Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
17. januar 2007
Anmeldelse: Liselotte Justesen på Kvindemuseet

Kvindemuseet viser den ganske lille fotoudstilling Uden Hjem af Liselotte Justesen. Fotografierne tager udgangspunkt i forskellige hjemløse kvinders situation.

Af Gry Høngsmark Knudsen
Foto: Liselotte Justesen

Udstillingen vises frem til 31. januar 2007
www.kvindemuseet.dk

 
Del af fotoværker Marianne
 

Politisk motiverede fotografier på Kvindemuseet!

Liselotte Justesen, som for tiden udstiller på Kvindemuseet, er genuint socialt oprørt. Hendes udstilling på Kvindemuseet er et resultat af denne sociale bevidsthed. Og Kvindemuseet deler tilsyneladende Justesens indignation. Udstillingsteksten beskriver nemlig, at fotografierne skal vække forståelse og sympati, som åbenbart er Kvindemuseets definition på næstekærlighed, og at billederne derfor fungerer som Kvindemuseets krybbespil. Den bemærkning forstår jeg ikke helt. Så vidt jeg kan se, er der ikke noget religiøst fundament for billederne, og når det nu er politisk motiverede billeder, kan man vel bare kalde dem det. Juletiden kan jo altid bruges til at understrege den almindelige befolknings dårlige samvittighed over verdens uretfærdighed – det viste dette års Røde Kors julegavesalg af geder og ris til fulde - men der er ingen grund til at bruge en kristen forståelsesramme for billederne, hvis den ikke findes enten i billederne eller i kunstnerens bevidsthed.

Udstillingen er delt op i seks værker, som hver består af to fotografier. Det ene fotografi viser kvindernes tilstedeværelse, og det andet fotografi viser samme rum uden kvindernes tilstedeværelse. Fotografierne er samlet omkring navnene og nogle enkle data om de kvinder, som billederne refererer til. Kvinderne selv er nemlig ikke afbilledet, og det er faktisk et meget fint virkemiddel. I stedet for er kvinderne repræsenteret af deres få ejendele, som er  spredt ud over den seng, de sov i, da billederne blev taget. I dataene er inkluderet dele af kvindernes uddannelses- og arbejdsliv, men ikke årsagerne til at de er blevet hjemløse, eller hvordan de selv opfatter deres situation. På den måde skal man som publikum ikke tage stilling til den enkelte kvindes personlige historie og udseende men derimod til den institutionalisering, som kvinderne udsættes for på grund af deres hjemløshed.

 
Klik på billedet for større version
 

Kvindernes fravær i billederne er samtidigt også med til at distancere publikum fra den umiddelbare følelse af medlidenhed, derimod vækkes en følelse af nysgerrighed i forhold til kvinderne. F.eks. Laura, som er født i 1976 og i denne omgang har været hjemløs i 11 måneder. På hendes seng ligger kun en lille håndtaske og noget, som enten er medicin eller stoffer, og det slog mig, hvor lidt man faktisk kan eje, og hvor svært det er at få øje på et menneske, som omgiver sig med så lidt. De tomme senge har samme effekt, som de ganske få ejendele. De anonymiserer kvinderne og fratager dem deres identitet og derved deres menneskelighed. På den måde udfylder fotografierne kunstnerens hensigt om at vække til eftertanke og udpege kvindernes livsbetingelser uden, at det bliver en tårevædet beskrivelse af de enkelte kvinders livshistorie.

Justesen bruger også rum som et virkemiddel i sine andre værker. Til marts udstiller hun igen på Kvindemuseet, denne gang i forbindelse med afdelingen Barndommens Museum, hvor hun skal udstille teenageværelser. Liselotte Justesen er oprindeligt uddannet scenograf, og på den måde forstår man hendes evne til at fortælle historier ved hjælp af rummet og ikke ved personerne selv.

 

Relaterede links:
www.kvindemuseet.dk
www.liselottejustesen.dk
www.dr.dk/P2/Kunstmagasinet/artikler

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup