Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
Send din kommentar til
23. maj 2006
Anmeldelse: Friktion
Årets afgangsudstilling præsenterer værker af ti afgangsstuderende fra Det Jyske Kunstakademi. Udstillingen har fået titlen Friktion som et fællesudgangspunkt for værkerne. Læs anmeldernes mening her...

Tekst: Kristoffer Horn Jensen, Maria Kappel Blegvad og Kristian Handberg
Foto: Jan Falk Borup

Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling Friktion vises på Århus Kunstbygning i perioden 12. maj – 4. juni 2006
www.friktion.nu
 
 
Friktion - Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling 2006

Årets afgangsudstilling har titlen Friktion og består af ti afgangsstuderendes værker. Under denne titel er der lagt op til et højt frekvensniveau, forskelligartethed og produktiv konflikt frem for det mere harmonisk sammenstemmende. Og det er måske ikke en dum ide, når der tænkes på afgangsudstillingen med dens forening af vidt forskellige projekter, der både er udtryk for den enkelte kunstners ”svendestykke” og hele akademiet som institution. ”Hvad kan de, og hvor står de?” er spørgsmålet til begge. 

De 10 værker er vidt forskellige, både hvad gælder emne og udtryk, hvilket gør, at det kan være en smule svært at gå til udstillingen som et samlet hele. Men giver man sig tiden, og har man det samlende hovedtema, Friktion, i tankerne, åbner værkerne sig efterhånden op og indgår i former for dialog, uden at det særegne ved værkerne enkeltvis går tabt.

Den kritiske friktionskraft fornemmes i særlig grad i Jan Danebods værk, Nudansk.dk, som bl.a. består af en planchebeskrivelse af det danske samfund, som på én gang gennemhuller og betjener sig af sproget, vi kender fra en selvprofilerende virksomhed eller institution. Nudansk.dk er Danebods (fiktive) entreprenørvirksomhed, hvis visioner og strategier affirmerende indskriver sig i en kultur præget af buzz-words og catch-lines, men går man tættere på, opdager man ordenes hulhed, der her leveres på en messestand, der måske også har noget at sige om kunstmarkedet. Også i byrummet viser Jan Danebod med standere i en udformning, som ligner de rigtige entreprenørvirksomheders standere, der står og kundgør foretagendets vision and mission

I En bænk er ikke længere en bænk af Lars Hempler diskuteres opfattelsen af det offentlige rum og borgernes brug heraf. Med bænken som metafor for tingenes betydning, og gennem Hemplers fokus på skateren, fiskeren og drankeren som brugere af bænken, bliver vi opmærksomme på bænkens multifunktionalitet – og at en bænk ikke er noget hverken anonymt eller entydigt objekt, men et objekt, der påvirkes kulturelt og kun er noget igennem sin tildelte brugsværdi. Begge værker er eksempler på kunst, der i form og indhold forsøger at bryde med vanetænkningen og gøre os opmærksomme på sprogets magt - eller afmagt.

 
Birgitte Lyng Sørensens tegneserie på væggen og Jan Danebods NuDansk.DK messestand   Joaquin Zaragoza Galindos video værk Stilheden med kunstnerens far
     
 
Del af Lars Hemplers En bænk er ikke længere en bænk. Lydværker af Mikko Mansikkala Jensen i baggrunden   Morten Lundgaards to videoprojektioner med en af Dagmar Krøyer monitore i hjørnet

Morten Lundgaards Hotels and parking lots er to videoprojektioner, bestående af 6 scener, hvor de tre første foregår på et hotel og de tre sidste i en parkeringskælder. Filmene kører parallelt, men tilsyneladende er der ikke nogen sammenhæng mellem de enkelte filmsekvenser. Alligevel stimuleres man til at skabe sin egen uldne fortælling: en mistænkelig mand banker på døren til et hotelværelse, kvinden bag døren vågner, og griber frustreret ud efter sin mobiltelefon. I den anden ende af hotelgangen kommer en rengøringsassistent gående, men lader ikke til at få mistanke om noget. Historien slutter, og man efterlades uden forløsning med en stemningsbetonet fornemmelse af ensomhed og frygt. Det er scenerier, vi synes at kende fra utallige film, men her står de som rene enkeltdele uden en samlende narration som en billedleg med filmen og dens formsprog. 

Det nære belyses på forskellig vis i værkerne af Anne Skole Overgaard, Dagmar Krøyer, Birgitte Lyng Sørensen og Jimi Holstebro. Overgaard zoomer ind på detaljer i vores hverdag, og på udstillingen er det fliserne, som vi betræder på Københavns hovedbanegård, perron 6 (det er værkets titel og motiv), som Overgaard har blæst op i et stort format. Dette er udstillingens eneste maleri blandt de mange repræsenterede medier. ”I synkrone vinkler på vittigheders virkelighed” visualiserer Krøyer meget opfindsomt og lettere absurd vitsens fortællestruktur med stykker af mad (og sjovt nok fik vi alle mavekramper, da strukturen gik helt ’agurk’ i vitsen om Jerikos mure).

Sørensen og Holstebro arbejder begge med tegneserien som medie, og vi inviteres indenfor i to meget personlige virkelighedsbeskrivelser: Hvor Holstebros fortælling om hans rejse til Kina i Sun Wukong – bevidst om tomhed er meget faktuelt baseret og således betoner Holstebros bevidsthed om fortællingens tomhed (jvf. andres fotoalbums), er Sørensens beretninger i højere grad forankret i personlige oplevelser af Grønland og Danmark, som lader beskueren selv danne sin mening om de sociale og politiske forhold. Sørensen blæser dog samtidig tegneserien op som et gigantisk maleri og manifesterer tegneseriens indtræden på den aktuelle kunstscene, som en ny bemærkelsesværdig medieform. Deres kvaliteter til trods, lider sådanne værker i denne udstillingssammenhæng dog lidt under, at man skal tage sig tiden til at læse bøgerne, hvilket er en anderledes oplevelsesform end mere umiddelbart tilstedeværende værkers – og det egner udstillingsrummet sig ikke til. Man kan selvfølgelig erhverve seriebøgerne på stedet, men med tanke på den tilstedeværelse et afgangsværk bør udvise, ikke mindst i en dynamisk Friktions-udstilling, er denne form måske ikke helt velvalgt. 

 
Anne Skole Overgaards maleri Perron 6 Københavns hovedbanegård (10:1)   Lars Lundehave Hansens lydværk og Jimi Holstebros tegneserier på hvide søjler
     
 
Mikko Mansikkala Jensen   Publikum oplever friktionen helt bogstaveligt

Og så var der lyden: Mikko Mansikkala Jensen blæste forsamlingen væk på sanselig vis, men også helt bogstaveligt (flere kunne ikke holde den høje lyd ud, holdt sig derfor for ørene eller forlod eventen). Her trådte friktionen virkelig i karakter i ekstreme lydcollager, der via en konstant gemmeleg med rytmen lagde sig på grænsen mellem støj og musik. Ikke mindst kunstnerens energiske performance vidnede om tæt forbindelse til noise og anden elektronisk musik og dens scene, der ret direkte og umedieret blev overført til kunstrummet. Men friktion var der da. På lignende vis afprøvede Joaquin Zaragoza Galindo den symfoniske musiks grænser i sin performance Square Music med komponerede klangbilleder, der ikke nødvendigvis tog udgangspunkt i det skønne, men nærmere konstant afprøvede grænserne for harmonier, både i overgange som i opbygning. Med Lars Lundehave Hansens lydværk Incessant Vibrations blev vi mødt med lydens abstrakte sider, idet Hansen lod støjen ophøje. Trods lydværkernes vanskelige tilgængelighed for den utrænede lytter, er alle tre værker nogle ret modige projekter, der rammer plet i forhold til temaet Friktion. De to førstnævnte var performances på ferniseringsdagen og vil efterfølgende kun kunne opleves i optaget form, så den sanseoverdøvende friktion ikke er af samme niveau her.

Det er således et mangfoldigt udtryk, der møder én til Friktion i Kunstbygningen; en samling genstridige værker, der taler vidt forskellige sprog men alligevel udtrykker en fælles forståelse for friktionens ambivalens: dens nødvendighed og udfordringer.

Til tider må man måske spørge, hvor friktionen og larmen fører hen, hvilket dog også kan være ganske produktivt. Opfordringen til at tænke i tilstedeværelse og gøre værket muligt at opleve i fuld udstrækning på stedet, skal dog lyde igen – især for kunstneren. En afgangsudstilling er et udstillings- og præsentationsvindue – og varen skal sælges ordentligt. Den professionelle finish mangler måske også en anelse i et par kroge.
Vi er dog vidner til, at mange medier praktiseres i Mejlgade, og at der her er skabt en dynamisk og mangfoldig udstilling, der vil mange steder hen og dermed skaber en pæn dosis af den erklærede friktion. 


Relaterede artikler:

Tabloid: Fernisering DJK afgangsudstilling 2006
Pressemeddelelse for afgang 2006
Snapshot: Art Herning
Ferniseringsbilleder fra afgang 2005

Relaterede links:
Afgangsudstillingens hjemmeside - www.friktion.nu
Århus Kunstbygning - www.aarhuskunstbygning.dk
Det Jyske Kunstakademi - www.djk.nu
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup