Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Click here for English
 
Send din kommentar til
18. maj 2007

Essay: På overfladen, under huden

Fotografen Marla Sweeney har udforsket badelivet i området omkring den amerikanske kystby Salisbury. Resultatet af hendes anstrengelser kan ses på Galleri Image.

Af Birgitte Hjort Jaritz
Foto: Marla Sweeney

Udstillingen Salisbury vises frem til 20. maj 2007
www.galleriimage.dk

 
Hull Fog, 2003 (Udsnit. Klik på billede for hele fotografiet)
 

Marla Sweeney tager os med til stranden i området omkring den amerikanske kystby Salisbury nord for Boston i staten Massachusetts. Her møder vi et upoleret billede af en amerikansk hverdag, hvor folk er trukket i badetøjet og slapper af. Billedernes hverdagsrealisme, deres uforskønnende gengivelser af mennesker og detaljer i strandområdet, harmonerer med personernes afslappede holdning. For portrætserien ”Salisbury” viser børn og voksne, som alle fremtræder naturlige og upåvirkede af at være genstand for kameraets iagttagelse. Der er ingen forstillelse; vi får lov at betragte personerne, uanset at deres kroppe er aldrende, flommede eller blege.

Hvad disse personer mangler af ydre glans for at leve op til nutidens skønhedsidealer svækker dog ikke deres udstråling af værdighed og indre ro. Betragt blot den gamle dame, som vifter enhver tanke om affældighed og forfald af sig med sin humoristiske ”Bathing Cap”. Marla Sweeneys portrætter åbenbarer en dybere skønhed hos de personer, hun stille trænger sig ind på. Den fede dreng, der sidder med benene over kors, er ikke bare et resultat af for mange dåser sodavand. Han er ”Buddha Boy”, både mild og ophøjet i sit blik. Portrætterne er psykologisk beskrivende, de kommer ind under huden og udtrykker et bredt register af følelser og stemninger, der strækker sig som her beskrevet fra det humoristiske til det religiøse eller dybsindige. I mange tilfælde blottes et følsomt væsen hos personer, der har placeret sig ensomt og afsides. Eller som modsat har søgt fællesskabet, sådan som vi ser det i billedet ”Brothers”, hvor to spinkle knægte finder mod og tryghed i deres læskedrikke og i deres samhørighed som brødre.

”Salisbury” er Marla Sweeneys nyligst afsluttede serie skabt af billeder, hun har taget i perioden 2003 til 2006. Billedserien er en fortælling på gadeplan om hverdagslivet i et udsnit af det amerikanske samfund, som Marla Sweeney kender fra sin egen opvækst i Massachusetts. Hun vendte i 2003 tilbage for at gense stranden og forlystelsesparken i Salisbury, hvor hun kom som yngre. Området er imidlertid forandret. Strandens tivoli er afklædt sin fest og gøgl; pariserhjulet og radiobilerne står stille.

Det er ikke kun hos strandens gæster, Marla Sweeney forstår at opfange det smukke i det ordinære; med sine billeder synliggør hun skønne detaljer i de ellers så triste og forladte omgivelser, som står for at skulle nedrives. Disse billeder af forlystelsesuniversets kulørte genstande trænger ligesom personportrætterne ind under overfladen. Parkens tomhed bærer på en fortælling, der dog ikke tildækkes af et nostalgisk slør, som hvis detaljerne havde optrådt dæmpet i sort-hvid fotografi. Derimod er det folkelige fastholdt som effekt i kraft af farvefotografiet. Farvefotografier associeres i særlig grad med det hverdagslige, måske fordi de er så ubarmhjertigt afslørende.

 
 
Sunbather, 2004   Houghton´s Pond, 2005
 

Set med danske øjne giver serien ”Salisbury” udtryk for et andet Amerika end mediebilledernes velkendte glamour - det ønskværdige, smukke og muntre liv. Seriens dokumentariske karakter åbner for et kritisk blik på det moderne samfund. Billedserien kan på sin vis opleves både forstemmende og frastødende, fordi den konfronterer os med en eksponering af kroppe, der ikke lever op til nutidens skønhedsidealer. Tilsvarende kan billederne af forlystelsesparken i forfald virke nedslående, fordi de så eftertrykkeligt udstiller, at stedets morskab er borte. Billederne kan provokere ved at stille det lavsociale til skue, og de kan vække bekymring om kulturel dekadence. Men foruden disse kritiske kulturelle betragtninger, som en beskuer måtte gøre sig, kan fotografierne vække en befriende oplevelse, fordi de viser en verden, sådan som vi dybest set ved, den rent faktisk ser ud.

Billedserien er i sig selv fordomsfri, hvilket bevidnes af den fortrolighed, der er mellem de portrætterede og fotografen. Den fordomsfrie anskuelse bevirker, at de forskellige strandgæsters personligheder folder sig ud, og via fortroligheden træder deres skønhed frem. Marla Sweeney refererer til den franske fotograf Henri Cartier-Bresson (1908-2004), når hun forklarer sin fotografiske tilgang til motiverne. Han sagde, at kameraet kan være ”et våben, psykoanalytikerens briks eller et varmt kys”. For hende selv er det ”en kombination af alle tre – konfrontation, psykologi og fortrolighed”. (Marla Sweeney: ”Henri Cartier-Bresson said that the camera can be ”a weapon, a psychoanalytical couch, or a warm kiss”. To me photography is a combination of all three – confrontation, psychology and intimacy”).

Et tilfældigt møde med personer, objekter og steder i det offentlige rum danner ramme for fotografierne, og motiverne er dermed ikke iscenesatte. Marla Sweeneys fotografiske arbejdsmetode ligner i høj grad den, der kendetegner genren street-photography. Henri Cartier-Bresson udviklede gadefotografiet og var en mester i at indfange unikke fotografiske øjeblikke, som de udspiller sig i hverdagen, uden at folk ved, at de bliver fotograferet. For at opnå nærhed i fotografierne gjorde han sig så at sige usynlig. Marla Sweeneys billeder adskiller sig på dette punkt fra det traditionelle gadefotografi, fordi personerne i hendes billeder altid først indvilliger i at blive fotograferet. Men hun fastholder at tage billederne af folk dér, hvor hun møder dem, og hun usynliggør sig på den måde, at hun lader personerne selv posere uden hendes anvisning.

Selvom Marla Sweeney ikke arrangerer motiverne, præger hun som kunstner alligevel i høj grad billederne. Deres udtryk afhænger for eksempel af, hvilken baggrund hun vælger ved at bevæge sig omkring den portrætterede person. Et fotografis synsvinkel afspejler fotografen, og det kunstneriske aspekt ved Marla Sweeneys billeder ligger ikke mindst i fotografens selvudtryk.

 

Dette essay af Birgitte Hjort Jaritz er også bragt som katalogtekst i forbindelse med udstillingen Salisbury på Galleri Image.

 

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse - Galleri Image: Marla Sweeney

Relaterede links:
www.galleriimage.dk

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup