig mellem på den ene side de systemelskende kypernetikere og på den anden side de teknologiforskrækkede situationister. Meget af den debat, der dengang udspillede sig blev også taget op til diskussion, som noget, der er relevant i dag. For hvad sker der med mennesket, når maskinen begynder at overtage? Bliver mennesket ikke blot en brik i det store, computerbaserede system? Og reduceres mennesket således ikke bare til en ting i det genstandsfokuserede forbrugersamfund? Internettet blev nævnt som nutidigt eksempel på et overordnet system, der på én gang inddrager mennesket, men som samtidig også løsriver det fra kroppen for at befinde sig i det virtuelle system.
Teknologien har som bekendt gennemgået en rivende udvikling siden 1960erne. Der er sket meget fra datidens Regnecentral til nutidens digitale medier, men i løbet af konferencens forskellige indlæg blev det også klart, at interessen stadig kredser om de samme ting: hvordan forskellige programmer kan manipulere med kunstens udtryk, og hvordan maskinen i det hele taget kan bruges til enten at udføre en præprogrammeret handling eller på mere robotagtig vis selv tage styringen. Der var også eksempler på, at maskiner var med i selve værkets udtryk, men oftest var de forklædt som den bagvedliggende motor, der producerer betydning(er).
 |
|
 |
| Jacob Lillemose fra netgalleriet artnode.org |
|
Kunstner Eric Andersen |
Kunstner Eric Andersen, hvis kunstneriske praksis strækker sig fra 1960erne til i dag, viste eksempler på disse tematikker. Han fortalte om flere af sine værker, der alle både inddrager mennesket og maskinen. Maskinen ses her som en intelligent størrelse, der kan programmeres til at ’tænke selv’. For eksempel har han i et af sine værker installeret talerstole, som er programmeret til at optage lyd på en mere atypisk måde. Lav hvisken opfattes af maskinen imens råb ikke bliver optaget. Det endelige resultat bliver derfor en noget atypisk optagelse, hvor mennesket ikke selv har været i stand til at påvirke det lydlige udtryk – ved eksempelvis at hæve stemmen. Mennesket er dermed underlagt maskinens præmisser.
Også Mogens Jacobsen arbejder med computerens programmatiske muligheder. I værket Entropimaskinen (1994) manipuleres familieportrætter til et nyt udtryk ved at komme en tur i maskinen.
 |
|
 |
| Mogens Jacobsen |
|
Entropimaskinen, 1994 |
Mogens Jacobsen påpeger her, at det interessante egentlig ikke er udtrykket som sådan men i højere grad den kodningsproces, der ligger til grund for den digitale manipulation. Det er altså softwaren indeni kassen, der er det egentlige værk – og ikke hverken kassen selv eller det manipulerede produkt.
Trods den teknologiske udvikling er der mange af 1960ernes tematikker, der stadig er relevante i dag. Jacob Lillemose fra netgalleriet artnode.org påpegede forbindelsen mellem datidens konceptkunst og de konceptuelle elementer i kunsten i dag. Som eksempel viste han et tilfælde af en direkte overførsel af et kunstværks idé. De systematiske regler, som konceptkunstneren Sol Lewitt udarbejdede til et af sine vægmalerier i 1972, overtages i 2004 af Casey Reas i projektet Software Structures, som dog i den bearbejdede version programmeres ind på en computer.
 |
|
 |
| Sol Lewitt: Wall Painting #146, 1972 |
|
Casey Reas: software structures, 2004 |
Jacob Lillemose påpegede dog også, at det ikke er altid, at udvekslingen mellem konceptkunsten og samtidskunsten er helt så tydelig. Det, der blandt andet kan ses som en samlet interesse, er forholdet mellem det konceptuelle og det materielle. Bliver kunsten dematerialiseret, når det vigtigste i værket er ideen bag eller vil værket altid være bundet af en eller anden form for fysisk form? Svaret må blive et både-og. På den ene side arbejdes der med abstrakte eller virtuelle størrelser, og på den anden side har netop processen med disse abstrakte størrelser svært ved at udtrykke sig uden materialer af den ene eller anden slags.
Alt i alt bød konferencen på et alsidigt billede af det, der har rørt og stadig rører sig indenfor det man fristes til at kalde multimediekunsten. Et udfordrende og aktuelt indlæg i debatten om brug af nye medier og alle de briller, man kan bruge til at forholde sig til det teknologiske aspekt af kunsten i dag.
Pressemeddelelse |
| |
| |
| Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
|
|
|
|
