Telefonterroristen
Morgendagens helgen af elektronisk musik. Store ord, jovist, men det er, hvad den engelske musiker og kunstner, Robin Rimbaud - kendt under navnet Scanner - er blevet kaldt.
Siden 1970’erne har han beskæftiget sig med at flette forskellige medier – det være sig alt fra computere til telefoner – ind i en musikalsk sammenhæng, og hans værker har fået rosende ord af alt fra en vor tids absolutte elektroniske pionere, Brian Eno, til indflydelsesrige kunstinstitutioner verden over.
”Telefonterroristen” er han blevet kaldt, fordi han via en såkaldt radioscanner (deraf hans navn) har tiltusket sig brokker og brudstykker af private mobilsamtaler og brugt dem i sine installationer. Scanners budskab er, at intet længere er privat, skulle man tro. Det stod bare ikke tindrende klart, da Scanner i lørdags fremførte et af sine værker på Lynfabrikken. Med hjælp fra studerende fra Det Jyske Kunstakademi har han i den forgangne uge optaget og indsamlet telefonsamtaler, som de studerende har ringet ind via en telefon på akademiet. Herfra har de kunnet komme i kontakt til seks mobiltelefoner og tale med forskellige mennesker om, hvad der måtte falde dem ind.
 |
|
 |
| Tanja Schlander studrende fra DJK |
|
Robin Rimbaud aka Scanner |
”…Jeg står lige og er nede ved tandlægen…”, ”…og så har jeg knæhøje knickers på…”og ”…nej, jeg passer en handicappet for en veninde…”, lød et udpluk af de sætninger, Rimbaud havde inkluderet som en ganske effektfuld vokal kulisse i sin elektronisk funderede musik. Små hverdagssætninger, der sine steder fik lov at udvikle sig til underholdende samtaler, og andre steder pludselig kæftede op som nogle løjerlige statements uden videre mening.
Netop meningen forblev desværre også noget flagrende for den lille timelange performance. Kynisk sagt var man godt underholdt det første kvarters tid, hvor de små abrupte telefonbidder var mange og knitrede tæt mellem hinanden. Med stive ører til følge. Men herefter lod Scanner musikken komme mere og mere til orde, og der blev længere mellem de pudsige telefonkrydsninger og langt til pointen om det privates illusion.
Pointen er tankevækkende og ikke uvæsentlig. Den druknede bare i de skiftevis bølgende, pulserende og til tider noget søvndyssende ambiente lydflader, som Scanner drev frem af sin laptop. Lydfladerne var effektfulde – så længe der, om man så må sige, var nogen på linien.
www.scannerdot.com
www.lynfabrikken.dk
www.recession.dk
www.djk.nu
www.digitalfestival.dk
|
