Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
14. februar 2007
Snapshot: Paul McCarthy på ARoS
ARoS første store udstilling i 2007 er lagt i hænderne på den amerikanske kunstner Paul McCarthy. I en omfattende installation iscenesat af kunstneren præsenteres hovedværker fra hans 40 år lange kunstneriske karriere. Vi viser her smagsprøver fra udstillingen.

Foto: Ole Hein Pedersen

Udstillingen vises frem til d. 28. maj 2007
www.aros.dk
 
Dreaming
 
Head Shop / Shop Head. Works 1966-2006
 
ARoS første store udstilling i 2007 er lagt i hænderne på den amerikanske kunstner Paul McCarthy (f. 1945). I en meget omfattende installation iscenesat af kunstneren præsenteres hovedværker fra hans 40 år lange kunstneriske karriere. Udstillingen er således en helt unik mulighed for at følge udviklingen i en af vor tids største og mest indflydelsesrige kunstneres produktion fra midten af 1960’erne og frem til i dag.
Paul McCarthy. Head Shop / Shop Head. Works 1966-2006 er ARoS’ hidtil største udstilling, idet den strækker sig over mere end 2.000 kvadratmeter i Særudstillingsgalleriet, Særudstillingsfoyeren, Vestgalleriet og Nutidsgalleriet.

Den verdensberømte provokatør retter med sine store og komplekse installationer en skarp kritik mod den amerikanske drøm, mod konventioner og tabuer og den vestlige kultur. Selvom McCarthy på mange måder henter inspiration i Hollywood og Disneys drømmefabrikker, fungerer hans film og kunst som en alternativ drømmefabrik. Hans kunst er påtrængende, skræmmende og virker ofte som det ’glade vanvid’ uden mål og med.
 
 
Appleheads with swiss cheese   Michael Jackson
 
 
Piraten i piratskibets indre   Installationsfoto med del af piratskib
 
Installationsfoto
 
 
Garden   Garden
 
   
Bossy Burger    
 
Fakta:
Paul McCarthy er født i 1945 i Salt Lake City i den amerikanske stat Utah. Han bor og arbejder i dag i Los Angeles i Californien, hvor han har flere studios.
Paul McCarthy indledte sin kunstneriske karriere på University of Utah i 1969. Kunststudierne fortsatte han på San Francisco Art Institute, hvor han afsluttede med en B.F.A. i maleri. Herefter studerede McCarthy fra 1972 endvidere film og video på University of Southern California og afsluttede disse studier med en M.F.A. Siden 1982 har McCarthy undervist på University of California i Los Angeles i performance, video, installation og kunsthistorie.
Paul McCarthys samlede produktion udviser stor kunstneriske bredde inden for alle medier. Han har gennem årene arbejdet tæt sammen med andre kunstnere især Mike Kelley og netop afdøde Jason Rhoades.
 
 
Relaterede artikler:
Pressemeddelelse: Paul McCarthy. Head Shop/Shop Head
 
Relaterede links:
www.aros.dk
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup