Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
1. november 2006
Essay: Ødelagte verdener og rekonstruktionens utopi
For øjeblikket vises udstillingen Ødelagte Verdener i Århus Kunstbygning. Her gribes an til væsentlige tematikker omkring naturforestillinger, økologi, menneskelig indgriben, videnskab, teknik, overvågning, konsum, fortæring, samt repræsentation og konstruktion.

Af Tina Mariane Krogh Madsen
Foto: Tina Mariane Krogh Madsen og Århus Kunstbygning

Udstillingen vises i Århus Kunstbygning frem til 17. december 2006
www.aarhuskunstbygning.dk
 
Vadim Fishkin, Choose your Day
 

Ødelagte verdener og rekonstruktionens utopi

Titlen som en manifestation af rekonstruktionen
Udstillingens titel er meget sigende. Mange af de deltagende kunstnere prøver netop at rekonstruere nogle tabte værdier eller forestillinger om naturen, som den var og bør være. De går ind og piller ved de naturlige kræfter, hvor repræsentationer af naturfænomenerne skabes som erstatninger eller utopier for vores opfattelse af verden i dag. Dette sker blandt andet i Vadim Fishkins værk Choose your Day. Her kan beskueren placere sig i en lænestol i et mørkt rum og ved hjælp af et panel, vælge mellem 7 forskellige typer af vejr, fra solskinsdag til stormvejr - og endda en tur på Mars. Her skabes en imaginær verden, der kan styres af mennesket selv, hjemme i stuen.

 
 

Marco Evarissti , Polpette al grasso di Marco (forrest) og Damien Hirst, Last Supper (bagerst)

  Marco Evarissti
 

Fortæringens konsekvens
Den menneskelige fortæring pointeres ligeledes kraftigt for os. Her både i Damien Hirsts værk Last Supper, samt i Marco Evarisstis værk Polpette al grasso di Marco.
Hirst viser os grafiske tryk af forstørrede medikamenter, i særdeleshed medicin brugt til livstruende sygdomme. Det handler om at leve længe, hvilket kan resultere i at pillerne bliver den sidste menu, hvis man vælger at holde sig selv i live for enhver pris. Ironien anes dog her, da medikamenternes navne refererer til rigtig mad, der ligeledes skal give os en illusion om at disse kan erstatte den faste føde.
Evarissti arbejder imidlertid indenfor en anden agenda, nemlig vores egen konsumeriske grådighed og fortæring. Her er det hans eget fedt, der kan konsumeres, lavet som kødboller og installeret i dåser på et dækket middagsbord. Kroppen bliver til den sidste referent, hvor hentydningen til kannibalisme / selv-kannibalisme er meget klar - i særdeleshed da Evarissti ligeledes selv har indtaget et måltid af sit eget værk. Opstillingen trækker på kraftige referencer til den sidste nadver, og kaster bolden videre til Hirst.

 
Det individuelle valg
En anden type af moralsk valg fremsættes hos Edurado Kac, der med sin biogenetiske kunst udfordrer skaberværket. Han går direkte ind og genmanipulerer en rigtig organismes DNA, hvilket har resulteret i Alba – en genmanipuleret, fluorescerende kanin. Denne handling provokerer i høj grad den menneskelige moral, hvilket gør værket grænsesøgende. Dette bliver ligeledes vist for os på en humoristisk måde, da Kac udover sine store fotos af Alba på forsiden af alverdens aviser, har lavet nogle tegninger med farveblyant af bl.a. Snurre Snup og kaninen kendt fra reklamer for Duracelbatterier.
 

Eduardo Kac, Alba

Dieter Buchart, Survival of the Fittest

 

Kun den stærkeste overlever
Christa Sommerer og Laurent Mignonneau arbejder ligeledes med skabelsen og har i deres værk Life Spacies II konstrueret en virtuel verden. Her bliver beskueren skaberen af sine egne væsner skabt af ”digitalt DNA”. Man opfordres til at skrive ord på et display, hvorefter disse ord oversættes til ”DNA”. Disse væsner skal reproducere sig og overleve. Der sker her en naturlig selektion, hvor de stærkeste overlever og de svage dør.
Dieter Bucharts Survival of the Fittest, bliver derimod til en mere konkret tematisering af samme problematik. Han udfordrer os til at placere det mest forhadte dyr på en rød sokkel og betragte hele scenariet gennem et stort spejl, der ligeledes inkluderer os som aktør i værket. Her bliver vi som menneske placeret i fødekæden, hvor vi skal forholde os til hvordan vi er med til at ødelægge naturen og dens organismer.

Man kan sige, at netop dette statement bliver til en opfordring fra alle kunstnerne, for godt nok er naturen kraftfuld… spørgsmålet er bare om den er kraftfuld nok til at overleve menneskeheden.

 
 
Relaterede artikler:
Pressemeddelelse
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup