Kontakt aarhus.nu:

 
 
14. marts 2007
Send din kommentar til
Tabloid: SPOR på Det Nationale Fotomuseum

Det Nationale Fotomuseum har en af landets vigtigste samlinger af fotografi, en samling som også rummer en række værker af samtidskunstnere. Se ferniseringsbilleder fra udstillingen SPOR, der lader samtidskunsten gå i dialog med museets samling.

Foto: Karsten Bundgaard, Det Kgl. Bibliotek

Udstillingen vises i perioden 2. marts til 26. maj 2007
www.kb.dk/da/dia/fotomuseum

 
Projektkonsulent Jens Erdman Rasmussen, kurator Louise Wolthers og Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek
 

I den nye udstilling SPOR tager Det Nationale Fotomuseum udgangspunkt i nogle af de berømte overleveringer fra den fotografiske nationalskats samlinger fra 1860 – 1920. Museet har bedt en gruppe samtidskunstnere om nye fortolkninger af de gamle motiver.

Som en opdagelsesrejsende følger fotograf Charlotte Haslund-Christensen sporet helt ud til Danmarks afkroge for at gøre feltstudier i det etnografiske fotografis stereotype fremstillinger af fremmede folkeslag. Gennem hvilken linse, så vi f.eks. den grønlandske befolkning og hvad minder det om i dag?

Sixten Therkildsen har fundet spor af historier i fotografier hos Københavns antikvitetsforretninger. Måske vil de blive købt og doneret til Det Nationale Fotomuseums samling så eftertiden kan se virkeligheden i øjnene. Men er billederne i videoinstallationen retvisende?

Jane Jin Kaisen er på sporet af den dobbelte identitet. Kan kendte danske motiver overtages af andre og opnå det samme? Hvordan ser Tivoli f.eks. ud, når det ligger i Japan, kan der overhovedet spores en eksotisk dansk oprindelse? Har japanerne opført et kinesisk tårn eller er det kun den danske forlystelsespark, der i 1902 udstillede en kinesisk dværg, der pirrer vores forestilling om det orientalske.

Tanja Nellemann Poulsen går i sin installation i kødet på selve opfattelsen af fotografiet som historisk dokumentation. Hun flår de historiske billeder ud af deres oprindelige sammenhæng og bruger dem som readymades til at skrive nye, skæve historier.

I udstillingen indgår desuden dele af Lisa Rosenmeiers projekt The extended now samt moderne værker fra fotomuseets samling af Colonel og Per Bak Jensen.

 
[Klik på billederne for større version...]
 
 
Et spændt publikum   Louise Wolthers holder tale
 
 
Girls Against Nature underholder ved åbningen    
 
 
Tanja Nelleman Poulsens værk   Indgang til Sixten Therkildsens værk
 
 
En del af fotografierne på udstillingen er såkaldte stereoskoper, som kan betragtes gennem specielle briller   Værker af Jane Jin Kaisen
 
 
Lisa Rosenmeier og Jesper Fabricius   Tanja Nellemann Poulsen og Jens Erdman Rasmussen
 
   
Video af Colonel vises blandt fotografier fra samlingen    
 
 
Relaterede artikler:
Omtale: Udstilling i København trækker spor til Århus
Pressemeddelelse: Det Nationale Fotomuseum: SPOR

Relaterede links:
www.kb.dk/da/dia/fotomuseum
www.sixtentherkildsen.dk
www.colonel.dk
 
 
Husk nyhedsbrevet fra aarhus.nu, for ugentlige informationer. Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup