Kontakt aarhus.nu:

 
 
Click here for English
13. december 2005
Send din kommentar til:
Snapshot: Territory of water
Billedkunstner Sergei Sviatchenko, også kendt som leder af Senko Studio i Viborg har igennem 2005 bragt mange italienske kunstnere til Viborg. Men udvekslingen går også den anden vej. Sergei Sviatchenko viser sin videoinstallation Territory of Water i Italien. Kurator Maurizio Coccia har skrevet en kort tekst til værket.

Tekst: Maurizio Coccia, Direktør og kurator af Trevi Flash Art Museum for Contemporary Art. Oversættelse af Lorenzo Carrara og Hans Henrik Jacobsen.

Installationen Territory of Water kan opleves frem til 15. december 2005 i Kulturcenter for samtidskunst WUNDER-KAMMERN i Spello, Italien.
 
 
Territory of water

Sergei Sviatchenko bringer ustandselig sit eget poetiske synspunkt frem i installationen ”Territory of water”.
Som vi allerede er klar over er kendetegnet ved hans stilistiske tilgang let genkendeligt i de todimensionelle assemblager af billedgengivelser. Denne procedure, at akkumulere flere billedlag ovenpå hinanden, er ikke af en fortællende natur, men virker nærmere som processen at ophobe en række visuelle elementer og lænke dem til hinanden.

Den samme fremgangsmåde bruger Sergei Sviatchenko i sit seneste videoprojekt sat op i Italien.
Dette værk, der sobert og respektfuldt tager udgangspunkt i Middelalderbyen Spello, giver os flere muligheder for at få indsigt i Sergeis arbejdsområde. For det første overraskes man over Sergei Sviatchenkos udendørs placering af intimiteten i et badeværelse, der igen minder om spændingsfeltet mellem privat og offentligt.
Dernæst tvinger vand os til at fokusere på vores overforbrug af vand i den vestlige verden.

 
Installationen set indefra   Installationen set udefra

Endelig berøres vi af de sanselige og følelsesmæssige elementer i dette specielle værk.
Alle disse elementer bidrager til et stille men også højlydt udsagn. Ved nattetid vandrende gennem en mennesketom landsby i Umbrien ledes vi gennem byen via lyden af det rindende vand og befinder os pludselig foran dette virtuelle springvand, og vi er midt i en fysisk og intellektuel åbenbaring fyldt med overraskelser. Sådan er indtrykket af denne sande europæiske kunstner, mangfoldig og altid befriende uberegnelig

Maurizio Coccia
Webdesign: Jan Falk Borup