Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
9. marts 2006
Send din kommentar til
Anmeldelse: Tegne Gris i Århus Kunstbygning

Den århusianske billedkunstner Michael Bredtved har skabt fænomenet Tegne Gris, som man kan opleve i Århus Kunstbygning. Udstillingen er baseret på dokumentationen af måden, hvorpå nogen mekaniske legetøjsdyr udfører malerier og tegninger. Maria Kappel Blegvad anmelder.

Tekst: Maria Kappel Blegvad
Foto: Michael Bredtved og Jan Falk Borup

Udstillingen "Tegne Gris" vises i Århus Kunstbygning i perioden 18. februar – 2. april 2006
www.aarhuskunstbygning.dk


 
 
Kreativ og morsom Tegne Gris.

Ligesom surrealisterne var fascineret af de mønstre og kompositioner, som frotteringsteknikken eller automattegningen førte med sig, hvor kunstneren overfører naturstrukturer til papiret eller slipper den bevidste kontrol over håndens bevægelser for at lade det ubevidste tage over, er den danske kunstner Michael Bredtved optaget af de organiske spor og bevægelsesstrukturer, som smådyr og andre mikroorganismer frembringer i naturen.

Med filmen Tegne Gris, som kan opleves i Århus Kunstbygning, er det særligt lighederne mellem naturens spor og kulturens – herunder nutidens mekaniserede virkelighed - der optager Bredtved. Med hjælp fra sin mekaniske assistent – en prosaisk lavenergiløsning, som bærer navnet Tegne Gris, og som udgør filmens hovedrolle og rollen som det skabende kunstnersubjekt, undersøger Bredtved den tilfældighedsæstetik, som processuelt og formelt mimer naturens dekorative spor, men hvor automaten driver værket. Sammenlignet med naturens processer og dekorative formationer er Tegne Gris også en tand mere infantil og simpel og er herudover, som Bredtved selv kalder det, et “drengerøvsprojekt”, hvor humor er hovedingrediensen - og humoristisk, det er den! Med tusser eller pensler bundet om sine fire små mekaniske ben danser Tegne Gris intetanende, men ihærdigt rundt på det hvide papir og kreerer formationer, som altså, ifølge Bredtved, kan sammenlignes med de organiske naturformationer og spor, som lavtstående orme og andre hvirvelløse dyr skaber i sandbanker, træårer o.l. Ved synet af den hårdtarbejdende gris er det umuligt ikke at trække på smilebåndet og det humoristiske aspekt forstærkes yderligere af filmens underlægningsmusik, der skifter fra folkemusik til punk rock.

 
Udstillingsbillede fra Århus Kunstbygning   Tegne Gris i aktion

 
Opstilling med video om Male Gris   Male Gris i aktion

Bredtved har samlet inspiration til Tegne Gris på en rejse til Australien, hvor han, på en vandretur ved den australske kyst, fik en grafisk naturoplevelse ved synet af nogle spiralformede mønstre i sandet. Via de samme organiske mønstre, som bliver til i kraft af Tegne Grisens arbejde, problematiserer Bredtved de ligheder, der eksisterer mellem naturens og kulturens tegn.  I denne sammenhæng kan det, vi forstår som kultur, opfattes som menneskets naturlige spor – en tolkning, hvor det ellers skarpe skel mellem natur og kultur altså opløses. Ud fra dette perspektiv stiller Bredtved med Tegne Gris spørgsmål til det tilfældige, til menneskets skabende proces og til det mekaniserede som en menneskelig, men automatiseret konstruktion. Ud fra denne betragtning, og set i et bredere perspektiv, ligger menneskets udfoldelser måske ikke langt fra de små naturorganismers eller automatens primitive bevægelsesstruktur. Bredtveds orange grisebasse kan derfor anskues som bærer af en større tanke om automatikken som naturspor for det moderne menneske eller m.a.o. om den teknologiske udvikling og den udbredte automatisering af arbejdskraften som en konsekvens af menneskedyrets naturlige kulturevolution, for selvom Bredtved synes at overgive sin rolle som auteur til Tegne Gris, forbliver det automatiserede indgreb en menneskelig, kulturel konstruktion.

Efter dette er sagt, er Tegne Gris heller ikke mere, end det man gør den til. Den er mest af alt en kreativ og morsom film, som man bør se, hvis man besøger Århus Kunstbygning. Det er nemt at elske den lille Tegne Gris, men noget sværere er det at falde pladask for dens værker.
 
Relaterede artikler:
Pressemeddelelse
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup