Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
21. marts 2007

Reportage: Rubber Life i Senko Studio

Senko Studio er kendt for at turde vise billedkunsten fra mange vinkler. Men hvad skal en række gummistole i galleriet?

Af Hans Henrik Jacobsen
Foto: Sergei Sviatchenko

Udstillingen vises frem til d. 25. marts 2007
www.senko.dk

 
Foto fra udstillingen
 

Præmieret stol i nyt lys

Lørdag eftermiddag d. 3. marts 2007 havde Senko Studio i Viborg fernisering på en udstilling med den russiskfødte designer Boris Berlin og indehaveren af Senko Studio Sergei Sviatchenko.
Udstillingen ser umiddelbart ikke ud af meget. En række stole er opstillet i galleriet, og øverst er en stol sat op på et cafebord.
Ved nærmere eftersyn er tingene imidlertid ikke helt så enkle. For det første er stolene "Non" produceret i rent gummi. Et produkt designet af Boris Berlin og Poul Christiansen fra designerfirmaet Komplot og produceret i Sverige af Källemo AB. Stolene sælges i Danmark via Thorsen Møbler i Århus.

 
Galleriet set fra gaden   Udstillingen set gennem galleriets vindue

Stolene er opstillet i et uensartet mønster i blå og rød, der vækker minder tilbage til Albert Mertz' installationer. Stolene er ledsaget af Sergei Sviatchenkos collager, der via projektor kastes op to af galleriets vægge.

Stolen har vundet flere internationale priser og er bl.a. optaget i den permanente samling i The
Museum of Modern Art i New York.

Installationen er ganske enkel men samtidig yderst effektfuld, og den viser to visuelle kunstneres innovative påfund.

 

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse – Rubber Life
Anmeldelse: Sergei Sviatchenko på Filosofgangen
Portræt af Sergei Sviatchenko
Interview: Senko Studio og Kforumvienna

Relaterede links:
www.senko.dk

 
 
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup