Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
1. marts 2007
Essay: Som en snebold i helvede

Af Robert Henningsson, forfatter og medlem af redaktionen for Ordkide – elektronisk
tidsskrift for lyrik

 

Som en snebold i helvede - en poetisk appropriation v. performancekunstner Uwe Max Jensen
Aros Århus Kunstmuseums glasfacader tirsdag 30. januar 2007, mellem kl. 17-19

 
 

I H.C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne kommer en fattig pige via sine syner affødt af opflammende svovlstikker indenfor i varmen; hun hallucinerer sig til kakkelovn, gåsesteg og juletræ, og løftes af sin afdøde mormor til sidst helt ud af sin jordiske kummer.

Knapt en måned efter nytår, nærmere bestemt tirsdag den 30. januar 2007 nogle minutter over 17 stod en århusiansk kunstner i noget, der kunne minde om ovenstående situation. Han er heller ikke indenfor i varmen - ihvertfald ikke hos Aros Århus Kunstmuseum, der

bogstavelig talt hverken ønsker at - have ham indenfor - eller - have en direkte, egentlig dialog desangående. Kunstneren er Uwe Max Jensen. Han har allerede flere aktioner, performances og happenings bag sig - samt en regulær og efter min mening helt traditionel udstilling, som fandt sted i Randers Kunstmuseum fra 18. november 2005 til søndag den 15. januar 2006.
Den nævnte aktion foran Aros kalder kunstneren selv En poetisk appropriation under titlen Som en snebold i helvede.
Tilegnelsen gælder kunstnerduoen Thyra Hilden & Pio Diaz, der opfører deres værk City on Fire - Burning the roots of western culture  - i tiden 17.1.-31.1. 2007 på Aros Århus Kunstmuseum under den tillempede titel Aros on Fire.

Tanken om at afbrænde de vestlige rødder har performancekunstneren Uwe Max Jensen villet gøre til fundament for sit dialogiske, ja, vel nærmest dialektiske værk Som en snebold i helvede. Op imod Arosbygningens kæmpe video-flamme-oplyste vinduespartier kaster kunstneren en snebold. Altså en konkret kulde sat op imod en påstået varme. Snebolden bliver et dementi af den autencitet og alvor de projicerede videoflammer ellers insisterer på. Som en snebold i helvede bliver således mere en dialektisk demontage end en egentlig appropriation. Det store værk afmonteres af det lille. Således kommer kunstneren for hvert kast en anelse mere ind i 'varmen' - idet han med sit lille håndlavede værk (=snebolden) formår at dementere det store (=den af fin teknik opprojicerede illusion). Dette understreges så af at udførelsen af Som en snebold i helvede får en ung, museumsansat mand til at komme ud af museet og med et skævt smil usikkert spørge: Hva' har I gang i? Hvortil Uwe Max Jensen svarer: Jeg kaster med snebolde. Det må I ikke, stammer den nervøse dørvogter. Hvortil Max Jensen drevent replicerer: Det er bare sne. Det kan ødelægge ruderne, forsvarer dørvogteren sig, idet han allerede er på retræte - og nervøst skynder sig tilbage ind i 'varmen'.

Da den museumsansatte i værksammenhængen Som en snebold i
helvede er repræsentant for museet, fremgår det heraf tydeligt at Aros Århus Kunstmuseum på ingen måde understøtter betydningen af det af dem udstillede værk Aros on Fire. Det er ikke meningen, at en eneste vestlig rodtrævl skal nedbrændes eller destrueres - hverken i konkret eller overført betydning. Udstillingen Aros on Fire er et postulat, Århus Kunstmuseum slet ikke står inde for. Værket står dermed i al sin uhyggelige fascinationskraft som et tomt postulat uden anden mening end blikfangets og reklamens værdi. Det er hvad en snebold afslører. Lidt af et mirakel i øvrigt, at det overhovedet lykkedes for den bandlyste performancekunstner Uwe Max Jensen i kunstbygningens noget langstrakte slagskygge overhovedet at finde frem til den for værket nødvendige og egnede mængde sne.

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup