Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
28. marts 2007
Snapshot: Gamle mænd med yngre kvinder
I baggårdsgalleriet Weinberger i København har tre gamle mænd inviteret tre yngre kvinder til at medvirke i en gruppeudstilling. Vi viser her billeder og tekst fra udstillingen.

Udstillingen Gamle mænd med yngre kvinder vises i perioden 9. marts - 31. marts 2007
www.galleriweinberger.dk


 
Mikkel Niemann, Inside and outside in grannys garden, 2007, Lærred, olie, alkyd, akryl og pap
 

Udstillingens titel spiller bevidst på en politisk ukorrekt tone. Titlen spørger humoristisk og provokerende ind til, hvem der bruger hinanden i et spil af mange magtfaktorer i kunstsystemet ved at spille på kønnene og alderskategorierne. Udstillingen byder på tre mandlige og tre kvindelige deltagende kunstnere: Anke Mila Menck (D), Maiken Bent (DK), Mette Eilenberg Søgaard (DK), Thomas Bech Frandsen (DK), Peter Hanghøj S. (DK) og Mikkel Niemann (DK). "Gamle mænd med yngre kvinder" er kurateret af de mandlige tre kunstnere, som har udvalgt tre kvindelige kunstnere - uden personligt at kende dem – ud fra deres kvalitative, æstetiske faglighed frem for at fokusere på køn og alder, som sigter efter en overfladisk udstillingssucces. De mandlige kunstneres ønske har snarere været at skabe en udveksling mellem deres kunstneriske praksisser på en betydningsdannende måde. Rumlige kunstpraksisser med plads til forskellighed.

I udstillingen vil man både kunne opleve nye værker og værker, der ikke tidligere er blevet vist i Danmark. Formelt arbejder alle kunstnere primært med maleri, skulptur, og installation med en eksperimenterende og undersøgende tilgang på tværs af medie, og der arbejdes både med farve- og materialevalg, hvor elementer fra design og arkitektur konceptuelt anvendes. Udstillingen "Gamle mænd med yngre kvinder" afsøger som udstilling indholdsmæssigt kunstneriske arbejder, som udfolder rum i et felt mellem virkelighed og genkendelighed eller i et felt mellem strukturer og transformatoner af rum eller objekter, der skulpturelt indtager rummet på en ofte overraskende, legende og humoristisk måde.

 
 

Skulptøren Maiken Bents (DK) værker åbner for et imaginært mulighedsrum, som ofte tager udgangspunkt i genkendelige interiør rum – lige fra masseindustrialiserede til finkulturelle elementer - som hun sammensætter til nye skulturelle eller installatoriske funktioner. Hendes måde at sammensætte forskellige elementer strider imod klassiske designer regelsæt og giver en anden kunstoplevelse. Hendes kunstneriske funktioner er subversive, irrationelle, imaginære, farverige højtråbende og festlige opfindelser.

 
 
Maiken Bent, Familien Lilla # 1 og 2, 2007 el-lys, MDF og alkyd   Maiken Bent, Familien Blå, 2007, Krydsfinér, ur, læder og neonlys
     
   
Maiken Bent, MB 3, 2007, Træ, spejlglas og læder    
 

Installationskunstneren Thomas Bech Frandsens (DK) arbejder på tværs af medier med rum, som giver stof til eftertanke om kulturelle paradokser i relation til menneskets forhold til natur, oplevelsesøkonomi, virkelighed og myter. Frandsen arbejder konceptuelt på at sample og appropriere ikoner fra civilisationen, massekultur og kunsthistorien. Således åbner han for en kunstnerisk kritikalitet i samspil med beskueren omkring verdenen og forholdet mellem mennesker, hvilket tit og ofte kræver en stillingstagen.

 
 
Thomas Bech Frandsen, Crotch Projection, 2007, Aluminium, projektorlampe, farvefiltre
     
 
Thomas Bech Frandsen, Survival Yoke, 2007, Aluminium, stålwire, jetoner, spillekort, terninger
 

Maleren Peter Hanghøj S. arbejde med rumlige strukturer som udgangspunkt for sit maleri. Ofte arbejder han i store formater, som forankrer sig i organiske systemer, der kredser sig om genkendelige motiver som landskaber, byrum eller strukturede, matematiske rum. De genkendelige rum forskydes og grænser sig til abstrakte motiv, der synes åbent for fortolkning og indlevelse i mødet med værket.

 
 
Peter Hanghøj S., Hengemt Landskab, 2007, Lærred og akryl   Peter Hanghøj S., No Problem, 2007, Lærred og akryl
 

Anke Mila Menck (D) arbejder også legende med skulpturen som afsæt, der baserer sig på lakerede MDF plader. På den ene side er hendes værker kendetegnet ved en puristisk enkelthed og klarhed og på den anden side legende lethed, hvilket også viser sig i det kunstneriske udtryk. Hendes værker understreger en kunst, der refererer til homo ludens – en legende og kunstnerisk enkelthed kommer til udtryk i ens møde som beskuer.

 
 
Anke Mila Menck, uden titel, 2006. MDF, autolak og plast   Anke Mila Menck, Louis, 2006. MDF og autolak
     
   
Anke Mila Menck, Berg, 2007. Lego klodser    
 

Mikkel Niemann (DK) omsætter rumlige kompleksiteter fra virkeligheden, man normalt ikke tænker måske så meget på i sin hverdag, som for eksempel metroens bagvedliggende system eller systemer bag bygninger som rør. Med afsæt i konstruktioner omsætter Niemann disse strukturer på en fantasifuld måde til to-og tredimensionelle værker, der humoristisk kommenterer måder, hvorpå vi lever som mennesker i storbyens hektiske hverdagsliv eller forstadens indhegnede strukturer.

 
 
Mikkel Niemann, My lovely house, 2007, papir og alkyd   Mikkel Niemann, My lovely house, 2007, papir og alkyd
     
   
Mikkel Niemann, Inside and outside in grannys garden, 2007, Lærred, olie, alkyd, akryl og pap    
 

Mette Eilenberg Søgaards (DK) værker bevæger sig i et abstrakt neoekspressionistisk malerunivers, der er karaktiseret ved en brug af en vibrende, følelesmæssig, udviklende og samtidig farvepalet. Paletten lader sig udfolde på beskedne materialer såsom masonitplader eller stoflige materialer, som virker som et bevægende strøg frem for en geometrisk struktur. Mette Eilenberg udformer rumlige malerier, der udvikler sig i med en fart og en legende medrivende energi. Hendes rumlige maleriske installationer trækker godt nok tråden tilbage til ekspressionistiske kendetegn, men traditionen indoptages i en samtidig kontekst, der malerisk har referencer til graffiti og computer kunst.

 
Mette Eilenberg Søgaard, Schwing-Schwung-Ding, 2006-2007. Masonit, akryl, skumgummi , collage og lærred
 
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup