Kontakt aarhus.nu:

 
 
Click here for English
5. januar 2005
Send din kommentar til
Interview: Pipilotti Rist, del 4 - Venedig Biennalen
Igennem de 3 foregående dele af interviewet med Pipilotti Rist har vi spurgt ind til hendes tanker om sin kunst og hendes motivationskilder. I denne sidste del af interviewet spørger vi Pipilotti om hendes videoinstallation i San Stae kirken under Venedig Biennalen 2005 og hvad der var årsagen til at kirkemyndigheden besluttede at lukke hendes udstilling.

Tekst: Pia Strandbygaard Frandsen og Jan Falk Borup
Fotos: Udlånt af Pipilotti Rist

Denne artikel er den femte i temaserien om Pipilotti Rist og fjerde og sidste del interviewet med kunstneren.
 

Homo sapiens sapiens, 2005, video/audioinstallation. Video still

 
VENEDIG BIENNALEN

Pia: Du installerede et videoværk i en kirke til Venedig Biennalen 2005, men udstillingen blev lukket af kirkemyndigheden. Hvordan føles dette og hvad er dine tanker om denne form for censur?

Pipilotti: Jeg blev ret vred og ked af det. Det viser at den konservative del af den katolske kirke får mest ørenlyd. Den portugisiske pavillon, som lå ved siden af kirken indsamlede mere end tusinde underskrifter for at få min udstilling genåbnet. Folk mødte udelukkende op for at give udtryk for deres støtte. Så jeg tror at kirkens beslutningen om at lukke udstillingen kun er udtryk for en meget lille gruppes holdningen. Jeg forstår ikke beslutningen. I mit værk forsøgte jeg at tale om paradiset, men uden at udstille dem som de skyldige. Kirken, ja alle fundamentalistiske religioner prøver altid at adskille hjerne og kroppen. Det er en måde at kontrollere folk på ved at sige: du er beskidt og du er skyldig. Det har altid noget at gøre med kroppen. Min fortolkning er at de ikke bryder sig om billedet af det uadskilte menneske.

 
Installationsview fra San Stae kirken i Venedig   Special lavet madrasser til publikum

Jan: Jeg så dit værk på biennalen. Konteksten er en katolsk kirke og din version af paradiset virker bestemt ikke specielt katolsk. I videoen er der to kvinder, søstre, som opførte sig på en meget intim måde sammen. Den eneste repræsentation af det mandlige jeg så, var to frugter som blev knust. Det var mit indtryk at din video var et politisk træk mod den katolske kirke, som er kendt for sin undertrykkende holdning til den kvindelige seksualitet. Var det et politisk motiveret kunstværk?

Pipilotti: Det vil jeg mene, uden at udbasunere det.

Jan: Var det et stedspecifikt værk?

Pipilotti: Super stedspecifikt. Jeg lavede det specielt til dette sted. Det skulle være undergravende på en meget subtil måde, mod vores dybere fordomme. Disse religiøse billeder påvirker os meget og jeg forsøgte på en meget sofistikeret  måde at ændre på dem en smule. Vi kan skrive en masse feministiske erklæringer, men min metode virker på en mere delikat måde.

 
     
 
Videostill fra Homo sapiens sapiens    

Jan: Da jeg forlod udstillingen tænkte jeg ikke så meget på dit værk som på kirken som institution. Jeg spekulerede på om dette var dit dagorden, at få mig til at tænke på konteksten og ikke kun på dit værk?

Pipilotti: Ja, jeg ville ikke at placere et selvstændig værk i kirken. Jeg ønskede at få det til at smelte sammen med kirkens arkitektur, hvor loftet også er symbolet for himlen. Kirken er et kraftig udtryk, med arkitekturen og afbildningen af den menneskelige krop.

Jan: Jeg ved ikke hvordan det er i Schweiz, men i Danmark kan man i nogle af de middelalderlige kirker se loftsmalerier, som viser scener fra himlen og helvede. Dette var også en reference for mig. På en måde opfattede jeg din værk som kirkekunst, som om du var  en ny Michelangelo...

Pipilotti: [Griner] Jeg ville ikke gå så vidt.

 
Installationsview fra kirkens loft    
Webdesign: Jan Falk Borup