Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
20. marts 2006
Send din kommentar til
Anmeldelse: Byens Stemmer i Århus Kunstbygning
Århus Kunstbygning har åbnet dørene for en større digital installation med titlen Byens Stemmer. Installationen kan ses som en idegenerator til det nye multimediehus i Århus og har til formål at inddrage publikum i planlægningsprocessen. Opskriften på succes? Ikke i følge Anne Dyhr, som her anmelder udstillingen og sætter fokus på institutionens rolle som vært for digitale værker.

Tekst & foto: Anne Dyhr

Udstillingen Byens Stemmer vises i Århus Kunstbygning i perioden 25. februar – 2. april 2006
www.aarhuskunstbygning.dk


 
Kunst eller ikke kunst

Byens Stemmer er kort fortalt en installation, der skal i talesætte mulige brugssituationer af det kommende Multimediehus (MMH), som vil blive placeret på havnen her i Århus. Byens Stemmer søsætter dialogen omkring MMH ved hjælp af en firkantet boks, man skubber rundt i udstillingslokalet. Boksen har et visuelt display, der henholdsvis viser udsnit af et verdens- Danmarks- og Århuskort. Ved at skubbe boksen rundt kan man navigere i gaderne i Århus, rundt i Danmark eller på et verdensplan. Det er muligt at efterlade mundtlige beskeder og aflytte beskeder fra andre. Gruppen af initiativtagere har også lagt brugerinddragende spørgsmål om MMH ind i de tre kort, f.eks. på Århus-planet: ”Hvordan bliver MMH et mødested for mindre grupper?" ”Hvordan vil du som bruger gerne inddrages i den fortsatte udvikling af MMH?" Der er lignende spørgsmål, der også henvender sig til det globale og nationale plan, hvor spørgsmålene eksempelvis lyder: ”Hvilke internationale relationer, tror du, er vigtige for MMH at få etableret?" og ”Hvordan kan MMH give dig mulighed for at deltage aktivt i det danske demokrati?” Du har derefter 30 sek. til at svare på spørgsmålene eller finde på noget helt andet, og det er her, det hele skrider for mig. Der er ALT for meget tekst og intetsigende men måske velmenende spørgsmål om et hus (MMH), jeg ikke før har hørt om, og som pludselig bliver fokus og omdrejningspunkt for en hel installation. Er det reklame? Eller en brugerundersøgelse a la dem man kender fra telefonen, hvor mine svar skal være med til at brande og forme et specielt produkt?
Undertegnede har jo en stor forkærlighed for det digitale medie, men her virker det bare ikke godt.

 
Byens Stemmer på Århus Kunstbygning har til huse ved siden af cafeen, hvor den interaktive boks kan leges med

Jeg vil dog gerne komme med en konstruktiv kritik ved at tage afsæt et helt andet sted, nemlig i et tidligere interview jeg lavede med Lone Kofoed Hansen (ph.d. stud), ”Computeren der blev væk”. Kofoed Hansen siger på et tidspunkt i vores samtale at: ”Værkerne (de digitale) skal både kunne bruges og være kryptiske”. Det er en meget klar definition af det paradoks, som digitalkunst hele tiden slås med. Det digitale kunstværk skal både kunne være funktionelt for beskueren og være underligt og kontemplativt, to krav, som let spænder ben for hinanden med deres modsatrettede energier. Desværre fejler Byen Stemmer på begge planer, idet det er meget svært at finde ud af at betjene dialogboksen, og det er samtidig ikke kryptisk men nærmest kedeligt at høre de indlagte spørgsmål, der placerer sig lige midt i det mest almindelige og uinteressante spor, der hvor intet rigtig bliver sagt. Jeg bliver ikke berørt, provokeret eller inspireret, det er for institutionelt og derved langt, langt langt væk fra en kunstnerisk kryptisk og kontemplativ diskurs.
Man kan sige, at brugerne af Byens Stemmer laver deres eget oprør ved ikke at svare på spørgsmålene, hvilket faktisk giver den bedste oplevelse. Jeg hjalp en flok skoledrenge med at lægge beskeder ind, og de gik helt amok og snakkede om deres hverdag og deres lærere, både de dumme og de gode – dér rykkede det faktisk, frem for den skematiske og ikke overskridende retorik om MMH.

 
Skoleelever byder energisk ind med kommentarer fra deres liv og hverdag. På fotografiet til højre ses et af spørgsmålene, der er lagt ind i den interaktive boks, og som hænger på væggene som en frise.

Jeg synes det er SUPER ærgerligt, og jeg er rigtig skuffet, men Byens Stemmer hører ikke hjemme, som den er repræsenteret pt., i en kunstkontekst. Jeg mangler Kitchen og Hooker i installationen – hvor er de henne? Et makkerpar, der normalt søger det skæve og det ekstreme i deres konceptuelle bearbejdelser af forskellige byrum, som eksempelvis motorvejsbebyggelse og sanseparker ved lufthavne. Hvor er det skæve eller det ekstreme henne i Byens Stemmer? Jeg kan desværre ikke finde det og efterlades derfor med en bunke læsestof på vægge og plancher, som simpelthen er for stor en mundfuld og alt for ukryptisk.

Kunstinstitutionen og digitalkunst
I reference til Byens Stemmer og dens mangel på brugervenlighed lægges der, når der arrangeres digitale installationer, et stort ansvar på udstillingsstedet. Det er meget vigtigt, når kunstinstitutionen inviterer digitalkunst indenfor, at den også tager det værtskab på sig, som sådanne udstillinger afkræver. Mange digitale installationer skal nemlig interageres med, man kan altså ikke som beskuer stå tilbagelænet og bare suge værkerne til sig, nej her skal kroppen i gang, for at man overhovedet kan få lov til at se eller opleve værket. Dette kræver, at kunstinstitutionen simpelthen bliver meget mere aktiv overfor gæsterne og hjælper dem med at se og bruge værkerne. Dette kan ske ved at opsøge gæsterne for at vise dem de digitale værkers interaktionsniveau. Gæsterne til digitale værker bliver nemlig mere performere end beskuere, og det spring fra passiv tilskuer til aktiv udøver bliver kunstinstitutionen nødt til at være jordemoder for.
Det vil derfor være ønskværdigt, idet den digitale kunst er kommet for at blive, hvis Kunstbygningen og andre kunstinstitutioner har sig dette for øje og skitserer en klar politik på området, for ellers er de digitale værker meget dårligt stillet og de besøgende gæster ligeså.

 
Her viser Rune Nielsen til ferniseringen, hvordan man skal bruge den interaktive dialogboks.

Udstillingen Byens Stemmer er lavet i samarbejde mellem en stor gruppe af aktører; Den britiske duo Dataclimates Shona Kitchen og Ben Hooker som er henholdsvis arkitekt og webdesigner uddannet fra Royal Collage of Art, London, UK og Arkitekturbureauet Kollision bestående af  arkitekt Rune Nielsen, Thomas Fabian Delman, Tobias Løssing, Andeas Lykke-Olsen, derudover aktører Jesper Nielsen fra firmaet Insense og  Krosweb Kaspar Rosengreen Nielsen. 

Installationen udspiller sig pt. på Kunstbygningen, men vil også få en søsterinstallation i Hovedbibliotekets ”forvandlingsrum” .


Relaterede artikler:
Pressemeddelelse

Relaterede links:
Byens Stemmer: www.byensstemmer.dk
Multimediehuset: www.multimediehuset.dk
Arkitektbureauet Kollision: www.kollision.dk

Ben Hooker og Shona Kitchen:
 ”Hard Shoulders Soft Verges”: http://proboscis.org.uk/prps/docs/p_hooker_kitchen.html
”Edge Town”: http://dataclimates.com/edgetown/

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup