Udstillingens værker drejer sig alle om retoriske konstruktioner, kulturopgørelser, lommeutopier, fast arbejde og magt i Danmark. Anders Vistis arbejde er baseret på en kritisk konceptuel praksis og han problematiserer med ”Deprogram_DK” konstruktionen af det nationale og retoriske ”vi”.
Værket ”Randomize(Brian) v1.0” vil blive vist sammen med de nye værker. "Randomize(Brian) v1.0" er en projektion af generativ software, der genererer nye statements om dansk kultur ved hjælp af en omfattende samling lydsamplinger af kulturminister Brian Mikkelsens ord og en computer-programmeret tilfældighedsgenerator.
Anders Visti er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006, er medlem af kunstnerværkstedet iM7 og er medstifter af Forlaget * / Tidsskriftet * [Asterisk]. |