Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
9. august 2006
Essay: Pippi og bomberne

Studerende ved Det Jyske Kunstakademi Tanja Schlander er i Israel på et Residency Program. Imens er Israel gået i krig. Læs Tanjas fortælling om, hvordan det er at være verdens stærkeste pige midt i stormens øje. For Pippi er da ikke bange for noget?

Af Tanja Schlander
Foto: Rona Yefman

 
 

Verdens stærkeste pige?

Hizbollah sender missiler ind over Haifa efter, at den nye israelske regering, besluttede at bombe Libanons lufthavn for tre uger siden.
Har snakket med en fotograf-ven, som sammen med BBC og CNN naermest er den eneste, der er overgrund i Haifa. Han fortaeller at hele byen, statens tredie stoerste, ligger totalt oede hen. Alt er stoppet, og folk sidder nede i beskyttelsesbunkerne.
Og pludselig er tres - halvfjers kilometer ikke meget.
Det er afstanden mellem mig og dem.

I nat bomber Israel igen, med fly. Og Hizpollah's leder har varslet, at hvis det sker, slaar han igen. Denne gang sigter han efter Israels kulturelle hovedstad, Tel Aviv. Det er skraemmende, og mine venner har ringet og sagt, at hvis jeg hoerer sirener i aften, skal jeg soege mod gadeplan og bare gaa med stroemmen, mod den naermeste bunker.
Andre siger, at det intet har paa sig, og at haeren er taget afsted for at forhindre et saadant overfald.
Hvor jeg sidder nu, er folk gaaet i seng paa almindeligste vis. Ingen panik.
Tja. Staten har jo en lang raekke lignende tilfaelde bag sig.
Den eneste forskel er, at jeg er ny her.
Hvad mon Herbert Pundik skriver lige nu?

Jeg skal love for, at der er en forskel fra, hvad man laeser i aviserne og, hvordan det rigtigt foeles.
Det er helt beroligende at laese de danske aviser!!!

Flere af mine venners familiemedlemmer og kaerester er blevet tvangsindkaldt som reserver til den forkerte side af Muren og sidder nu i Statens etablerede sikkerhedszone. Josh, min gamle roommate er lige taget afsted her til formiddag, skoent han har amerikansk statsborgerskab.
Haifas nordlige bydel ligger delvist i ruiner, og jeg toer slet ikke taenke paa, hvordan det maa se ud i Libanon.

Vi er et meget forkaelet folk, et kongerige tilmed, med et flag som gled fra selve himlen ned, og aldrig har Danmark vaeret saa koent, og aldrig har vi vaeret klaedt saa groent, og det er ligesom om, det ikke rigtigt rimer mere. Jeg er rystet i min grund(lov)vold og tvivler paa alt, hvad jeg har laert og taget for givet - hele livet.

Trods hverdagen her, TV og Avisoverskrifterne, saa er det simpelthen for abstrakt. Krig og voldsspiraler er noget, som jeg aldrig har proevet, og jeg er i vildrede. Hvordan forholder jeg mig til det? Selv angst virker irrationelt, maaske fordi jeg ikke forstaar omfanget af oedelaeggelserne eller raedslerne, som jeg altid kun har set i en skaermoploesning fra et stuetv, mens jeg har lakkeret taanegle, talt i mobiltelefon eller spist vandbakkelser....
Jeg ved det ikke. Jeg har ingen anelse om det, saa jeg holder fast i hverdagen og arbejder paa et Pippi Langstroempe projekt, som langsomt er ved at tage form. Har teamet op med en kvindelig fotograf, Rona Yefman, der altid har haft Pippi som idol.
Vi har det sjovt mens missilregnen fortsaetter. Der er en underlig balance mellem passionerne her.

Har sat vand over til en kop kaffe mere og taenker, at nu da klokken er over midnat, saa ligger de onde monstre sikkert under min seng og har ikke tid til at smide nogen bomber nogen steder. Og at jeg jo er Pippi, verdens staerkeste pige, saa det er noget pjat at vaere bange for noget.

 

Relateret link:
Midbar Artist in Residence

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup