Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
1. marts 2007

Anmeldelse: Spor på Esbjerg Kunstmuseum

Esbjerg Kunstmuseum er særligt kendt for sine projekter, hvor subjektets oplevelsessfære er i fokus i kunstformidlingen. Udstillingen Spor er et vellykket eksempel herpå.

Foto og tekst: Pernille Bøttcher

Spor kan ses på Esbjerg Kunstmuseum fra d.10. februar til d. 13. maj 2007.
www.eskum.dk/spor

 
Udsnit af Signe Visneks It was. It will never be again. Remember
 

Udstillingen Spor leverer en intens kunstoplevelse. Nerven i udstillingen ligger i det kuraterede møde mellem Skeel & Skrivers videoinstallation Split Second, Christian Lemmerz Blutspiegel og Per Bak Jensens to store fotografier Sække og Blod. Dette bemærkelsesværdige møde udfolder sig ved udstillingens begyndelse, mens resten af værkerne er placeret uden noget givent forløb, men i stedet overlader betragteren til de visuelle fristelsers styring.

Værkerne af Skeel & Skriver, Christian Lemmerz og Per Bak Jensen spilles op imod hinanden og efterlader spor, der griber ind i de næstfølgende og foregående værker. Skeel & Skrivers værk, Split Second, består af en række på 13 tv-apparater, der alle viser Christian Lemmerz værk, Blutspiegel.
Midt i denne række af tv apparater sidder et videokamera og optager de forbipasserendes bevægelser, der gengives i forskudte snapshots hen over rækken af skærme, så man derved sætter sit eget spor. Det er først i døråbningen til det næste rum, at jeg ser selve værket Blutspiegel, og ikke blot dets gengivelse på tv-skærmene. Her udfolder Blutspiegel sig i sin blodige realitet og fulde længde af ni store aluminiumsplader.

 
Skeel & Skriver, Split Second, 1997  

Christian Lemmerz, Blutspiegel, 2003, i baggrunden ses Per Bak Jensen, Sække, 1996

     
 
Peter Holst Henkel, en række værker fra serien Explaining the World to a Child og Peter Callesens Little Peter Spiderman III.  

Signe Visnek, en del af værket It was. It will never be again. Remember, 2006/7 og de små notesbøger med tekster til værkerne.

Blutspiegel er på flere måder et spor. Først og fremmest er det et spor fra udstillingen Scene, som værket oprindeligt indgik i, hvor Lemmerz i 1994 udstillede døde svinekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. Blutspiegel er et spor af det svineblod, Lemmerz dengang hældte ud over pladerne, og hvor han enkelte steder ridsede i aluminiumet og afsatte håndaftryk. Værkets metalliske overflade gengiver omridset af betragteren, som derved må se sig selv indgå på samme flade som det indtørrede blod. At vi kommer til at se os selv indsat i dette værk gør sammenstillingen med Skeel & Skrivers værk ideel, da det mimer virkningen fra videoværket.

Endnu en dimension i denne trængen sig ind i det kvalmende og noget frastødende blodspejl er skabt ved hjælp af en åbning i værket, som museumsgæsten skal træde ind i for at se resten af udstillingen. Allerede før man træder ind, kan Per Bak Jensens store fotografi, Sække, skimtes. Det hænger skråt over for endnu et af hans fotografier, Blod, der er et fotografi af tilfældige blodstænk i en snehvid jordbund ved siden af et fodaftryk. Det er en scene, vi ikke kender fortællingen bag.

Det næste rum, hvor Sække og Blod hænger, opnår en intimitet i kraft af dets tæt placerede vægge og forstærker derved motivernes indvirkning på betragteren. Sække og Blod hænger på hver deres væg, mens en tredje væg bærer en række værker af Elmgreen & Olsen, der har titlen Koreografiske voldsscener. Koreografiske voldsscener er skabt ved tegning, radering og akvatinte og påberåber sig dermed ikke megen opmærksomhed i selskab med fotografiernes store farvede flader. Motiverne fortæller på diskret vis om den blodige handling, som er fraværende i Christian Lemmerz og Per Bak Jensens værker.

Små sorte notesbøger
Den skriftlige formidling til Spor er udformet som små ophængte notesbøger, hvor teksterne både stiller spørgsmål til betragteren og fortæller noget om det pågældende værk, samt giver plads til ’dine kommentarer’. Esbjerg Kunstmuseum har igennem flere år eksperimenteret meget med kunstformidling, hvilket har resulteret i en særlig formidlingsprofil med fokus på subjektets oplevelsessfære, som notesbøgerne er et eksempel på. Teksten til Signe Visneks værk It was. It will never be again. Remember eksemplificerer hvordan. Til dette værk kan vi slå op i den dertilhørende notesbog og læse:

Tænk på et fotografi af et familiemedlem som har stor betydning for dig.
Hvilken stemning bringer billedet dig i?
Tror du andre kan bringes i lignende stemning ved at kigge på billedet? 
I installationen It was. It will never be again. Remember kredser Signe Visnek om fænomenet spor og om, hvordan vi erindrer betydningsfulde hændelser - altså måden, hvorpå vores subjektive historie opstår.
I Signe Visneks univers udfordrer og fjerner hun denne subjektive historie ved at skære fortællingerne, personerne og begivenhederne væk. Alligevel opstår der på forunderlig vis nye historier. 
Hvordan oplever du mødet med dette fremmede “familiealbum”?
Kan du genkende hændelser fra dette familiealbum i dit eget liv?
Tænk over hvilke nye historier du danner uden at kende de afbildede personer.

Teksten står skrevet på flere sider, så man må bladre efter hvert spørgsmål eller beskrivelse, hvilket giver plads til betragterens egne tanker, som formidlingen ellers kan have tendens til at bremse. Spørgsmålene kan synes noget pædagogiske, men bidrager først og fremmest til at gøre en måske svær tilgængelig kunst mere vedkommende.

Formidlingen fortsætter med tekst og billeder på nettet, men ’sitet’ er desværre noget fladt og formår ikke at videreføre min begejstring over den fysiske udstilling.
Det er ærgerligt, at formidlingen på nettet ikke lever op til samme niveau som på selve museet. Det kunne være spændende, hvis den samme energi blev lagt i at forny formidlingen på nettet, som var tilfældet i udformningen af museets æstetiske laboratorium. Sammen med særudstillingen og de åbne magasiner er laboratoriet der, hvor Esbjerg Kunstmuseum manifesterer sig som et progressivt sted og gør besøget den lange køretur værd. Med denne fremhævelse af museets formidling er jeg nået tilbage til mit udgangspunkt, hvor jeg har nydt oplevelsen på museet, men også må kommentere, at museet bør satse mere på at forbedre formidlingen på nettet.

 

Udstillingen viser værker af kunstnerne Eric Andersen, Camilla Berner, Peter Callesen, Olafur Eliasson, Elmgreen & Olesen, Erik A. Frandsen, Peter Holst Henkel, Jytte Høy, Per Bak Jensen, Karoline H. Larsen, Christian Lemmerz, Søren Lose, Jytte Rex, Skeel & Skriver, Signe Visnek og Ebbe Stub Wittrup.

Find billeder af alle værker og de tilhørende tekster på:
www.eskum.dk/spor

 
 

Relateret artikel:
Pressemeddelelse - SPOR

Relateret link:
www.eskum.dk/spor

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup