EDUARDO KAC

Torsdag den 6. oktober 2005 fik Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet, spændende besøg af den brasilianskfødte kunstner Eduardo Kac, hvis officielle besøg dannede udgangspunkt i et tilrettelagt seminar med titlen: Telepresence and Bio Art - transgressing the Interface.

Eduardo Kac er anerkendt internationalt som en kunstnerisk pioner inden for både digital, telematisk og bioteknologisk kunst. Siden midt firserne har han arbejdet med telekommunikation og netkunst, men det er i de senere år at han for alvor har gjort sig bemærket indenfor det - der stadig er et flydende og eksperimenterende kunstnerisk felt - men som overordnet kan kaldes biokunst eller transgenetisk kunst. Kort sag en kunstform der i praksis fusionerer kunst, biologi og teknologi.

Eduardo Kac under seminaret på Aarhus Universitet		Claus Emmeche, Jacob Wamberg og Eduardo Kac

Seminaret tog form som en tretrinsraket, hvor Kac selv lagde ud med at præsenterede sin overordnede kunstpraksis, hvorefter professor Jacob Wamberg fra Aarhus Universitet og Claus Emmeche fra Niels Bohr Instituttet, bidrog med forskellige indlæg.
Som helhed igangsatte seminaret en masse spørgsmål omkring kunst, teknologi og natur og deres relationer til hinanden. Indenfor videnskabelige kredse er debatten om genteknologi og kloning velkendt (vi husker begyndelsen med fåret Dolly), men debatten får en ny diskurs når den skal betragtes i en kunstnerisk kontekst.

Alba – GFP Bunny
GFP Bunny er måske Kac´s mest bemærkelsesværdige og kontroversielle, transgenetiske projekt. I april 2000 fødes Alba som en ikke helt almindelig kanin. Først og fremmest fordi hun er 99,9% albino, men mest fordi hendes pels kan lyse neongrønt i ultraviolet lys. Og hvorfor kan den det? Det kan den fordi Kac har implementeret proteiner ind i Albas dna, der kommer fra en anden levende organisme, nemlig fra selvlysende havgobler. Proteinet kaldes GFP og står for Green Fluorescent Protein. Således har Kac - som en anden videnskabsmand - udviklet en helt ny kaninrace med ”magisk” pels. Alba er indtil videre det eneste levende dyr Kac har genmanipuleret og gjort transgenetisk i form af dens biologiske identitet som både plante og dyr.

GFP Bunny-projektet har rejst mange etiske spørgsmål og igangsat en international debat om hvorvidt Alba overhovedet kan og bør betragtes som kunst. Alba er en hybrid mellem biologi og teknologi, dyr, plante og kunst (kan man kalde Alba for en plantimal?). En temmelig kompleks størrelse. Men er hun først og fremmest kanin, kunstværk eller et transgenetisk, eksperimentalt produkt? Det er nok især stedfæstelsen af hendes status som levende kunstværk, at hun som kanin skiller sig ud. Og det må primært skyldes det simple faktum, at det er en kunstner og ikke en biologlaborant, der har skabt hende.

Eduardo Kac og Alba, den selvlysende kanin. Foto: Chrystelle Fontaine		Fra udstillingen "Rabbit Remix" Rio de Janeiro 2004. Foto: Nelson Pataro

Definitionen af en ”kunstner”.
Selvom Kac udelukkende betragter sig selv som kunstner og hverken biolog eller videnskabsmand, så er det problematisk udelukkende at definere Alba som kunstværk. Det strider med vores naturlige skelnen mellem natur og kunst. De vanlige afgrænsninger mellem felterne har Kac simpelthen brudt op.
Når Kac ikke anerkender at hans kunstneriske arbejdspraksis har stærke lighedstegn med biologens og videnskabsmandens, så må det have noget at gøre med Kac´s ønske om at bevare den klassiske identitet som kunstner, hvilket jeg finder lidt besynderligt. For hvorfor vil han ikke fusionere sig selv fagligt, når han gerne fusionerer sine kunstværker?
Jeg kommer unægtelig til at se Eduardo Kac som en kunstner på jagt efter den ultimative skabermagt, der kan kreerer nyt og kreativt liv på jord. En kunstnergud. De kontroversielle aspekter i eks. Alba kan legitimeres i kunstens tegn og derfor er bevaringen af kunstnerrollen vigtig. Kac fastholder skaberkontrollen trods den dominerende biologiske involvering.

Positivt er dog, at Kac samtidig bruger kunsten, til at skabe offentlig dialog omkring integrationen af transgenetiske dyr og global biodiversitet (opfindelsen af nye dyrearter). ”Transgenetisk kunst skaber debat omkring vigtige sociale emner, der omringer den genetik, som vil influere alles liv de næste årtier frem”, siger han.

Billeder fra installationen "The Eighth Day" 2000-2001, en udstilling med selvlysende skabninger

Ny avantgarde?.
Selvom Eduardo Kac vil bevarer en defineret kunstnerposition og dermed ikke bryder helt med kunsthistorisk tradition, så vil jeg mene at man i det kunsthistoriske perspektiv kan anskue Eduardo Kac som repræsentant for en ny form for avantgarde. Med en rød tråd til Marcel Duchamp og hans forsøg på at integrere hverdagslivet i kunsten (Pissoiret, 1917) og dermed fjerne skellet mellem kunst og liv, så fjerner Kac skellet mellem kunst og natur – kunst og biologi.
Mere end nogensinde før skal vi nu forholde os til kunstens etiske spørgsmål. Hvad mener vi man må og bør gøre i forholdet mellem natur og mennesket?. Hvor skal grænserne gå? Hvor meget skal vi blande os? Også når det kommer til kunst. I Kac´s tilfælde er det altså bioetikken der sætter den kunstnerisk politiske dagsorden.

Der hæfter sig tydeligvis mange problematikker til Kac´s værkpraksis som kan diskuteres til uendelighed. Han er radikal og eksperimenterende, grænseoverskridende og debatskabende. Jeg tror absolut Eduardo Kac er blandt tidens mest revolutionerende bidragere af en kunstform vi vil se mere af i fremtiden.

Eduardo er bosat i Chicago og er desuden professor ved School of the Art Institute i Chicago.


Nævnte links i artiklen:

Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik: www.interfacekultur.au.dk
Eduardo Kacs internetside: www.ekac.org
Genome News Network: www.genomenewsnetwork.org
Eduardo Kac biografi: www.ekac.org/kacbio600.html
ALBA, den selvlysende kanin: www.ekac.org/gfpbunny.html
"The Eighth Day": www.ekac.org/8thday.html