|
|
Canyon |
|
Selv siger Turner, at han gerne vil sammenkøre flere betydningssystemer og vise hvordan visuelle symboler har deres liv i forskellige kulturlag. For er det moderne samfund ikke netop massekultur og subkultur? Turner udviser både affektion og skepsis overfor dette i udstillingens billeder, der viser ensretningen og fordummelsen, men også potentialet og farverigheden i den fagre nye kulturverden. Selve titlen Canyon med dens aura af ”americana” skal signalere noget episk og skabe en favnende ramme om udstillingens billeder. Samtidig er der en formmæssig reference til billedernes udskårne lag og de geologiske formationer, en canyon har.
Turners udskæringer foregår i nogle af billederne manuelt med skalpel og pap, mens han i enkelte er begyndt at få dem skåret ud med laser i plasticmaterialet perspex. Disse specifikke arbejdsmetoder skaber i deres håndgjorte akkuratesse (ved papirudskæringerne) en kontrast til motivernes masseproduktionspræg og relative trashstatus. Kunstfærdiggørelse overfor vareproduktion er det klassiske popkunst-clash her. Kulturikoner og vareæstetik er jo også karakteristisk popkunstindhold, og udstillingens fulde læsbarhed, afhænger af, at man kan fange de specifikke referencer (som de bestemte rockikoner). Så får man også en raffineret og cool behandling af den moderne kulturs symbolbrug og ikonografi.
Jeg må dog sige, at jeg finder iscenesættelsen af udstillingen lidt tam med helt samme indretning af gallerirummet som ved de tidligere udstillinger på stedet og der etableres ikke så meget i helheden, som i de enkelte værker. Disse skal jeg dog erklære mig i godt selskab med, og jeg kan derfor anbefale et besøg i Will Turners kulturcanyon. |