Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
25. marts 2006
Send din kommentar til
Snapshot: Freaked anarki
Endnu et nedslag har ramt Århus C, denne gang gik det ud over ø-gaderne. [:freaksgallery:] udnytter hver en lejlighed til at ytre sig, og denne gang var der et anarkistisk frirum hos galleriet Überkunst. Redaktør Anne Dyhr var på pletten.

Tekst og foto af Anne Dyhr
 
 
Freaked anarki.

Så blev det tid til, at også ø-gaderne fik deres eget [:freaksgallery:].
Jeg suser ned af Sjællandsgade med vinteren flagrende i frakkeskøderne, og hvad skuer mit øje, Überkunst på hjørnet af Sjællandsgade og Thunøgade har sørme fået konkurrence, eller er det nærmere en fusion mellem to gallerier?
Det lille netværksgalleri Überkunst har for tiden projektet ”50 dages anarki” kørende, hvor der er lagt op til, at alt kan ske, som titlen også understreger. Indtil nu er der bare ikke rigtig sket noget, men så pludselig kom der lidt anarki i gaden, i det [:freaksgallery:] rykkede ind.

På det ene vindue bryder [:freaksgallery:] nemlig udsigten med sit logo og de dertilhørende undertitler. Denne gang ønsker [:freaksgallery:] at sætte fokus på din personlige ret til at sige fra eller gøre oprør mod hverdagens trummerum eller ligegyldige kommercielle opråb med udsagnet ”HOMEMADE RIOT” hjemmelavet oprør.
Under klistermærkesætningerne står der med lysegul håndskrift ”HOMEMADE DREAMS” hjemmelavede drømme. Betyder det, at ovenstående slogans ”HOMEMADE RIOT” kun er en drøm, en utopi eller ønsketænkning?
Überkunsts ”50 dage med anarki”  har i hvert fald fået medspil. Hvad bliver det næste mon..............

Besøg fusionensgalleriet Überkunst/[:freaksgallery:] på adressen: Thunøgade 2, 8000 Århus C og lad dig inspirere.

   
Øgaderne har fået besøg af det meningsdannende galleri [:freaksgallery:], nu i anarkistisk leg med galleriet Überkunst


Relaterede artikler:
Snapshot: NU! [:freaksgallery:] i Borggade
Snapshot: Freaksgallery på Rådhuspladsen i Århus
Reportage: Überkunst, et helt unikt netværksgalleri
Anmeldelse: Blind for øjnene
Snapshot: Så kom ZAST til byen
Snapshot: Fragment fra en dannelsesrejse
Interview: Jan Danebod
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup