I forbindelse med Århus Festuges tema i 2006 ”Womania” udstillede Jo Dam Kærgaard i Århus byrum et udvalg af portrætter af kvinder sat i samspil med tekster forfattet af tolv kunstnere. Projektet er nu udkommet i bogform.

Af Marie Lodberg
Foto: Jo Dam Kærgaard

Bogen udkom på Husets Forlag d. 28. november 2006
www.husetsforlag.dk

Kvinder på papir

Jo Dam Kærgaard fandt for mange år siden et fotografi af to mennesker hos Kirkens Korshær. Portrættet blev en håndgribelig muse, og kimen var lagt til det mange år senere projekt, der tog form i sensommeren 2006.

Siden 2002 har Jo Dam Kærgaard taget portrætfotografier af festugens kvindelige deltagere med inspiration fra det gulnede fotografi. Eftersom ”kvinder” var temaet for årets festuge, var det oplagt for hende at udstille nogle af de mange portrætter af kvinder i alle afskygninger. Under festugen var fotografierne at finde overalt i Århus, bl.a. på stilladstårne på Store Torv, på plakater ved skoler og biblioteker, på billboards ved 12 indfaldsveje og sågar på postkort. Alle fotografierne var ledsaget af en tekst, der berørte emnet ”kvinder”. Fra Jo Dam Kærgaards side var denne udstilling tiltænkt som en art tilbagebetaling for alle de gode festuger, hun har oplevet.

Det er også alt sammen meget godt. Men der synes umiddelbart at dukke et dilemma op. Hvorledes er det muligt at fremstille et sådant projekt i en bog? En udstilling der trækker på rendyrket oplevelseskultur i kraft af henholdsvis festugeperspektivet (læs: fadøl, solskin og happy jazz) og byrummet som udstillingsvindue - alt sammen på 40 siders glittet papir?

Der bliver i bogens forord lagt stor vægt på, at det var en udstilling i Århus Festuge til Århus Festuge, hvilket i sagens natur også er bogens springbræt, hvorfor denne beskrivelse ikke burde udelades. Men hvis man vælger at se bort fra de to første siders vægtning af udstillingens faktiske rum og hvis bogen i stedet betragtes og læses mere umiddelbart, fungerer bogen rigtig godt.

De nutidige fotografier i sort-hvid, der portrætterer kvinder i alle aldre tilsat et stykke poesi, glider lige ned, som var det kold hyldeblomstsaft på en varm sommerdag. Teksternes nuancer bevæger sig lige fra letbenet sødme om en hyldest til kvinden, som ”...men hver gang jeg mente at kende hende ud og ind, overraskede hun mig fra en ny kant med et pludseligt ballettrin, en opskrift på en lækker citronfromage...” af Benny Andersen til mere eftertænksomme strofer: ”... har i set en kvinde af i dag holde sig for ørerne...”, af Duna Ghali. I kraft af teksternes forskelligheder og på trods af deres fælles udgangspunkt ”kvinder”, kunne det tænkes, at udtrykket ville fremstå meget broget og strittende. Men netop fordi fotografierne udtrykker kvinders mangesidede facetter, virker det helt naturligt og befriende, at teksterne ikke nødvendigvis understøtter og bekræfter hinanden, men netop på grund af deres ulighed i højere grad kompletterer hinanden.

Med min viden om, at bogen at er en hyldest til Århus Festuge, synes mine forudindtagede tanker om bogens uforenelige kontraster at komme til kort; hvordan oplevelseskultur kan nedfældes på hvidt papir.
Bogen er gennemsyret af håndgribelig lethed, der dog ind i mellem får en nødvendig og tilstrækkelig tyngde af de mere konstruerede tekster. Og hurra for det, for ellers ville festugeperspektivet i bogen måske netop have trumfet den opmærksomhed, som specielt er teksterne værdig.

Relaterede artikler:
Pressemeddelelse

Relaterede links:
www.husetsforlag.dk
www.litteratursiden.dk/sw884.asp