Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
16. april 2006
Send din kommentar til

Nærbillede: FORDOM – OVERRASKELSE – REFLEKSION!

I ”Panorama-Platform”, 2005, af Søren Lose gemmer sig en betydningsfuld ironisk proces, der har potentiale for at være personligt nærværende for den tilfældige beskuer. Ikke mindst hvis man har fordomme om fotografiets plads på museernes hvide vægge – eller hvis man selv tager mange billeder som berejst turist eller amatørfotograf. Læs mere om dette Nærbillede her.

Tekst: Ditte Maria Bangsund-Pedersen
Foto: Venligst udlånt af Søren Lose

Denne artikel er den del af temaserien Nærbillede
 
Søren Lose: Panorama-Platform, 2005. Manipuleret fotografi, sammensat af fundne turistfotografier fra 60erne.
 
På Skive Kunstmuseum oplevede jeg forleden Hr. og Fru Xs reaktioner på fotografisk kunst, idet de mere eller mindre tilfældigt passerede forbi Søren Loses billede ”Panorama-Platform”, 2005. Jeg så dem på afstand og lagde mærke til, at de som udgangspunkt var hurtigt på vej væk fra billederne i forbifarten. Lige indtil de fik øje på noget, der fik dem til at blive stående. Det er svært at opdage, hvis man ikke kigger ordentligt efter, og det er heller ikke alle, det går op for – måske fordi ”Panorama-Platform” i første omgang ser helt ”normalt” ud og derfor tenderer det kedelige. Især for dem, der ikke er vandt til at se på fotokunst, men som oftest kun forholder sig til sine egne fotografier. Dette værk er nemlig forklædt som et af de amatørfotografier, vi alle ligger inde med derhjemme i fotoalbummet. Og hvad er der spændende ved dem?

Det, der gør ”Panorama-Platform” til et mere avanceret værk, er, at man skal igennem to vidt forskellige former for reaktioner, før man kan støbe helheden af betydningen sammen. Den første reaktion tager udgangspunkt i den fordom, en tilfældig ikke-foto-interesseret museumsgænger meget vel kan ligge inde med over for et amatøragtigt turistfotografi, der bliver udstillet som kunst på et museum: ”Hvad er nu det? Sådan nogle billeder har vi også derhjemme. Skulle dét nu være kunst?” En sådan reaktion afspejler i virkeligheden en ældgammel fordom forbundet med fotografiet: at fotografiet ikke kan være kunst, fordi alle kan tage et tilfældigt foto, og fordi det bare ligner noget fra virkeligheden og ikke andet. Så hvad er kunsten i fotografiet? Et bud på svaret kommer snigende i forbindelse med den næste reaktion, der potentielt opstår, idet man finder frem til manipulationen i billedet. Der findes nemlig absurde gentagelser af forskellige mennesker i det samme billede, og det stemmer jo ikke overens med virkeligheden. Overraskelsen er i sig selv underholdende, og dens her-og-nu-værdi kan hurtigt skærpe en tilfældig beskuers opmærksomhed og sætte en fordom på prøve.

Sagt på en anden måde er det i selve overraskelsen, værkets betydningspotentiale opstår, fordi det er her, beskueren må konkludere, at fotografiet på museumsvæggen hverken stemmer overens med fotoalbummet derhjemme eller med virkeligheden. Fotografiet er den rene fiktion! Fordommen bliver så at sige taget på fersk gerning. Derefter tager refleksionen over: Måske er ”Panorama-Platform” en ironisk kommentar til nogle af de fordomme, fotografiet har været udsat for gennem tiden. For det er da ironisk, at det er fordommen omkring fotografiet, der i sidste ende bliver nøglen til den overraskelse, der igen leder videre til tanker om fotografiets kunstneriske potentiale?

 
Detalje: Damen med de røde bukser mangler i gruppen til højre i billedet – det er sandsynligvis derfor, man ikke opfatter, at de andre personer går igen.   Detalje: Damen i rødt er skiftet ud med damen i brunt med hvidt tørklæde. Måske har de to kvinder byttet plads som fotografer? Læg også mærke til manden med den hvide hat, som ses tydeligt her, men som skjuler sig bag de andre i gruppen til venstre.

 

Detalje: Fødderne afslører hurtigt, der er gentagelser på fære.


At Lose har arbejdet med billeder, han ikke selv har taget, kan tydeligt ses på de afbildedes tøjstil, der ligner noget fra 1960erne. Dvs. de oprindelige billeders egen tid har fået en ny sammensat tid i ”Panorama-Platform”, der er løsrevet den personlige kontekst. De er ikke længere personlige souvenirs, der skal vises frem, men snarere er de genkendelige brudstykker fra en svunden fortid, der vækker beskuerens tidslige bevidsthed til live. Derudover siger Loses sammensatte værk noget om turistfotografiets iscenesættelse. Turistfotografier har det med nærmest demonstrativt at vise iscenesatte kommandosmil i kunstige scenarier, der efterfølgende skal fortælle familien derhjemme, hvor vidunderlig rejsen har været. Og ofte kommer man hjem med syv ruller film, hvoraf størstedelen afslører, at man har taget mange billeder af de samme motiver. Man kan i den forbindelse komme til at overveje sit eget forhold til det at have behov for rejsedokumentation, og hvor kunstige rejsegengivelser i det hele taget kan være.

Ved at påpege kunstigheden sætter ”Panorama-Platform” altså på mange måder spørgsmålstegn ved turistalbummets repræsentationsværdi: hvordan kan oplevelser egentlig gengives med fotografier? Hvad er fotografiets forhold i det hele taget til virkeligheden, nu hvor sandhedsværdien demonstrativt er blevet undermineret? Men det allermest brugbare i forbindelse med ”Panorama-Platform” synes netop at være, at det ikke nødvendigvis kommer med alle svarene men snarere stiller en masse spørgsmål, der sætter gang i refleksionsmaskinen. Fra fordom til overraskelse til refleksion – det kan man kalde en kunstnerisk cocktail.

Relaterede artikler:
Reportage: Søren Lose på Skive Kunstmuseum
Pressemeddelese

Relaterede links:
Søren Lose: www.sorenlose.dk
Skive Kunstmuseum: www.skivekunstmuseum.dk

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup