Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
2. maj 2006
Send din kommentar til
Snapshot: [:freaksgallery:] i lystig leg med Femina igen.
Tøjbutikken Femina på Rådhuspladsen i Århus har haft genåbnet i Påsken. [:freaksgallery:] pyntede op og  kastede endnu et samfundsproblem op til debat. Anne Dyhr dokumenterede udstillingen.

Tekst og foto af Anne Dyhr

Find flere artikler om Street Art og graffiti her: Tema: Street art og graffiti
 
 
[:freaksgallery:] i lystig leg med Femina igen.

Den lukkede tøjbutik Femina lige i centrum af Århus er genbo til selveste rådhuset og nabo til hovedafdelingen for Danske Bank, det er med andre ord et magtfuldt selskab, der her igen har haft besøg af [:freaksgallery:]. I påskedagene genåbnede [:freaksgallery:] nemlig i tøjbutikken Femina og satte derved sit præg på udsigten.
Man kan spørge sig selv, om det ikke nærmest er kanon-rådhuset, der bliver dekoreret. Som fotografierne viser, skaber genspejlingen af rådhuset jo den illusion, at [:freaksgallery:]’s tekst på Feminas vinduer er tiltænkt den århusianske kommunalpolitiske scene.
De hvide klistermærkebogstaver, der informerer om, at det er her [:freaksgallery:] holder til, er aldrig blevet fjernet fra den forgangne udstilling. Den håndskrevne tekst underneden [:freaksgallery:] har dog været væk længe, men er nu genskabt med nyt slogan. På det ene vindue under [:freaksgallery:] står der ”i dansk landskab, i dagens anledning” og under [:freaksgallery:] på det andet vindue står der ”Mellemfolkelig misinformation”.
Ligger det danske landskab/folk i dag under for en misinformation angående det mellemfolkelige møde?
[:freaksgallery:] kaster spørgsmålet ud til dig og mig og Danske Bank og Århus’s kommunalpolitikere.
Galleriet er desværre allerede lukket igen, lokalerne står tomme, håndskriften er vasket af vinduerne, men rådhusets arkitektur spejler sig stadigvæk i [:freaksgallery:]’s hvide klistermærkebogstaver.

 
 
Danske Bank, Rådhuset og [:freaksgallery:] prydede Rådhuspladsen her i Påsken.
 

Find flere artikler om Street Art og graffiti her: Tema: Street art og graffiti
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup