Nikoline van Haarskamp (Rotterdam) er for 3. gang på Christiania gennem CRiR (Christiania Researcher in Residence). Hendes værker udforsker bl.a. mekanismer indenfor social kontrol i forskellige miljøer. I en række værker har hun fotograferet de uniformer, der bæres af politi, militær, sikkerhedsvagter og andre magtudøvere i Istanbul, London, Glasgow, Rotterdam og Berlin, for herigennem at afdække de underliggende sociale strukturer bag uniformernes betydning.
Under opholdene på Christiania har hun lavet 30 videointerviews med christianitter, der fortæller om selvstyre, kontrol og frihed i det lille samfund uden for landets lov. Værket er ikke tænkt som en hyldest til Christiana, men som en undersøgelse af en decentraliseret samfundsform.
De to billedkunstnere var blevet bedt af C_SAM om på forhånd at forholde sig til fordele og ulemper ved deres arbejdsophold i Danmark. Begge kunstnere var i hovedsagen meget positivt indstillet overfor residence-programmerne. I kraft af deres arbejde med stedspecifikke problematikker fremhævede de fordelen ved programmernes varighed af 3-4 måneder, der giver mulighed for stor indsigt i de lokale forhold.
Samtidig var begge kunstnere enige om, at det er en stor omvæltning for deres hverdagsliv, at være bortrejst så længe. Brett Bloom havde således måtte opgive sin lejlighed i Chicago for at komme til København, og som en kunstner, der måske oftest arbejder på deltidsbasis er de koncentrerede ophold en stor forandring af arbejdsrutinerne.
Nikoline van Haarskamp foreslog som det ideelle tidsperspektiv for arbejdsopholdet, at de 3-4 måneder blev spredt ud over en længere periode f.eks. 1,5 år hvorefter opholdet kunne afsluttes med en udstilling af værker fra perioden.
Et andet diskussionspunkt var spørgsmålet om kunstnernes forventede ”produkt” efter et arbejdsophold. Begge kunstnere følte en forpligtelse til at levere et håndgribeligt resultat ved opholdets afslutning, om end dette ikke er et krav der ligger i programmerne. Selvom kunstnerne også så den afsluttende udstilling som en positiv ting, blev det bemærket, at det evt. fremover skal fremhæves over for kunstnerne at opholdet ikke nødvendigvis skal være produktorienteret.
Tilknytningen til lokalområdet og lokale kunstnere blev fremhævet som næsten altafgørende for et succesfuldt ophold. Begge kunstnere havde opbygget et stærkt netværk i København, som havde været af stor vigtighed for både deres sociale og kunstneriske liv under opholdet. Det blev foreslået, at den mere praktisk del af den lokale tilknytning bliver sat mere i system.
Som udenforstående virkede aftenens debat til at være yderst frugtbar, både arrangørerne og kunstnerne kom med interessante ideer og udviklingsforslag, så forhåbentlig varer det ikke længe før residence-programmet i Århus bliver en realitet. |
