Kontakt aarhus.nu:

 
22. september 2005
Send din kommentar til
Interview: Graffitimaleren KigSet
Hvordan ser byen ud fra en graffitimalers synspunkt og kan man overhovedet forvente at en sådan person kan formulere konstruktive tanker om byen? Graffitien har fået megen negativ omtale, senest er den fri graffitimur i Århus blevet lukket. Anne Dyhr har fundet frem til en af aktørerne, KigSet og sat sagen på spidsen. Hvad er den gode by?

Tekst: Anne Dyhr

Dette interview er den tredje af 7 artikler i temaserien "Byen set fra Århus".
 
 

Hvad behøver Århus? Hvis du spørger graffitimaleren KigSet, så er det at blive brugt til noget.

KigSet og jeg mødtes en dejlig solskinsdag ved Århus’s tidligere graffitimur nu nærmere en grædemur for skuffede og desillusionerede malere. KigSet sætter i denne samtale ord på nogle af de tanker, der rør sig i graffitimiljøet og maner det revolutionære og anarkistiske billede, jeg havde af en vaskeægte graffitimaler, i jorden.

Anne: Kære KigSet, vil du ikke starte med at fortælle lidt om, hvor vi sidder.

KigSet: Vi sidder på Nørre Stenbro i Århus. Mere præcist det tidligere lovlige graffitifristed, som nu er nedlagt på grund af den nul-tolerancepolitik, Poul B Skou har fået indført i Århus kommune mod graffiti. Det er et tiltag kopieret fra Kbh., hvor Søren Pind har scoret en masse stemmer på hans nul-tolerancepolitik. Der har været lavet en meningsmåling omkring, hvad folk syntes var farligt i hverdagen, og der kom graffiti på en 4. plads. Så derfor bruger politikkerne eller populisterne skulle man måske hellere sige, [nul-tolerancepolitikken, red.] til at få nemme stemmer på. Gamle mennesker tror jo at graffitimalere er nogen, der slår folk ned osv. på grund af mediernes og politikkernes skræmmekampagner. Det er det jo ikke, vi er bare kreative unge mennesker.

 
Sådan er graffitimuren kommet til at se ud efter at en autoriseret maler har svundet penslen

Anne: Folk er jo bange for, at det de ejer skal blive ødelagt. Hvor går grænsen mellem hvad der er mit rum, og hvad der er dit rum?

KigSet: Det er svært og sige, specielt i et sted som en by. Det er der, hvor graffiti går ind og helt anarkistisk kræver byrummet, men det her sted har jo været et lovligt rum for graffiti i 10-15 år, jeg er selv kommet og har brugt det de sidste 6-7 år. Det er en skam at det bare er en lang grå mur nu, renset for ind- og udtryk, der kom jo også mange andre mennesker og nød stedet, mens de f.eks. luftede deres hund eller bare gik en tur. Nu føles her helt dødt.

Anne: Jeg ser jo graffitien som værende født ud af det tætte, ud af støvet, ud af bilosen som opstår i bycentre.

KigSet: Det tror jeg helt sikkert også at den er, men graffiti er jo noget andet i dag end dengang, det startede, det har udviklet sig vildt meget. I dag er der en masse andre mennesker, der også bruger byen som deres udgangspunkt for at lave ting, også etablerede kunstnere er begyndt at arbejde mere med og i det offentlige rum.

Anne: Kunne du fortælle lidt om dine egne graffitiprojekter – måske lidt om de valgplakater, du var med til at lave her til sidste folketingsvalg, som jo tager graffitien fra at være et visuelt udtryk til at været et politisk udtryk?

KigSet: Graffiti kan bruges til mange forskellige ting, men det projekt jeg var med til at lave ved valget, var nogle antivalgplakater, fordi jeg tænkte: ”Okay det bliver en liberal sejr igen, og det er der ikke noget at gøre ved, men man bliver nød til at gøre et eller andet alligevel”. Jeg tegnede og trykte derfor nogle plakater, som jeg hængte op i København og Århus oven på de rigtig valgplakater. Mine var dog ikke med direkte slogans mod Venstre, for det tror jeg ikke ville virke. Folk ville ikke tænke videre over det. I stedet for lavede jeg nogle valgplakater for Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative. Så man lige skulle vende den engang i hovedet, og så har folk forhåbentlig tænke videre over det når de kom hjem, og ikke bare sat sig ned at se tv-avis og fået deres holdninger serveret. Det er selvfølgelig et meget utopisk projekt, men bare folk har set dem er jeg egentlig tilfreds, da jeg tror at alle de indtryk man får påvirker én på den ene eller anden måde.

Da det var overstået samlede jeg nogle af mine gode venner, jeg havde nemlig også fået fat i nogle rigtige valgplakater fra partierne. Ved at ringe rundt, til de forskellige partiers lokalafdelinger, og udgive mig for at støtte dem, havde jeg fået dem til at sende mig deres plakater. De var meget glade for at de unge mennesker var interesseret og engageret i politik. Derefter klippede og klistrede vi dem sammen på nye måder, og manipulerede dem så de repræsenterede deres holdninger lidt bedre. Bagefter gik vi ud og hængte dem op rundt omkring i byen.

 
     
   
KigSet’s kreative manipulationer af vores folketingskandidater

Anne: Er det så stadigvæk graffiti – hvornår bliver det f.eks. til kunst? Er der forskel på graffiti og kunst? Kunst er jo bundet op omkring institutioner, det er graffiti jo ikke.

KigSet: Det her vil jeg nok kalde politisk propaganda. Men jeg ser tit graffiti, gadekunst og kunst i det hele taget som værende én

og samme ting. Det er noget som kommer på grund af mangel på plads, mangel på frihed måske, så tager man tingende i sin egen hånd og skider på systemerne – lige hvor det så bliver til kunst, det er svært at sige. Det er jo forskelligt fra person til person. Jeg syntes jo f.eks. meget af det, der er blevet malet her på muren, gennem tiden har været kunst, i alle fald helheden, andre har sikkert en anden holdning og det er kun godt, ellers ville det jo ikke være så interessant.

Anne: Men det er udsprunget uden for kunstinstitutionerne, graffitien opererer ikke inden for en kunstdiskurs.

KigSet: Nej, graffiti opererer inden for sine egne rammer, og det henvender sig jo også mest til sin egen gruppe. Det er så der gadekunsten begynder at henvende sig mere til andre folk ude i byen. Traditionel graffiti henvender sig selvfølgelig også til andre folk, et tag siger f.eks.: ”Her var jeg engang på et eller andet tidspunkt”. Det er en lille historie, og dem der modtager den historie og vælger at bruge den til noget kan gøre det, og dem der ikke kan, de må jo lade være.

Anne: Hvis vi så siger, at graffiti er født ud af en overskridelse eller nødvendigheden af at overskride nogle regler, der eksisterer, hvordan ser den gode by så ud?

KigSet: Jeg tror den gode by er et sted, hvor der er plads til det meste, og ikke bliver styret af andre end dem der bruger den, en slags selvbestemmelse i sit nærområde måske. Det er selvfølgelig meget urealistisk, men man kunne jo indgå kompromiser og lave steder til de forskellige aktiviteter folk kunne have lyst til at udføre. Når der nu f.eks. bliver lavet sportshaller og fodboldbaner rundt omkring hvorfor burde der så ikke være et sted hvor man kan male graffiti, som f.eks. det her sted, hvor vi sidder nu.

   
Den gode by har graffiti på, mener KigSet. Graffiti af KigSet

Anne: Er det ikke i overskridelsen af samfundets love, at det bliver virkeligt spændende og ikke på sådan en plads her, hvor man bare kan male løs?

KigSet: Jo, både og. Jeg syntes, det er både fedt og spændende, når man netop skal ud og overskride en grænse for at komme videre med sit eget budskab, men det her er jo bare et helt vildt fedt sted. Det var fri mulighed for at udtrykke sig. Vægen her gør jo også helt vildt meget for selve byen, hvis graffitien ikke kommer her oppe, så flytter den jo bare ud i byen. Forskellen er at ude i byen har man kun 20 min. til at lave noget, og det der kommer ud af det, er jeg også vild med – alt det smadrede, afrevne plakater, tags og throw ups har en grimhedens æstetik som jeg elsker, men som ”normale” mennesker hader og ikke kan bruge til noget. Hvor man her oppe kan stå en hel søndag og slappe af med sine venner, mens man skaber noget sammen. Folk får et andet syn på det, og det er en skam, men det er det myndighederne vil opnå - at folk ikke skal kunne lide det, og derfor kommer de ikke til at kunne se noget i det, som de ellers ville kunne bruge, der hvor de bor og i deres hverdag.

Anne: Denne her tomme og forbudte mur appellerer vel bare til nye graffitiprojekter?

KigSet: Jo bestemt, men den appellerer også rigtig meget til, at vi skal komme op og ”ødelægge” den. For nu er det bare en kæmpe stor grå mur, der før var fyldt med farver. Kommunen vil gerne kunne sige, at graffitimalere kun går op i at smadre alting hele tiden. Og ikke har respekt for noget, at vi er sociale afvigere og ikke passer ind nogen steder, men det er jo slet ikke sådan det forholder sig. Det er dem, der har stjålet det her sted fra os, som praktisk talt har været her altid ....det er dem der er forbryderne.

Anne: Den gode by vil så være et sted, hvor grænser gerne må blive brudt?

KigSet: Ja, eller bare et sted med plads til forskellige ting. Hvis nogen har lyst til at spille fodbold, så skal der være en græsplæne, hvor de kan spille fodbold, og hvis der er nogen, der har lyst til at male graffiti, så skal der være en mur, hvor de kan gøre det. Det er nu noget helt andet, men jeg synes f.eks. heller ikke at der burde være biler i den gode by, selvom det er en meget byagtig ting. Efter min mening burde der være meget mere natur og meget mere plads, jeg er vild med Hunderwasser’s huse og måde at tænke by på i det hele taget. Men det er jo bare min holdning, der skal være plads til alle i en by, folk burde selv skabe deres by. Så hvis jeg vil ha mere natur må jeg jo få mig en have eller plante et træ. Jeg ser den gode by som et åbent forum, hvor alle skal have lov til at bestemme.

   
Landskabelig byplanlægning fra tegnestuen TRANSFORM i Århus

Anne: Jamen hvad godt gør graffiti mig? Hvorfor beriger det min hverdag, der er jo mange der bliver sure.

KigSet: Det er netop lige det. Når man snakker med folk om graffiti, så syntes de altid at ”de er så flotte de der med alle farverne, men de der krydseduller, tags, nej det kan de slet ikke respektere” og det er da klart, man kan jo ikke respektere noget man ikke kan forstå. Det er derfor at jeg kan få noget ud af det og synes at det er smukt, fordi jeg kan forstå sproget om man vil.

Anne: Laver du tags?

KigSet: Ja, men ikke så meget som jeg burde eller har gjort. F.eks. den mur der med alle de tags på, den er måske helt vildt hæslig at se på for folk, men for mig er det mere en farve collage, det er udtryk, der kommer steder fra. Jeg kigger jo også meget på selve stregen og udførelsen, det kunstneriske i et tag. Folk ser måske bare, at nu er der malet på den væg, der skulle være grå; mens jeg syntes, det er forkert bare med ens farveflader på den måde. Jeg syntes, der skal være plads til noget udsmykning ude i den gode by, men man skal da tage hensyn til folk. Jeg ville ikke selv kunne sætte et tag på en helt nymalet væg, ikke det første – selvom jeg synes at det er flot når folk gør det. Det er også derfor, jeg syntes det ville være fedt, hvis man kunne begynde at arbejde sammen i stedet for, det vi ser nu, hvor det er en modarbejdelse. Det er dog svært, når medierne, politikerne og alle andre ligger det her negative syn på graffiti for dagen. Det er jo forskønnelse af byen, ikke destruktion.

