Kontakt aarhus.nu:

 
4. oktober 2005
Send din kommentar til
Reportage: Byen som medforfatter

Anne Dyhr fortsætter sin søgen efter hvad den gode by er. Som en del af temaserien "Byen set fra Århus" har hun fulgt Søren Behncke alias Papfar i hans nye arbejdsproces,  hvori byen indgår. Behncke er nok mest kendt for, da han fik smuglet en kæmpe slangebøsse ind til skulpturen "Boy" på ARoS. Denne gang er han gået mindre spektakulært til værks med projektet ”Plakatarkæologi”.

Tekst: Anne Dyhr
Foto: Søren Behncke

Denne reportage er den fjerde af 7 artikler i temaserien "Byen set fra Århus".

 
 

Byen som medforfatter.
“Plakatarkæologi“ et kunstprojekt af billedkunstneren Søren Behncke alias Papfar.

Søren Behncke har før brugt byens rum i sin kunstneriske løbebane og nu gør han det  igen med projektet ”Plakatarkæologi”. 

”Plakatarkæologi” er en serie tableauer,  der leger med forfatterbegrebet og piller ved den modernistiske kunstnerroller. Hvem er forfatteren? Hvad er kunstnerens rolle? Det er spørgsmål, der står først for i dette nye projekt. Ved at indlejre motiver/plakater i byens rum og lade dem berøre af dennes puls, for derefter at grave dem frem og tage dem ned, spiller Behncke på de gammelkendte referencer og tilhørsforhold, der ligger mellem værk og forfatter. Man kan her tale om, at byen bliver en form for medforfatter, der ved sin rytme afsætter nye spor på de, i dette tilfælde plakater, der hænges op på de eksisterende plakatvægge i byen. Byen færdiggør plakaternes visuelle udsagn, en berøring der ikke kan kontrolleres og som derfor for sin egen kraft, sit eget liv. Dette samarbejde mellem kunstner og by medierer ligeledes den fotografiske arbejdstradition. Behncke understreger selv at han ser byen som en resurse, som et forrådskammer. Man kan argumentere at kunstneren her bruger byen som mørkekammer, hvor fremkaldelsen og skabelsen af det endelige motiv materialiseres.

 

Her ses plakatvæg på Nørrebrogade med Behnckes hundehoved klisteret op, lige parat til at byen sætter sit fingeraftryk på den.

 

På Samsøgade klistres ligeledes hunde plakater op, her er det ben, hale og ryggen der skal transformeres. 


 

Efter en dags tid er ræveplakaterne blevet klistret over af nye plakater, de bliver derefter på ren arkæologisk vis gravet frem og taget ned af kunstneren og sat sammen til et tableau.

 

Den færdig plakatarkæologiske ræv.

Behncke formulerer yderligere hans forhold til byen således: ”Jeg planter noget i byrummet for derefter at grave det frem igen. Byen kan nemlig give mig det uforudsigelige, det er som at spille i et orkester. Jeg er interesseret i at bruge den energi, der eksisterer, det flow der består af brugen af byen. I dette projekt er det hele beatet omkring plakatvæggene,  der er det interessante. Det er den distribution af opklistrede plakater der interesserer mig. Det er en aktion sender ny energi ud i byen, hvilket sker ved at massevis af unge mennesker cykler rundt og forandre byen visuelt, med en lind strøm af plakater alle vegne, hver dag”.

I Behnckes formulering bliver byen medforfatter. En rolle der på lige fod med ham selv, sætter sit unikke præg på serien af tableauer. Byen bliver en levende organisme, der ligesom os er i konstant bevægelse og forandring, hvilket i denne sammenhæng resulterer i et medforfatterskab af en fin serie af dyretableauer.

 

Her ses som på fotoserien ovenfor hvordan tudsen bliver sat ud, for derefter at bliver gravet frem.


 

Plakatdelen er  taget ned efter byen har sat sit præg

 

Den færdige plakatarkæologiske tudse.

Jeg vil derfor her til sidst runde af med at argumenterer, at den gode by er den foranderlige by. Det er den by der spiller op og leger med sine brugere. Det er som medforfatter af hverdagslivet i byen og ikke som kulisse, at den gode by manifesterer sig selv. Det kunne derfor være interessant her i Århus at tænke byplanlægning, som noget der skal tilgodese foranderlighed og tilgodese byens mulighed for at smitte af og påvirke dens brugere, frem for at agere neutral endda til tider gennemsigtig/ligegyldig baggrund. Den gode by er synlig og den berører mig.

 
 
Relaterede artikler:
Snapshot: Søren Behncke på Fredes Flyvende Tallerken
Essay: Søren Behncke byder op til dans
Interview med Søren Behncke i 3 dele