Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
7. maj 2006
Send din kommentar til
Reportage: Baggrund – Katrine Nyholm
Katrine Nyholm bryder faggrænserne med sit seneste projekt Portræt med lukkede øjne I + II. Det er ikke ualmindeligt, at en videokunstner bruger elementer fra filmverdenen som redskab, men hvad sker der, når Katrine Nyholm, en anerkendt  filminstruktør, bruger kunstinstallationen som medie?

Tekst: Pia Strandbygaard Frandsen
Foto: Jan Falk Borup

Udstillingen Portræt med lukkede øjne I + II kan opleves på ARoS i perioden 28. april - 21. maj 2006.
www.aros.dk
 
Katrine Nyholm
 
Baggrund – Katrine Nyholm

“Den anden dag kom jeg til at tænke på, om jeg nu havde lavet denne her installation som en slags besværgelse for mig selv, fordi det nu var på tide at finde en dyb ro i mig selv? Men nej, det er ikke en besværgelse, men en erkendelse af nogle eksistentielle vilkår for mig som for alle andre mennesker på denne klode. Søvnen er også døden, eller kan være en metafor for den. Livet, døden og forgængeligheden… det er nogle af de ting, jeg kommer til at tænke på, når jeg kigger på de mennesker, der sover.”
Katrine Nyholm, ARoS, april 2006.

Søvn fylder meget i Katrine Nyholms liv. Hun har stort set altid været optaget af søvn og søvnen som tilstand. Lige fra hun som lille pige var bange for at falde i søvn, indtil hun nu i en moden alder har forliget sig med at vågne hver nat, som hun har gjort det lige siden barndommen. For to år siden præsenterede hun det projekt, der nu kan opleves på ARoS under titlen Portræt med lukkede øjne I + II.

Fra dokumentarfilm til installation
Katrine Nyholm er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1972-74 og gik på Den Danske Filmskole i 1975-76. Siden 1990 har hun bl.a. lavet dokumentarfilm om gadebørn i Filippinerne, boksning, nonner i Oslo og kunstneren Poul ‘bogstav‘ Pedersen, som også har medvirket til at udvikle Portræt med lukkede øjne I + II.

For Katrine Nyholm er udstillingen på ARoSen naturlig konsekvens af at have beskæftiget sig med dokumentarfilm gennem mange år. Selvom formen er installation og omgivelserne kunstmuseet arbejder hun stadig med et dokumentarisk rum. Men hvor den traditionelle dokumentarfilm, iflg. Katrine Nyholm, automatisk indeholder et stærkt fortællende element, bryder installationsformen med det narrative. “Filmen [som medie] indeholder i sig selv det narrative, det fortællende, og det har jeg gerne villet komme så langt væk fra som muligt,” understreger hun. Ved at benytte en åben, installatorisk værkform, er det, iflg. Katrine Nyholm, både muligt at forenkle udtrykket og opnå en langt større frihed i undersøgelsen af emnet, end det ville have været muligt indenfor en konventionel dokumentarfilm-tradition.

Baggrunden indenfor dokumentarfilmen afspejler sig især i udstillingens første del - de fem ‘levende' portrætter, som knytter an til den klassiske fluen-på-væggen dokumentarfilm-tradition; kameraet er neutralt observerende, billederne grovkornede og uden farver, kun reallyden fra de sovendes åndedræt høres. Formsproget er enkelt, og filmsproget signalerer nærvær og autencitet. Trods det dokumentariske islæt understreger Katrine Nyholm, at hun med projektet ikke er ude i et ‘sandhedssøgende’ ærinde. Udstillingen er opstået ud fra et dybt personligt behov, og er af undersøgende karakter. Når hun trods alt holder fast ved at arbejde med levende billeder, skyldes det, at det er et sprog, hun er fortrolig med.

 
Udstillingens første del - de fem ‘levende' portrætter.   Online transmission af en sovende kvinde i Sydney.

Højteknologisk sensibilitet
Med udstillingens anden del, on line-transmissionen af en sovende kvinde i Sydney, sætter Katrine Nyholm sin undersøgelse af søvn i forhold til teknologi og globalisering. Idéen er at undersøge, om der er andre muligheder i højteknologien end information, forbrug og kommunikation, samt hvorvidt teknologien indeholder en eller anden form for sensibilitet? Idet hun opfatter søvn som en modsætning til det travle, højteknologiske samfund, søger hun at udforske de modsætninger, der ligger i ’ikke-hastighed’ og ’ikke-information’. Transmissionen af kvinden fra Sydney er resultatet af avanceret teknologi, som normalt anvendes til at skaffe hurtig information. I Katrine Nyholms installation bruges teknologien imidlertid som et middel til at skabe fordybelse og ro. Transmissionen bringer den sovende kvinde direkte til os fra den anden side af kloden på en måde, så hun nærmest er fysisk til stede i rummet i ARoS. Til tider er der 'støj' på linien, som får projektionen til at sitre. Noget, Katrine Nyholm har opdaget, indeholder interessante kvaliteter. Således pointerer hun, at "sensibiliteten ikke nødvendigvis kommer af, at teknologien er den hurtigste og den bedste.” Katrine Nyholm tilføjer, at hun er taknemmelig for den interesse, en række virksomheder har vist projektet; “de ved, det er i grænseområderne, der sker noget, i modsætning til ren konsum, hvor teknologien allerede er målrettet en brugsform,” mener hun.

Andy Warhol revisited?
Med den skulpturelle iscenesættelse af udstillingens del II opdaterer Katrine Nyholm på sin vis Andy Warhols legendariske seks timer lange film Sleep (1963) til den digitale tidsalder. Selv tager hun dog afstand fra enhver forbindelse til Andy Warhols film. Selvom hun så filmen i 1970’erne, har den ikke spillet nogen rolle i forhold til hendes egen undersøgelse af søvn. “Jeg er ikke Andy Warhol, og han er ikke mig,” siger hun - “søvn har altid eksisteret som motiv i kunsthistorien.”

Katrine Nyholm betragter ikke sig selv som enten filmskaber, dokumentarist eller videokunstner. Hun tænker ikke i sådanne kategorier men søger udelukkende at beskæftige sig med de ting, der optager hende gennem det udtryk, der nu engang måtte forekomme naturligt for hende: “Jeg ville ikke gøre det, hvis det ikke var nødvendigt for mig. Jeg har ikke noget behov for at sige, næste gang bliver det en installation, en film eller noget helt tredje. Jeg synes faktisk, det er ret uinteressant. Det vigtige er, at man arbejder med noget værktøj, man kender,” understreger hun. Af samme grund vil Katrine Nyholm sandsynligvis også foretrække at arbejde med levende billeder fremover, men der er selvsagt et hav af muligheder, og det skal blive spændende at se, hvilken retning hun går i næste gang.


Relaterede artikler:
Anmeldelse: Katrine Nyholm på ARoS
Pressemeddelelse fra ARoS

Mere om videokunst på ARoS :
Tema: Pipilotti Rist

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup