Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
4. december 2006
Housewarming i Horsens
[Kunstarkitektur] Endelig! Det var med stor lettelse og glæde, at Horsens Kunstmuseum sidste lørdag kunne slå dørene op for deres nye fløj, efter at være gået otte måneder over tiden. Men det var værd at vente på. Museet har fået tilføjet et funktionelt og elegant nyt rum, der sømløst fører stedets arkitektoniske linie videre.

Af Merete Sanderhoff, mesa@information.dk
Artiklen er oprindelig publiceret i Kunst&Form - et ugentligt opslag om kunst, arkitektur og design i Dagbladet Information. Find flere artikler fra Kunst&Form her information
 

Hvis det ikke lige var fordi man var kommet til Horsens Kunstmuseum for at overvære åbningen af den nye fløj, er det ikke sikkert at man havde opdaget, at der var blevet tilføjet et stykke ny arkitektur. Poul Schwartz, der også var arkitekten bag udvidelsen af museet i 1992, har igen løftet opgaven og videre-ført stedets rene, nordiske, højloftede stemning. Den nye fløj er placeret bagest i den eksisterende bygning, så den er usynlig fra museets front, og først åbenbarer sig når man har bevæget sig gennem bygningen i hele sin dybde.

Den 400 m2 store fløj er en hvid kube i helt klassisk forstand. Et langstrakt rum med enorme hvide vægflader, lyse gulve og absolut intet arkitektonisk lir til at forstyrre oplevelsen af kunstværkerne. Belysningen løber som et diskret bånd i loftet, alle tekniske installationer er skjult i panelerne, alle flader er ubrudte, al fokus er rettet mod et eneste objektiv: Billedkunsten.

Horsens Kunstmuseums direktør, Claus Hagedorn-Olsen, har med andre ord fået det ligesom han har ønsket sig. Museet er i forvejen kendt - både blandt publikum og udstillende kunstnere - for sine rene, minimalistiske rum og sine luftige ophængninger, der tilsammen skaber optimale rammer for koncentrerede kunstoplevelser med værket i fokus. Og når man som Hagedorn-Olsen har netop dette som målsætning, hopper man ikke på de senere års massive tendens til frapperende museumsarkitektur, der stjæler opmærksomheden og i visse tilfælde kan tage magten fra billedkunsten.

Varen leveret
Derfor er den nye fløj heller ikke blevet til som produkt af en arkitektkonkurrence. Man vidste hvad man ville have: Et rum, der er fleksibelt, funktionelt og behageligt at opholde sig i. Og det har man bestilt hos en arkitekt, der kunne levere varen. Selvom publikum er en vigtig faktor, så gør Hagedorn-Olsen det klart, at kunstnerne går forud for alt. Hvis de siger god for udstillingsarkitekturen, så har den ramt plet. Det klassiske, rene rum, der understreger værkernes kvalitet og integritet, har vist sig at være uhyre efterspurgt af mange kunstnere. At den første ophængning i den nye fløj så er mere end almindeligt luftig skyldes, at man skal have mulighed for at lægge mærke til rummet. Siden vil der givetvis blive fyldt mere på de mange nye, hvide kvadratmeter. Tilbygningen har i hvert fald været tiltrængt, fordi den faste samling - som så mange andre steder - ofte har måttet leve sit liv i magasinerne, når museet viste særudstillinger.

Gave med historiske mål
Inge og Asker Larsens Fond har ikke kun skænket museet den nye fløj. Fonden er også den glade giver af et nyt storværk af Erik A. Frandsen, bestilt og udført til lejligheden, og prominent placeret som eneste værk på fløjens lange bagvæg. Som Steffen Ebdrup fra fondens bestyrelse sagde i sin tale ved åbningen, er det den største housewarming-gave han nogensinde har været med til at give. Erik A. Frandsens syvleddede værk, der veksler mellem løse kultegninger på lærred og blomsterbuketter præget i stål, breder sig godt 14 meter i længden og har således arkitektonisk format, såvel i proportioner som i virkning.

Frandsens umiskendelige podning af det cool på intimsfæren udfoldes i fine og overraskende korrespondancer mellem kultegningernes rå og stedvis let udtværede skitser af privatfotografier, og stålblomsternes skiftevis knivskarpe og matte partier. De fotografiske snapshots og blomstermotivets fælles forgængelighedstematik drejes i en tragisk retning, idet blomsterne stammer fra kranse nedlagt ved koncentrationslejren Sachsenhausen. Oplevelsen af værket er på en gang subtil og monumental, hård og bevægende. Det er ikke kun i det fysiske format en stor gave.

Hvor er Kvium?
Horsens er så heldig at være ophav til en af Danmarks mest anerkendte, nulevende kunstnere, Michael Kvium. Det har gjort det til en naturlig opgave for Horsens Kunstmuseum at etablere en omfattende samling af Kviums oeuvre, hvilket selvsagt er en enorm styrke for et kunstmuseum i en mindre provinsby. Museet har klogeligt slået sig op på, at det er stedet at tage hen, hvis man vil se Kvium. Derfor forbavser det også umiddelbart, at der ikke hænger et eneste af hans værker på væggene i den nye fløj.

Claus Hagedorn-Olsen kan imidlertid fortælle, at bestyrelsen i Inge og Asker Larsens Fond har svært ved at goutere Kviums pågående billedverden. Selvom fonden i alle årene har bakket op om direktørens indkøbsmæssige dispositioner - trods lejlighedsvis uenighed - så har museet i anledning af åbningen valgt at vise fonden den gestus at springe Kvium over. Dog har museet indtil for ganske nylig vist en omfattende Kvium-udstilling, der måtte forlænges pga. publikums billedhunger. For dem, der ikke kan blive trætte af hans suveræne evne til at udforske tilværelsens mørkekamre, kan et udvalg af hans værker opleves i en meget vellykket visning i museets gamle fløj.

Ud over Erik A. Frandsen byder den nye fløj på værker af Nina Sten-Knudsen, Sophia Kalkau, Ian McKeever, Atla og Cathrine Raben Davidsen. Alle værker, der er føjet til museets samling i løbet af i år. Selvom udvalget således ikke i første omgang bygger på tematiske eller æstetiske korrespondancer værkerne imellem, fungerer ophængningen i det store og hele som et visuelt rent og helstøbt forløb. Næsten så rent, at man kan savne en friktion, noget der kradser, i det store lyse rum. Men det kommer nok, i takt med at den nye fløj bliver gået til og for alvor taget i kunstnerisk og kuratorisk anvendelse.

 

* Horsens Ny Kunstmuseum. Arkitekt Poul Schwartz. Åbningsophængning med udvalgte nyerhvervelser fra 2006, bl.a. Erik A. Frandsen, Nina Sten-Knudsen, Sophia Kalkau

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup