Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
7. marts 2006
Send din kommentar til
Interview: Lars Tygesen om maleriet
Lars Tygesen deltager i udstillingen "Anstændighed ...måske!" sammensat af Sonja Lillebæk Christensen. Sonja spørger i den forbindelse om hvilken betydning Lars mener, at maleriets succes har for kunstscenen i København. Se også billederne fra udstillingen.

Tekst: Sonja Lillebæk Christensen
Foto: Sonja Lillebæk Christensen

Udstillingen "Anstændighed ...måske!" blev vist i værkstedsfællesskabet Roarsvej 6 på Frederiksberg i perioden 17. februar - 4. marts 2006

Læs pressemeddelelsen

 
Sonja Lillebæk Christensen og Lars Tygesen
 
Lars Tygesen om maleriet

Lars Tygesen går på 4 år på det Kongelig Danske Kunstakademi og er i galleri hos Galerie Mikael Andersen. Sonja Lillebæk Christensen tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2003 og arbejder primært med videokunst.

SONJA: Hvis jeg siger ”malerdrenge” fra akademiet, hvad siger du så? 

LARS:Det kommer jo an på, hvad du mener med malerdrenge? Der er både drenge- og pigemalere på akademiet.

SONJA: For mig er det de mandlige billedkunstnere, jeg møder på byens barer, hvor de snakker om at producere malerier til deres galleri. Og har travlt med det.

LARS:Er det negativt ment?

SONJA: Måske lidt...  de taler om det at producere til deres galleri som noget altoverskyggende. For mig lyder det som om at, de glemmer, at kunstverden rummer mere end gallerierne. Så er du en af malerdrengene? 

LARS:Jeg da en af malerdrengene, fordi jeg er maler. Hvis man er hos et galleri, så har man selvfølgelig nogle værker, som ryger hen på galleriet. Men det kan lige så godt blive udstillet i andre sammenhænge, før det ender der. Det er det, jeg personligt gør, og det tror jeg da også, andre malere er interesseret i.

SONJA: Får du bestillinger på dine malerier forud? – 10 stk. klar til den næste messe?

LARS:Nej det gør jeg ikke. Jeg lige været med på Herning kunstmesse, og det var med ting, jeg havde vist før. Jeg sagde til min gallerist, at jeg ikke kunne nå at lave nye malerier, og vi har også en aftale om, at jeg gerne vil vise dem andre steder, før han får dem. Men jeg kan jo kun tale om mit eget forhold til min gallerist. Det er svært at snakke generelt om.

 

Indgangen til Roarsvej 6

 

Udstillingsbillede fra "Anstændighed ...måske!"


SONJA: Er der en stemning på akademiet om, at det er vigtig at komme ind i et galleri?

LARS:Tja, det er ikke noget, man taler om på den måde. Jeg synes, at det er individuelt, om man har lyst til at komme ind i et galleri. Om man er klar til det? Er der nogle, der er interesseret i dine ting? Osv.

SONJA: Hvordan kom du selv i galleri?

LARS:Galleriets assistent var inde at se en skoleudstillingen på akademiet. Og på baggrund af det ville de lave en udstilling om det ”nye” indenfor alle medier. Det endte med en udstilling, hvor jeg havde 5 malerier med. Det var sådan det startede, og da der var en god kemi imellem galleristen og mig, ja, så skete det bare.

Jeg syntes, at det var sjovt at komme ind i en anden sammenhæng. Hidtil har jeg lavet projekter selv, og været med på de censurerede udstillinger. Så jeg syntes, at det var fedt at prøve at udstille i et galleri.

SONJA: Hvad synes du om, at nogle kunstnere vælger kun vælger at vise sine ting på kunstmesser igennem galleriet og siger nej tak til andre udstillingssammenhænge, fordi de måske ikke har tid, eller at det er nok for dem at være på messerne?

LARS:Ja, det må de jo selvfølgelig selv om. Det er deres eget syn på kunst, og på hvad de gerne vil stå for. Jeg er selvfølgelig også interesseret i at udstille på messerne. Mange messer er også en form for udstilling. Men som udgangspunkt syntes jeg ikke, det er interessant kun at producere malerier til messer.

SONJA: Hvad gør du, hvis galleriet ikke har flere af dine billeder og gerne vil have dig med på en messe? 

LARS:Hvis jeg ingen malerier har, så melder jeg fra. Jeg ser det at lave kunst som en udfordring og en måde at gå på opdagelse på. Ikke bare at lange kunst over disken. For mig handler det om at stå på værkstedet fordi det er det sjove. Når man begynder at lave det samme, og man bliver ”lidt” for god til det og ”lidt” for sikker, så går det hen og bliver kedeligt. For mig er det sjovt at komme derud hvor jeg ikke helt kan bunde og så prøve at hive mig selv i land igen. Sjove processer giver sjove resultater. Det vil jeg have tid til. 

 

Keramik af Mette Vangsgaard, maleri af Lars Tygesen

 

"New Orleans" tegneserie af Claus Ejnar


SONJA: Hvis man sælger alle sine værker og kan leve af det, er man så ikke en succes? Er det så ikke lige meget med resten? 

LARS:

Selvfølgelig er det rart at få sine ting solgt og have ekstra penge. Men det er ikke det, der holder mig i gang. For mig går det stadigvæk ud på at lave skide gode værker. At have en oplevelse af, at der ”sker” noget i ens proces. Det er det vigtigste for mig. Både opture og nedture. Ja, det kan også være fedt at være nede ikk’? Der hvor man bare ikke kan en skid og så lige pludselig, så vender det. Det kan jeg godt lide. 
Jeg er selvfølgelig glad for at være hos en gallerist. At der er nogen, som promoverer mig. Men jeg tror, det er vigtig at have et overblik og en selvtillid, der gør at man holder sit fokus selv om, der er en masse personer, der står og hiver i én fra alle sider. De må altså bare vente, til der er noget nyt. De kan jo ikke forlange, at man bare skal producere derudaf.

SONJA: Hvad nu, hvis du blev inviteret til noget ude i byrummet?

LARS:Det er egentlig et lidt provokerende spørgsmål. Er det ikke en måde at sætte mig i bås på som kunstner?

SONJA:Nej, sådan var det ikke ment.

LARS:Ok. Jeg vil da også håbe, jeg kan inviteres til en udstilling, selv om den kræver, man arbejder stramt konceptuelt i det offentlige rum. Jeg synes, det er spændende, når man ser muligheder i forskelligheder i stedet for at begrænse sig. Men jeg synes, at maleri kan noget andet end andre medier. For mig personligt behøver et maleri ikke at have den vilde fortælling. Det er der andre medier, som er meget bedre til. Det jeg godt kan lide ved maleriet, er at det bare står der og ser dumt og ubrugeligt ud. Det kan ikke en skid og så alligevel. Det æstetiske og formelle kan sagtens være nok for mig. 

 

”I Feel Love...” 2006. Video af Sonja Lillebæk Christensen

 

Lydinstallation. Digt af Thomas Krogsbøl udført af Dagmar Krøyer, Marie Vinter. Jens Blendstrup med musik af ”Jab Mica Och El”


SONJA: Nu ved jeg, at du har lavet andet end at male. Hvordan kom du ind på, at maleri bare lige var sagen?

LARS:Ja, det har været en lang proces, og den er sikkert ikke slut endnu. Jeg gik på Byhøjskolen i Århus, før jeg blev optaget på kunstakademiet i København med maleri og det var jo vældig fint... men jeg havde brug for at fortælle en masse og jeg fandt ud af, at det var maleriet ikke det skarpeste medie til. Så jeg prøvede alt muligt og forsøgte mig frem i alle medier. Jeg arbejdede meget indenfor min egen seksualitet, og det blev meget lige på og fuldstændig renset for alle dikkedarer Jeg syntes egentligt, at det var gode værker, jeg fik lavet, men jeg havde lige pludselig svært ved at se mig selv i det. Når jeg gik over på malersalene på akademiet, fik jeg lyst til at hive penslerne ud af hænderne på de andre studerende. Så gik det op for mig, at jeg hellere måtte komme i gang. Så jeg begyndte at male, og det var virkelig det rigtige for mig... og er det stadigvæk. Det er så fysisk og lidt latterligt samtidig, Det er virkelig dejligt, det tænder mig. Men jeg kan sagtens se mig selv lave andre ting sideløbende med maleriet.

SONJA:Ja, jeg tror at det var det for denne gang Lars.

LARS:Ok, skal vi ikke vende det om, så det er mig der stiller spørgsmålene?

SONJA: Måske en anden gang.
 
Relaterede artikler:
Pressemeddelese fra Roarsvej 6
Politikken.dk: Kunstelevers salgssucces går ud over studierne
 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
Webdesign: Jan Falk Borup