Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
25. april 2007

Essay: Hverdagens æstetiske erfaringer

Hvilke erfaringer med det æstetiske gør vi os i den moderne kultur? Spørgsmålet flytter æstetikkens fokus fra kunsten til det sanselige, til de måder, hvor på sanselige forhold konstant virker på os i hverdagens situationer og produkter.

Af Carsten Friberg, filosof og ph.d.
Foto: Carsten Friberg, Ulrik Bisgaard

 

Alt rummer en æstetisk appel ved at skabe en særlig atmosfære – også motorvejsbroen og kraftvarmeværket.

 

Hverdagens æstetiske erfaringer

Jeg hælder en smuk, gylden øl fra et nyt mikrobryggeri i det specialdesignede ølglas. Musikken giver en behagelig loungestemning, og lækre billeder fra musikvideoer på tv'et ved trappen op til de dybe lædersofaer giver fornemmelsen af hipt liv uden at trænge sig på. Jeg rejser mig fra caféens gæster med deres specialkaffe, importøl og mobiltelefoner for at gå til biografen ved siden af og dér i bløde lænestole at se det seneste brag af visuelle effekter leveret med lækker lyd, der både kan høres og mærkes!

Her er det, jeg må gå til bekendelse: Jeg er medlem af den kreative klasse. Måske skal jeg sige en forbruger i oplevelsesøkonomien; eller er det i virkeligheden noget helt tredje? I hvert fald er jeg borger i en æstetiseret kultur, der overalt tilbyder mig oplevelser, som jeg skal (over)forbruge. Den aktuelle overskrift ’oplevelsesøkonomi’, som også kunne tænkes som en æstetisk økonomi, giver et fingerpeg om, hvor nogle af tidens tendenser befinder sig.

Ofte opfattes æstetisering som noget problematisk, fordi det er en overfladisk forskønnelse af noget, og fordi det er hjemsted for popkulturens kommercialisering og narcissisme eller, når det er værst, politisk og økonomisk manipulation. Og der er da sikkert problemer med æstetisering. Men før den kritiseres, kunne det være værd at se på æstetikken som en vigtig del af vores måde at opfatte os selv og vores omgivelser på. Hvad er det for nogle erfaringer med det æstetiske, vi gør os, og hvad gør det æstetiske ved os? Det er spørgsmål, som flytter æstetikkens fokus fra kunsten til det sanselige, til de måder, sanselige forhold virker på os i alle afskygninger, både som behagelige og fristende og som frastødende og afskyelige. I stedet for at diskutere den æstetiske dom, som ikke lader hverdagens æstetiske forhold komme til deres ret som det, de er, men kræver, at de står ret for en æstetisk kritik, så ville det være godt at beskrive, hvordan den sanselige gestaltning af vores omgivelser virker på os.

Æstetikken må gøre det sanselige og det kropslige til det centrale for at kunne tale om hverdagens æstetiske situationer og produkter. Hvad der her kan lyde som en drejning i forhold til den sædvanlige fokus på kunst, drejer sig om at vende tilbage til det, der optog æstetikken i dens begyndelse i det 18. århundrede. Her blev æstetikken til for at fastholde de sanselige virkemidlers betydning i en tid, hvor moderne videnskab begyndte at sætte dagsordenen for vores forhold til virkeligheden.

Æstetikken må beskæftige sig med sensibiliteten over for kulturelle forhold. Til det hører vores sans for omgivelserne, altså vores situationsfornemmelse og dømmekraft. Vores sans for at omgås hinanden viser sig gerne i smagen. Det var derfor ikke uden grund, at æstetikken oprindeligt allierede sig med kunsten, som kunne være anledning til at vise sine god smag og dannelse, eller som kunne opponere mod en moderne kulturs prosaiske virkelighedsopfattelse. Ind imellem får man dog en mistanke om, at det netop handler mere om at vise sin smag end om at være sensibel. Jeg tror ikke, det er så interessant at vurdere for eksempel graffiti efter æstetiske kriterier for at afgøre, om den har særlige kvaliteter. Jeg tror, der ligger mere i at se dens sanselige effekter, som skaber en særlig atmosfære, der trænger sig på med et krav om brugsret til det offentlige rum. Måske er det derfor, graffiti virker forkert, når det befinder sig på et arrangeret sted!

 

Den sanselige gestaltning af omgivelserne trænger sig på og kæmper om vores opmærksomhed, hvad enten det handler om konsumets anmassende former eller om at kræve brugsretten til det offentlige rum.

Lige som kunsten blandt andet kan vise os andre perspektiver på den moderne virkeligheds indhold, så kan æstetikken bidrage til at beskrive virkeligheden, som den udfolder sig i de sanselige og kropslige effekter i reklamer og design, i scenografi og medier, i hele vores fremtoning, i påklædning og kropssprog. Her er det interessante ikke kun det, vi bemærker, men også det, vi ikke bemærker, og blot mærker – eller slet ikke lægger mærke til. Det kan for eksempel være det funktionelle design, der som netop funktionelt ikke skal tiltrække sig opmærksomhed, fordi det passer med vores forventninger og derfor glider umærkeligt ind i vores brug af det.

Når også det umærkelige bliver interessant for æstetikken, er det, fordi det gemmer på en forståelse af verden, som vi alle er fortrolige med, når vi omgås hinanden og de tingene omkring os. Den moderne virkelighed udfolder sig i højere grad i alt det, vi gør, end i det vi ved om det, vi gør. Tænk på alle de små bevægelser vi gør for at bruge ting, og som vi ikke lægger mærke til. Se blot på børn, der skal til at lære bevægelserne! Bare det at åbne en dør rummer sanselige og kropslige forhold – skal jeg gribe, trække, skubbe, dreje, vinke? Det æstetisk interessante er måske ikke kun, om døren ser ud på en bestemt måde, men at jeg ser, mærker og bevæger mig på bestemte måder i forhold til tingen, og at det er den, der får mig til at gøre det.

En æstetik med større sensibilitet over for hverdagens indhold vil netop fastholde de erfaringer, vi gør os med hverdagens æstetiske sammenhænge. Den vil beskrive, hvordan de sanselige elementer i vores omgivelser påvirker os, hvordan de for eksempel skaber en atmosfære, som vi mærker, og som sætter os i en bestemt stemning. Den vil beskrive det, som det æstetiske arbejde med vores omgivelser indeholder, og dermed være med til, at vi bliver opmærksomme på, hvad det er for vilkår vi lever under i en æstetiseret kultur.

 

Carsten Friberg er ph.d. og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus. Forfatter til bogen Æstetiske erfaringer, der er udkommet på forlaget Multivers i 2007. Bogen er en redigeret udgave er hans ph.d.-afhandling fra Institut for Filosofi, Københavns Universitet.
Sammen med Ulrik Bisgaard er Carsten Friberg redaktør og medforfatter til antologien Det æstetiskes aktualitet (Multivers 2006).

 

Relaterede artikler
Interview: Carsten Friberg og Ulrik Bisgaard om det æstetiskes aktualitet

Relaterede links
www.multivers.dk

 
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup