|
|
 |
| |
| Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
| |
| 30. marts 2006 |
| Send din kommentar til
|
| Nærbillede: Humoristisk eskapisme med twist |
Vi bringer her den første artikel i serien Nærbillede på aarhus.nu; Anne Sofie Sandals små læderbeklædte væsener på rumfart i papskulpturer. Læs mere om konceptet bag Nærbillede, samt Ditte Maria Bangsund-Pedersens begrundelse for, hvorfor værket ”We Believe We Can Fly” fortjener en enkeltværksanalyse.
Tekst og foto: Ditte Maria Bangsund-Pedersen
Denne artikel er den del af temaserien Nærbillede |
| |
 |
| |
Nærbillede: Humoristisk eskapisme med twist
Det første nærbillede på aarhus.nu søsættes med Anne Sofie Sandals “We Believe We Can Fly” fra udstillingen ”…OR ARE YOU JUST LOST” på Galleri Udengaard. Titlen refererer helt konkret til en serie bestående af flere skulpturer ved samme navn. Skulpturerne består på den ene side af discount-associerende veludskårne papfigurer, på den anden side af små luksus-associerende læderbeklædte ”væsner” med røde ører og udtryksløse metalknapper som øjne, næse og mund. Flere af seriens skulpturer minder om f.eks. en rumraket, en omvendt citronpresser, et jetfly, et missil, en flyvende tallerken – og så videre i den ”rumteknologiske” retning. Men blot en enkelt af disse er nok til at formidle det mangefacetterede budskab. At der så er flere at se på, gør bare oplevelsen til et længevarende foretagende.
Begrundelsen for udvælgelsen af dette værk ligger i selve mødet, der i mit tilfælde frembringer en humoristisk bekræftelse af, hvor komplekst et simpelt lille kunstværk kan være. Især hvis man betragter kunsten som en mulig parallelverden eller et alternativt kommunikationsrum, hvor f.eks. menneskets håbløse tåbeligheder eller robotagtige hverdagsbaner kan komme til udtryk på en alternativ måde. Og det er netop den slags tanker ”We Believe We Can Fly” vækker til live. Den udvalgte skulptur ligner et ballon/raket-formet fartøj indeholdende fire ”væsner” med hvidt læderbetræk. Væsnernes uniformerede udseende understøtter den tanke, at der er tale om en gruppe, der er på en fælles mission. De er dog bemærkelsesværdigt placeret med ryggen til hinanden, så fællesskabsfølelsen er sat til minimum. Men der er ingen tvivl om, at de små læderkroppe sidder klar til afgang i det geometrisk stringente fartøj – et fartøj, der i sin passive papudgave hverken kan tilbyde motorkraft eller beskyttelse ved en eventuel nødlanding. De små stakler sidder altså tåbeligt og robotagtigt og venter på noget, der aldrig vil ske, som om den eneste grund til at gøre det er vanens magt. De tror, de skal af sted, fordi de har hørt, det er sådan man gør – men i stedet for at blive sendt af sted på den revolutionerende verdensomspændende rumrejse, sidder de bare fast. Det er da humoristisk eskapisme!
 |
|
 |
|
 |
| Anne Sofie Sandal “We Believe We Can Fly” |
Tør man lave en lille ordkløverisk slutning, kan man sige, at lædervæsnerne ikke kun er fyldt med twist i bogstavelig men også i overført forstand. Der er nemlig andet end humor i den tåbelige eskapisme, der peger på alvorlige elementer i den rigtige verden. For er det ikke efterhånden dagligt, man hører om mennesker, der drømmer om at tage så langt væk fra hverdagen som muligt? Og er sandheden ikke, at dagdrømmeriet er ligeså handlingsløst som de fint udskårne papfigurer? Og hvad er det for en udtryksløshed, væsnerne refererer til? Er det den ureflekterede menneskelighed, der får hverdagen til at gå i robotbaner som lemmings rundt om sig selv – eller er det det fantasiløse i, at vi alle drømmer om at gøre noget ved hverdagen ved at tage væk fra den? I så fald er der tale om eskapisme med et alvorligt twist.
At de små væsner ligner mus – mest af alt pga. de store røde ører – giver desuden værket en yderligere alvorlig dimension, fordi lædermusene på sin vis kan fremstå som værende lukket inde i deres såkaldte rumraket. Med den tanke får de udtryksløse metalknapper hurtigt en negativt ladet betydning, der fremhæver en ufrivillig sammenhæng mellem den teknologiske fremdrift, papskulpturernes raketformer symboliserer, og så forsøgsdyrene, som musene kommer til at repræsentere. Det interessante er så igen, hvordan papmaterialet forsyner teknologien med en flad fornemmelse af ligegyldighed, der indirekte kan tolkes som en svag politisk kommentar imod dyreforsøg. Om end Anne Sofie Sandal selv påpeger, at værket ikke er tænkt som et politisk projekt, vil jeg mene, det er svært ikke at få associationer til dyr i bur. Men det skal dog siges, at budskabet vedrørende den menneskelige eskapisme vejer tungest og klart udgør den afgørende sten på fortolkningens vægtskål.
”We Believe We Can Fly”, siger musene. Det skal de i kunstens verden have lov til at tro på. Også selvom papmaterialet ikke lover guld og grønne skove eller afgang til nærmeste planet. Til gengæld sørger pappet for, at det første Nærbillede på aarhus.nu ikke letter fra Galleri Udengaard før d. 19. april.
Denne artikel er den del af temaserien Nærbillede
Pressemeddelese |
| |
| |
| Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
|
|
|
|
