Kristian Handberg fik en snak med Michael Mørk om tankerne bag denne udstilling og startede med at spørge til udstillingens titel.
Michael: Intentionen er, at den både skal spille på det umiddelbare naboskab med lokalet og byen udenfor, Overgaden er det konkrete ”neighborhood”. Samtidig er den et udtryk for naboskabet mellem medierne, mediernes sammenblanding. Jeg ser det som en maleriudstilling, men den kan også opfattes som skulptur eller installation.
Kristian: Jeg tænker lidt, om det er malerisk installation eller installatorisk maleri?
Michael: Det vil vise sig! Jeg tænker det som maleri, men vil også skabe mulighed for, at man kan gå rundt i det, så der opstår nye vinkler og sammenspil.
Kristian: Så man bliver mere kropsligt aktiveret?
Michael: Ja.
Kristian: Det synes jeg kommer markant til udtryk ved ”rampen”, værket ”Neighborhood”..
Michael: Det er jo tænkt som en indgang til hele udstillingen. Her kommer man op i vindueshøjde og er mellem gulv og loft.
Kristian: Så det er en slags rumlig undtagelsestilstand?
Michael: Ja, og så refererer den bølgelignende form også til kanalen udenfor. Men det er en undersøgelse af lyset og rumligheden. Den hvide farve skaber sammen med gulvets sorte felter et grafisk stærkt rum. Som sagt ser jeg det som et maleri, et stort maleri, der næsten trækker sig hen mod at være arkitektur, som man selvfølgelig kan bevæge sig frit rundt i. Det vil sige øjet bevæger sig frit rundt, for man skal være påpasselig med, hvor man sætter fødderne. Her i går havde jeg en gæst, der faldt i det! Så det er en udstilling, hvor man skal være både synsmæssigt og kropsligt til stede!
Dette rum lægger så op til det næste med ”kasserne”, eller hvad man skal kalde dem. Jeg har her villet arbejde med ting, der forholder sig til menneskelige størrelsesforhold og de ting, vi omgiver os med til daglig som f.eks. skabe. Det er denne 1:1-skala. Samtidig er nogle af formerne mere åbne; kunne for eksempel både være et hus og en pakke til tebreve. Og så har de disse grids på sig, som jeg finder utrolig interessante, fordi de kan være i alle størrelser. Den form kan gå igen i store vinduesflader og i ternene i en A4-blok. Det er så at sige noget hele samfundet er bygget op af. Et system underlagt en funktion.
Kristian: Apropos funktion, synes jeg det er kendetegnende for udstillingen med denne sameksistens af funktioner som det kunstmæssige, det arkitektoniske og designmæssige. Der er også en forening af den hårde minimalismetradition med noget farverigt og kulturelt refererende. Hvad man måske kunne kalde ”urenheder”. Hvordan ser du dem?
Michael: Ja, der er sket en sammenblanding af de ting. Jeg synes, der er mange ting i vores dagligdag, der har indoptaget minimalismens udtryk og udseende. Tidens køkkener har for eksempel taget meget af minimalismen til sig. Her vil jeg så ”tage kunsten tilbage”. Hvis Kvik Køkkener har taget Donald Judd, vil jeg tage kunsten tilbage ved at tage Kvik Køkkener ind i kunstinstitutionen! Og så vinder jeg et nyt udtryk, idet værkerne både er meget ”minimal” og abstrakte og samtidig ligner køkkener.
Kristian: Der er måske også noget rent sociologisk over det?
Michael: Man kan sige, at hvor det for få år siden var køkkener, der var in at købe, er det i dag kunst! Værket her har også titlen ”Shopping” og har vel lidt udstillingsdisplay over sig, så det er bare at tage værkerne med hjem på sækkevognen! |
