Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
7. september 2006
Anmeldelse: Art-busting

Århus Festuge byder på mange indslag også i byrummet. Iben Toft Nørgaard har i festugens første dage indtaget adskillige reklamestandere i Århus med plakater af indespærrede kvindekroppe.

Af Sanne Flyvbjerg
Foto: Sanne Flyvbjerg

Projektet Art-busting blev vist på forskellige placeringer i Århus frem til 4. september 2006
www.art-busting.com

 
art-busting plakat på Vesterbro Torv, Århus
 
Kunst, der smadrer?

Nøgne, glatte kvindekroppe har indtaget nogle af Århus’ reklamestandere. De presser sig op mod glasset, som om de vil ud af standerens ramme. Spørgsmålet er: lykkes det?

Vi kender dem: Plakaterne i standerne ved for eksempel busstoppestederne i Århus. Reklamerne, der passerer forbi og alligevel  efterlader spor i vores bevidsthed – vel at mærke, hvis de skiller sig ud. Iben Toft Nørgaards projekt Art-busting er blevet til i forbindelse med Århus Festuge, og inddrager enkelte af disse standere til nogle noget anderledes plakater. I stedet for almindelige reklamer kunne man se plakater af nøgne kvindekroppe, tynde som buttede. De synes at presse sig op ad standerens glas og ud mod os, der passerer forbi på gaden. Baggrunden på plakaten er farveløs, og nederst i højre hjørne er projektets logo trykt i en bleg, brun farve.

Projektets titel er taget fra det engelske Ad-busting, som betyder, at man for eksempel maler en allerede eksisterende reklame over og dermed giver den nyt udtryk og værdiladning. Med Iben Toft Nørgaards titel får begrebet en finurlig vinkel, men virker samtidig tvetydig; for er det kunsten, der skal smadres, eller er det den, der har slagkraften til at give reklamen et nyt udtryk?
Tvetydigheden stopper ikke her. Plakaternes udtryk er ambivalent; på den ene side virker huden mod ruden som præsentation: Krop mod glas, der indespærrer. På den anden side forbliver kroppen flad derinde bag glasset: Repræsentation af en krop, trykt på en plakat. Tæt på kan man se, at fotoet er delvist retoucheret. Meningen med denne tvetydighed er, at vi på afstand skal forestille os en tredimensionel krop, som så på nært hold trækker sig tilbage fra os og bliver til plakat. Hvad der på afstand virkede som en virkelig krop forandrer sig tæt på til manipulation og reklame.

Trods nogle enkelte dramatiske ansigtsudtryk er kvindernes ansigtstræk og køn næsten retoucheret helt væk. Dette fremhæver på den ene side den anonyme krop og sætter samtidig fokus på reklameverdenens skinbilleder. På den anden side – og måske netop derfor – efterlader det en lidt kønsløs fornemmelse hos undertegnede.
Tanken er, at plakaterne skal blande sig med de andre reklamer i byrummet. Dette opnås, endda i lidt for høj grad. I dag er det ikke længere nogen hemmelighed, at reklamer på alle måder er manipuleret virkelighed. Måske er det derfor, at plakaterne ikke skriger så meget i øjnene, som de måske burde. Pointen med projektet er vigtig, men kunne understreges yderligere ved netop ikke at ville sameksistere med byens andre udtryk, men derimod stille sig selv endnu mere til skue. Dette projekt kunne i virkeligheden sparke meget hårdere og indtage byrummet endnu mere. Plakaterne ligger på grænsen til at være for grå og flade til det byrum, der allerede er farvet af reklamer og kroppe. Iben Toft Nørgaards plakater kunne lige så godt være reklamer, og selv om der spilles på dette i projektet, er der altså lige præcis derfor også en chance for, at de bliver overset. 

Når det er sagt, skal der dog ikke herske nogen tvivl om, at Iben Toft Nørgaards projekt er flot og ikke mindst – reklamelækkert. Og som jeg skrev i indledningen: Billeder har det med at befolke vores nethinde og sætte sig fast. Lad os håbe, at det også var tilfældet her.

 

Relaterede links:
www.art-busting.com
www.ideations.dk

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup