Kontakt aarhus.nu:

 
Click here for English
22. oktober 2005
Send din kommentar til
 
Interview: Jakob Jakobsen, Det Fri Universitet i København
Det Fri Universitet i København er mere og andet end hvad navnet antyder. Henriette Heise og Jakob Jakobsen åbnede universitetet i deres lejlighed på Nørrebro i København, som et kunstnerdrevet initiativ engageret i at udvikle kritisk bevidsthed og poetisk sprog. I forbindelse med en udstilling i 2004 lavede Judith Schwarzbart dette interview med Jakob Jakobsen om tankerne bag universitetet.

Tekst: Judith Schwarzbart
Foto: Det Fri Universitet i København

På Det Fri Universitets internetside kan man orientere sig om aktiviteterne på universitetet: www.copenhagenfreeuniversity.dk
 



Interview med Jakob Jakobsen, Det Fri Universitet i København

Dette interview blev foretaget i München i forbindelse med udstillingen ’Teasing Minds’ på Kunstverein München 9. oktober – 14. november 2004. Udstillingen var kurateret i fællesskab af Bik Van der Pol, Maria Lind, Judith Schwarzbart og Stealth. Det Fri Universitets bidrag til udstillingen bestod af en auditiv version af universitetets manifest gengivet fra en ’seriøs boombox’, samt af en række plakater i fosforiserende farver. Teasing Minds, der både bestod af udstilling, workshop, arrangementer og en publikation, undersøgte spørgsmålet om generering viden og tog afsæt i Ernst Pöppel’s (en berømt hjerneforsker i München) tese at hjernen grundlæggende er doven og først bliver kreativ når standardløsningerne ikke kan bruges. En af dagene under åbningen mødtes jeg med Jakob Jakobsen i Münchens litteraturhus, ikke for at tale om udstillingen men om det Fri Universitet i København som idé, ytring og handling.

Judith: Det Fri Universitet i København adskiller sig fra et konventionelt universitet med dets professorer, auditorier og akademiske grader. Ser I snarere det Fri Universitet som en metafor?

Jakob: Det Fri Universitet i København er ikke nogen metafor, det er ikke nogen joke og der er ikke noget ironi knyttet til det. Vi ser det som et helt reelt universitet og vi tilstræber at det fungerer sådan både indadtil og udadtil. Da universiteterne blev grundlagt i 1200-tallet betød ordet universitet blot en samslutning af studenter der var interesseret i at udveksle viden. Det er den tradition vi er gået ind i ved at lave et selvorganiseret universitet af mennesker, som er interesseret i at dele viden. At begrebet universitet siden hen er kommet til at betyde en masse andre ting, er et af de forhold vi spiller på med at åbne vores universitet.

Judith: Hvordan ser I jer selv i forhold til en generel vidensproduktion og vidensøkonomi?

Jakob: Da vi startede det Fri Universitet var der en udbredt diskussion om et karakterskift i Vestens produktionssystem; en omstilling til vidensøkonomi hvor viden er den vigtigste vare. På dette tidspunkt, lige efter årtusindeskiftet, var der en universitetsreform i Danmark, som afskaffede selvstyret på universiteterne. I stedet blev indført en bestyrelse bestående af et flertal af folk udefra bl.a. folk fra erhvervslivet. Dette betyder at viden er blevet mere og mere formålsorienteret, den skal kunne applikeres direkte i produktionen af merværdi i erhvervslivet og i samfundet generelt.

 
Propadanda-indsats Munchen 2004: All Power to the Copenhagen Free University   Propaganda-indsats Hamburg 2002: Alle Macht der Freien Universität Kopenhagen

Det var den diskussion vi ville blande os i ved at åbne det Fri Universitet. Med et universitet bliver man i stand til at værdisætte og autorisere viden. Et universitet fungerer ligesom en bank, det garanterer værdi. Inden for denne vidensøkonomi er det blevet en naturlig sag, at det er viden der mere værdifuld en anden, og vi ønsker at intervenere i denne sociale debat om viden og værdisætning af viden. Det er en kamp vi blander os i og det Fri Universitet er et mere subjektivt og æstetisk orienteret projekt end mange af de universiteter vi omgiver os med. Vi prøver på at tænke viden indenfor et mere menneskeligt perspektiv og ikke i forhold til kapital. Vidensøkonomi handler om hvordan viden kan omsættes til penge, vi undersøger hvordan viden kan omsættes til liv. Og det er jo en lidt anden diskussion.

Judith: Kunstnere har det jo med at finde på, skabe ting og lege med forestillingen. Opfatter verden omkring jer virkelig som et universitet?

Jakob: Da vi startede var det meget vigtigt for os at markere, at vi ikke var en kunstskole eller noget i den retning, men derimod et universitet som arbejdede med vidensproduktion på tværs af det sociale spektrum. Derfor var det vigtigt at det ikke udelukkende knyttede sig til kunsten selvom den er vores udgangspunkt. Et universitet har sine konnotationer, og folk tager det ret alvorligt. Så vi har folk der søger job hos os, og vi har lagt op til at folk kan bruge det Fri Universitet hvis de har brug for en reference. Den er brugbar når man f.eks. skal have adgang til lukkede arkiver og biblioteker. Så vi har haft henvendelser fra clearings-bureauer er i England der spurgte til en person vi slet ikke kendte, som havde erklæret at han havde været tilknyttet det Fri Universitet. Og det har vi selvfølgelig ikke afkræftet – det er helt fint!

 
Propaganda-indsats Oslo 2005: The Factory of Escape   Propagana-indsats i Southampton 2005: Taking Power, Refusing to Become Government (Theses on Knowledge Production)

Det der har overrasket mest ved at tage universitetets autoritet på os, er det globale aspekt. Vi får næsten ugentlig henvendelser fra folk fra ’den tredje verden’ der ønsker at studere på universitetet. De håber på at få adgang til ’den første verden’ via tilknytningen til et universitet. Dette er selvfølgelig prekært, vi ønsker ikke at spille kispus med folks skæbner, så dette tager vi alvorligt. Vi har undersøgt mulighederne hos myndighederne, men der er ikke noget vi kan gøre. Det er meget svært at få opholdstilladelse i Danmark, og det kræver dokumentation for at der er penge til livets ophold, osv. Så når vi skriver tilbage anbefaler vi dem at henvende sig til et af de andre universiteter i landet, selvom chancerne er små. Men situationen fortæller lidt om universiteternes betydning når det handler om indslusning af folk og viden på et globalt plan; et perspektiv vi ikke var opmærksomme på da vi startede.

Judith: Hvordan er jeres forhold til offentligheden?

Jakob: Vi arbejder med den idé, at man kan tage magt ved at etablere en institution. Vi har ikke så store forhåbninger til den borgerlige offentlighed som vi får at vide at vi er en del af. En offentlighed som er nært knyttet til den borgerlige stat og den borgerlige meningsdannelse, som egentligt kun giver plads til en meget snæver diskussion når det kommer til stykket. Der imod mener vi, at vi med vores institution producerer vor egen offentlighed, som består af det netværk af mennesker, venner og kolleger, der engagerer sig i de problemstillinger vi engagerer os i. Da vi startede var vi selvfølgelig interesserede i disse spørgsmål omkring offentlighed, og at undersøge de rammer vi kan diskutere og producere subjektivitet indenfor. Vi skrev et manifest og fik lyst til at få teksten i et af dagbladene. Futuristerne fik jo deres manifest på forsiden af Le Figaro i begyndelsen af det tyvende århundrede, så hvorfor skulle vi ikke kunne få vores manifest på forsiden af en dansk avis. Vi gjorde vores bedste, men da vi talte med forskellige redaktører var der slet ikke interesse for den slags ytringer som vi bragte til torvs; hverken sproget eller indholdet. Så det blev vores hidtil sidste flirt med den såkaldte borgerlige offentlighed. Siden har der været en del artikler i dagbladene, der beskrev vores arbejde og præsenterede vores overvejelser om vidensproduktion indenfor rammerne af et selvorganiseret universitet. Men disse omtaler affødte ikke noget som helst, hverken debat i medierne eller folk som har henvendt sig personligt. De debatter vi mener er vigtige udfolder sig i et mere snævert netværk, der er den offentlighed vi selv er med til at producere. Så det handler ikke så meget om at deltage i en offentlighed, men om at producere en selv.

 
Propagande-indsats Malmö 2002: ABZ fra det Fri Universitet i København   Anti-PR

Judith: Hvordan er den offentlighed relateret til kunstlivet i København? Ser I en del af de samme folk?

Jakob: Det Fri Universitet er i princippet åbent for de mennesker som har lyst til at deltage. Der en ret bred gruppe af folk som kommer når vi har arrangementer, og kunstnere er egentlig i undertal. Det var fra starten vores hensigt at lave et universitet der spiller en rolle i den generelle sociale produktion af viden, som ikke bare knytter sig til kunst – selvom kunsten jo også er en social produktion. Og der er egentligt altid kommet folk. Det er helt af sig selv blevet en interessant gruppe af mennesker, der deltager i det vi laver. For nylig tog sågar den lokale en præst del i et af vores arrangementer. Personlig er jeg ikke en stor fan af kirken, men det skabte en del spændinger og affødte en del debat. (Stort smil)

Judith: I undgår ofte at bruge ordet ’alternativ’ i beskrivelsen af jeres aktiviteter. Er det Fri Universitet ikke et alternativt universitet?

Jakob: Det er en strategi som vi arbejder med. I stedet for at være anti-institutionel så mener vi at det vi gør selv er at skabe en institution; en selv-institution. Kritik er godt, men hvis man blot positionerer sig i forhold til de institutioner der er allerede er givet én i et samfund, så kommer kritikken hurtig til at blive en del i den konstruktion som tilbyder disse institutioner. Vores strategi er derimod selv at etablere en institution og dermed påtager os den autoritet som en institution har – og spille med den, gøre den transparent. Vores intention er at dukke op i centrum snarere end at dukke op på marginen; som anti-tese til en tese vi alligevel ikke er interesseret i. I stedet fremsætter vi selv en tese, som kan være med til at undergrave autoriteten af de institutioner der findes omkring os – uden at vi behøver at interagere med dem. Det er det samme når vi taler om selv at skabe offentlighed. På denne måde accepterer vi ikke en dialektik mellem en mainstream og en margin, mellem et magtmonopol og dets opponenter. Denne dualisme skal overvindes, så det handler om at tage magt. Det er de andre universiteter der er alternative til os.

Vi prøver at udvikle en praksis der viser at de institutioner, som vi bliver præsenteret for i samfundet, grunder i politiske beslutninger. De er sociale konstruktioner som kan omkonstrueres og gøres på en anden måde. Vi undgår den parallelle strategi der går ud på at alt er fint og at vi alle skal leve side om side, små som store. I stedet prøver vi på at etablere en kamp om disse begreber, at skabe en antagonistisk situation. På den måde er vi ikke så tolerante, vi prøver at skabe en antagonistisk debat – konflikt er et mål.

 
Opgangen til Det Fri Universitet i København   'Situationistiske Dokumenter', udstilling of arkiv på Det Fri Universitet i København 2003

 
'Kunst og økonomi', projekt om forholdet mellem kunst og penge 2002 i samarbejde med Anthony Davies   'Raising af Resister', projekt om rene kvindeorganisationer på Det Fri Universitet i København 2001 i samarbejde med Emma Heddicth.

Judith: Hverdagslivet og universitetet er hos jer tæt forbundet – ikke blot fordi universitetet findes hjemme i jeres lejlighed på Nørrebro. Opstår der nogensinde konflikter mellem jeres private liv og institutionslivet?

Jakob: Alle vores aktiviteter bliver filtreret gennem vores dagligliv. Vi har nærmest et fetichistisk forhold til dagliglivet, både på et praktisk og idemæssigt plan. Og det er altså ikke nogen idyl, det ofte et helvede, men når det nu engang er de materielle omstændigheder som udgør vores liv er det også vores udgangspunkt når vi taler om vidensproduktion. Når folk henvender sig for at tage del i det fri universitet siger vi, at de selvfølgelig er velkomne, men at vi synes at de skal prøve at åbne deres eget universitet der tager udgangspunkt i deres materielle liv. På den måde forsøger vi ikke på nogen måde at generalisere vores hverdagsliv som et ideal. Det er det ikke! Men det er blot en måde at vise at dette er de materielle og økonomiske omstændigheder vi arbejder indenfor, og at man ikke behøver et politisk parti eller et moderne kunstmuseum hvis man vil etablere en stemme. Selvfølgelig kommer det til konflikter, men vi lægger meget vægt på at det er et syntetisk og subjektivt universitet som rejser sig ud fra de materielle forhold vi nu engang oplever. Det er i opposition til det postulat om objektivitet og neutralitet som andre universiteter præsenterer os for. Vi prøver på at bruge konflikterne og friktionen på en debatterende måde. Det er også et antagonistisk projekt indad til. Vi er tit uenige om hvad der er vi går og laver, og det holder vi fast i. Det bygger på konflikt og dette driver det frem, det er ikke noget integreret hele - det Fri Universitet er hele tiden under tilblivelse.

For at vende tilbage til vores strategi i forhold til offentligheden, har vi delt vores arbejde ind i det vi kalder den primære og sekundære praksis. Den primære praksis er det der foregår inden for rammerne af universitetet hjemme, i de lokale omgivelser på Nørrebro. Her har vi forskellige projekter der er mere eller mindre offentlige. De offentlige er f.eks. møder, filmforevisninger af forskellige slags og udstillinger. Der udover har vi forskellige lukkede aktiviteter. Disse er forskellige undersøgelser og forskningsaktiviteter, men grænserne mellem hvad, der er offentligt og privat må hele tiden genforhandles. Vi plejer ikke at dokumentere eller optage vores aktiviteter på universitetet. Vi synes at det fungerer for de mennesker der er til stede, og det er op til dem at bringe det ud i verden på den måde som de forstår det; ligesom vi også selv gør det.

Den Sekundære praksis handler om at præsentere problemstillinger vi arbejder ud fra sammen med de drømme og begær som strømmer gennem vores institution. Det er f.eks. her i München. Dette kalder vi vores Propaganda aktiviteter. Her er ingen social interaktion, det er envejs kommunikation, sådan ligger landet. Vi lægger meget vægt på rum og sociale forhold i forbindelse med vidensproduktion og det er et delikat arbejde at skabe en situation hvor alle kan tale, hvor alle føler sig stærke nok til at udtrykke sig. Det kræver tid og indlevelse, og det er ikke noget som vi sådan uden videre kan rejse rundt med, og så stille en stand op og invitere folk til at lege universitet sammen med os. Så når vi bliver inviteret til at udstille internationalt, så kommunikere vi på en mere ’grov’ måde, vi sætter tingene på spidsen, vi propaganderer. Dette gør vi ved hjælp af vores manifest, vores ABZ og andre ting som bliver præsenteret i form af plakater og lyd/lysbilledinstallationer. Denne opdeling mellem en primær og sekundær praksis bruger vi dels til at komme ud i verden med vores ideer, og dels for at beskytte det vi laver der hjemme, så det ikke bliver forvandlet til et cirkus. Vi ønsker ikke at repræsentere de konkrete aktiviteter som finder sted på det Fri Universitet. Du må være til stede for at tage del i det.

 
Propaganda-indsats Coventry 2003: The ABZ of The Copenhagen Free University   Propaganda-indsats i Bratislava 2003: Ruin the Palace (All Power to The Copenhagen Free University)

Judith: Poesi er et begreb der dukker op i jeres manifest og i anden tekst og tale fra jeres side. Hvilken rolle spiller poesi for jer?

Jakob: Vi har det slogan der siger at det Fri Universitet er en ’institution dedikeret til produktion af en kritisk bevidsthed og et poetisk sprog’. Det er et udspil, og vi lader det være op til folk at forstå det på flere måder, men det handler selvfølgelig om en afdrift fra det informative og utilitaristisk sprog. Vi synes også at det er vigtigt at opfinde begreber og skabe billeder ud fra de tanker som arbejdet med det Fri Uni afføder. Den talehandling det var at etablere universitetet, det faktum at en gruppe kunstnere og andre har etableret et universitet oppe under taget i en lejlighed på Nørrebro, har over årende skabt en masse fortolkning og forestillinger hos folk om hvad det er vi går og laver; også ting vi overhoved ikke gør. Men det at vi invaderer folks forestillingsverden er også vigtigt også selvom det som folk projekterer ud fra vores idé ind i mellem er helt hen i vejret. Det skaber en situation hvor folk spørger dem selv hvad en institution som et universitet gør og evt. kunne gøre. Denne brug af sproget, denne åbenhed er måske det poetiske. Men på den anden side må denne elasticitet i sproget gå hånd i hånd med en kritisk bevidsthed og en kritik af sproget som det bruges af magten. Så vi betragter det også som en kamp om sproget.

Judith: Ser I den handling og talehandling at lave et universitet som en model for andre?

Jakob: Vi ser ikke os selv som en model i den forstand, at andre skal efterligne hvad vi gør. Dette er en vigtigt aspekt af vores idé om selvorganisation. Der er efterhånden opstået søsteruniversiteter rundt omkring i Europa, for det meste etableret af folk vi kender, men vi anser ikke os selv for at være en model for disse. Vi gør intet forsøg på at ’brande’ eller ’copyrighte’ vores aktiviteter og på den måde gøre det til vores idé, gøre det til vores ejendom; idéen at åbne et selvorganiseret universitet i videnøkonomien. Det ville stride direkte i mod vores politiske indstilling og ville jo på den måde kunne ligestilles med endnu et neo-liberalt initiativ i en verden besat af ejendomsret. Alle kan åbne et universitet - og der har været mange frie universiteter før os i historien. Det handler snarere om en generel diskussion om et spektrum af forskellige kritiske stemmer omkring vidensøkonomien, om og det faktum at kapital har infiltreret og tager nærmeste alle aspekter af vores liv i anvendelse. Aktiviteterne er vokset til et uformelt netværk af institutioner, hvor vi indbyrdes diskuterer mål og midler. Institutioner er ikke naturgivne men er social konstruktioner, og det er interessant at se hvordan folk arbejder med begrebet ’universitet’ når de selv skal definere det i praksis. Det er utrolig forskelligt hvad der kommer ud af det. Vi er vant til at tænke at universitet er en universel ting, men dybest set er det en konstruktion der som selvskabt tager mange forskellige former. Det er ret fascinerende.

Vi ser kunst som en social praksis og mener at kunst er en vigtig del af den samfundsmæssige praksis, men at den kan spille en anden rolle end den gør nu. På den måde holder vi fast i vores udgangspunkt, men er interesseret i hele spektret af den sociale produktion af viden. Vi har nogle æstetiske forestillinger om livet, som handler om ikke at investere æstetikken i kunstværket men i den sociale sfære. Vi ser universitetet som en social figur der også skaber forestillinger, billeder af verden. På den måde ligger universitetet meget godt i forlængelse af vores forestillinger om hvad kunsten kan.

 
 
Relaterede links:

Det Fri Universitet i København: www.copenhagenfreeuniversity.dk
Kunstverein München: www.kunstverein-muenchen.de