Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Click here for English
22. marts 2006
Send din kommentar til
Anmeldelse: Yoko Ono i Senko Studio

Senko Frame Project har kørt i Senko Studio i et lille års tid nu. Projektet har præsenteret forskellige danske og udenlandske videokunstnere. Denne gang er det blevet Yoko Onos tur med videoen ”Onochord”. Værket bliver her anmeldt af Hans Henrik Jacobsen.

Tekst: Hans Henrik Jacobsen
Foto: Sergei Sviatchenko

Udstillingen ”Onochord” af Yoko Ono vises i Senko Studio, Viborg i perioden 13. Marts til 9. April 2006.
www.senko.dk


 
 
I love you

Yoko Ono er selvfølgelig først og fremmest kendt for sit ægteskab med John Lennon, der sluttede så tragisk med mordet på Lennon foran Dakotabygningen i New York 8. december 1980. Yoko Ono havde mødt John Lennon i det avantgardistiske kunstmiljø i 1969 i London, og hun fik stor indflydelse på Lennon og hans musik i årene herefter. Parret blev meget hurtigt identificeret med en stærk og engageret kamp for freden, og det er dette engagement Yoko Onos video om fred og kærlighed ”Onochord” fra 2004 bygger på.

I 2004 deltog Yoko Ono i flere happenings, hvor hovedbudskabet var ”I love you”, der så skulle morses videre til andre mennesker med lommelygte via et efterfulgt af to og tre lysglimt. Denne manifestation blev udført ved Filmfestvalen i Venedig, på Tate Gallery i London, i München og endelig på Bukudan Stadion i Japan, hvor flere tusinde mennesker signalerede kærlighedsbudskabet med små uddelte lygter. Havde man ikke en lygte, kunne budskabet videresendes til andre via et specielt tegn givet med hænderne.

 
Tekst om Yoko Onos video på Senko Studios vindue   Yoko Onos video bliver projekteret op på galleriets vindue

Det er selve manifestationen og en dokumentarfilm om denne, der lige nu kan ses på Senko Frame Projekt i Viborg.  Tidspunktet for projektet, at videregive kærlighedsbudskabet er nok ikke helt tilfældigt. Det er jo nok den spændte internationale situation ovenpå 11. september 2001 og Irak krigen, der har fået Yoko Ono på barrikaderne igen, og ideen med manifestationen er selvfølgelig, at fredsinitiativet skal sprede sig og være i stand til at påvirke de toneangivende politikere til mere fredelige løsninger på verdens problemer.

Måske er Yoko Ono og andre fredsaktivister naive, men man tvivler aldrig på kunstnerens brændende engagement, og hvis ingen gør noget, er der i hvert fald en fare for, at endnu flere af verdens politiske problemer løses via gold våbenmagt med død og ødelæggelse til følge.


Relaterede artikler:
Pressemeddelelse
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup