Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
Interview 13-07-2005
Click here for English version
 
Interview: Stefano Bonacci
Stefano Bonacci er professor i multimedier og installation ved Universitet i Pegugia, Umbrien og udstiller for tiden i Senko Studio i Viborg. Hans Henrik Jacobsen spørger i dette interview ind til sammenhængen mellem Venus, Rømer og Einstein.

Tekst: Hans Henrik Jacobsen, kunstanmelder ved Viborg Stifts Folkeblad
Foto: Sergei Sviatchenko

Udstillingen 299.792,458 med Stefano Bonacci i Senko Studio vises i perioden 9 juli til 30 juli 2005.
www.senko.dk
 
Send din kommentar til redaktion@aarhus.nu
 
Læs mere: Pressemeddelelse
Anmeldelse
 
Stefano Bonacci på Senko Studio med hans værk "299.792,458"
 
Stefano Bonacci er professor i multimedier og installation ved Universitet i Pegugia, Umbrien og udstiller for tiden i Senko Studio i Viborg. Udstillingen 299.792,458 er en hyldest til lyset, fysikken og kunsten.
 
Hans Henrik: Vi er et stykke vej fra Italien. Hvordan går det til, at du udstiller i Viborg?
 
Stefano: Det er gennem forbindelser. Jeg kender en kvindelig italiensk kunstner, der udstillede i Senko for et par år siden. Hun anbefalede galleriet til mig, og via kontakten til Sergei Sviatchenko fandt jeg ud af, at det kunne være interessent for mig at udstille i Viborg, og Sergei fandt ligeledes, at mine installationer ville være spændende at præsentere.
 
Hans Henrik: Prøv at forklare udstillingens titel
 
Stefano: De 299.792,458 er lysets hastighed i sekundet. Det er indgangsvinklen til udstillingen. Den fungerer som en slags hyldest til fysikken. Det er det internationale fysikår i år, og jeg fandt at det kunne være spændende at fokusere på et par af de fysikere, der har haft størst betydning for os, nemlig Albert Einstein og danskeren Ole Rømer. Lyset blev opfattet som en fast ting der ikke kunne diskuteres før Ole Rømer. Det var der bare.
 
Hans Henrik: Nu kunne du have valgt mange andre fysikere. Hvorfor lige Ole Rømer?
 
Stefano: Når jeg nu skulle udstille i Viborg, var det jo ganske naturligt at vælge en dansker, og Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed i 1675 var banebrydende i forhold til vores opfattelse af lysets og dets funktion i tilværelsen. Rømer observerede Jupiters inderste måne, og han fandt til sin overraskelse, at der længere og længere tid mellem måneformørkelserne. Dette kombinerede han med, at Jorden i sin etårige gang rundt om Solen, kommer længere og længere væk fra Jupiter. Så han konkluderede, at de forskellige måneformørkelser måtte skyldes den forskel i tid, det tog lyset at nå fra Jupiter til Jorden.
Jeg har så taget et portræt af Rømer og sat det i en lille træboks. Jeg har så derefter projiceret Rømers observation ind i portrættet og lade det tage udgangspunkt i hans ene øje. Det er en hyldest til fysikken, men det er også en understregning af, hvor stor betydning lyset har for kunsten.
 
 
Installationsview   Stefano signerer t-shirts, en tradition hos Senko Studio
 
Hans Henrik: Den anden installation handler om en formel af Albert Einstein. Hvorfor valgte du denne formel som udgangspunkt?
 
Stefano: Formlen E=mc2 er jo en af grundformlerne for energi. I stedet for lighedstegnet har jeg valgt at indsætte en gipsfigur af gudinden Venus. Formlen er så sæt op i en form for neonskulptur i hvide neon lys på en helt sort baggrund. Der sker således i installationen en sammensmeltning af fysikken og kunsten. De er begge lige uundværlige for os mennesker. Men det hele var faktisk lige ved at mislykkes. Da vi pakkede neonskulpturen ud, viste det sig, at noget af formelen var blevet beskadiget. Men heldigvis viste det sig, at man i Viborg har et lysrørsfirma, Bendixen Neon, der netop har store erfaringer i at samarbejde med danske kunstnere. De har lavet flere store neonskulpturer og installationer for en kendt kunstner Erik A. Frandsen. De indvilgede med det samme i at reparere de beskadigede dele, så det var jo et held, ellers havde vi virkelig haft problemer med udstillingen.
 
Hans Henrik: Men neon og gipsskulptur! Hvor er forbindelsen?
 
Stefano: Ja det er jo netop sammenhænget mellem kunsten og naturvidenskaberne. De kan begge berige vores tilværelse, selv om det selvfølgelig er på hver sin måde. Installationen blev første gang vist på Cypern i 2002, og det var jo ikke helt tilfældigt. Efter overleveringen i den græske mytologi er Venus jo netop født på Cypern. Her priser jeg både lyset og energien, men det sker i en kunstnerisk sammenhæng, og det understreger at netop energien og lyset også er enormt vigtigt for kunsten.
 
luk vindue