 

Anne: På den måde du nu snakker om graffiti, er vi godt nok langt væk fra overskridelsen, som jeg helt personligt tror, er en enormt vigtig del. Selvom jeg kan blive enormt sur over de tags der bliver skrevet på min mur, så er det jo en del af en by i live.

KigSet: Jamen jeg tror også overskridelsen er en del af det. Jeg ved heller ikke, hvad der ville ske, hvis graffiti blev gjort lovligt, om det så ville dø, det ville i alle fald blive noget helt andet. Ikke at det nogen sinde ville ske, men det er en interessant tanke. Jeg vil prøve at arbejde på at bringe noget godt graffiti tilbage til Århus, for det har der været, og det skal der være igen, og når de lukker denne her væg, så er man jo bare mere klar på at bruge mere energi på det, og arbejde hårdere.

Anne: Jeg havde også svært ved at finde nogle graffitimalere i Århus, da jeg startede min research.

KigSet: Ja det er nok ret svært, jeg kender selvfølgelig nogen, fordi jeg har malet her i mange år, og alle kender jo alle i sådan et miljø. Der er ikke lige så meget kul på som før i tiden, men det skal nok komme igen. Det her med lukningen af muren vil give mange mennesker en masse energi til at gå amok, tror jeg. Og så er der jo ikke andre steder at male.

Anne: Der kommer jeg så ind igen med min ide om overskridelsen, måske er det skide godt for jer, at de har lukket muren her. De har derved skabt en mulighed for at overskride.

KigSet: Ja det er rigtigt. Det er bare sjovt, for det er jo slet ikke det, de vil. Men det er fedt, at det virker på den måde. Desværre vil vi sikkert også komme til at se en oprustning fra deres side, strengere domme, mere overvågning og negativ fokus på graffiti i det hele taget. Jeg tænker jo, at jeg vil prøve at forstå dem og arbejde sammen med dem, for jeg ved godt, hvor vildt det kunne blive... jeg vil jo hellere gå ind på nogle kompromiser fra starten af, så vi ikke behøver at komme ud i sådan en lang og sej ”kamp”. Der vil selvfølgelig altid blive ved med at være ulovlig graffiti, men en lovlig graffitimur tager helt sikkert trykket.

Anne: Altså alt det her samarbejde og kompromissøgning du snakker om, er jo ikke særlig graffitiagtig eller autonomt.

KigSet: Næhh, ikke hvis man kigger på det stereotype billede af en graffitimaler, og det er da heller ikke alle malere der har de samme holdninger som mig, men hvad er en ”rigtig” eller en ”ægte” graffitimaler egentligt?

   
KigSet forskønner byen

Anne: Ja, for graffitien er jo blevet meget institutionel, man kunne endda argumentere for, at det Jyske Kunstakademi nærmest har en tradition for graffiti/gadekunst. De uddanner jo nærmest street artists, altså kunstnere der har et afsæt i gaden. Hvad betyder det for graffitimiljøet, at disse institutioner tager gadekunsten til sig?

KigSet: Det er vel bare stille og roligt ved at blive godtaget i samfundet. Og selvfølgelig er det avantgarden i et samfund, der tager det til sig først. Hvorefter det sikkert vil blive arbejdet ind over det hele, og måske kommer det endda til at spille en anden rolle en dag, hvor det ikke som nu er på et anarkistiske plan. Ikke at det gør mig noget, den måde tingene er på nu, men det kunne da være fedt hvis flere mennesker kunne få noget mere ud af det her medie. Det er spændende at tænke på i alle fald. Hvor går grænsen, hvad kan miljøet klare? Hvornår bliver det til populærkultur, er det måske allerede det? F.eks. den der H.C. Andersen graffiti udstilling? Jeg synes godt at graffiti kan være lidt for smart for tiden, på den måde det bliver brugt i musikvideoer, reklamer og ungdomskultur i det hele taget. Jeg tror f.eks. ikke, det ville være fedt med en street art udstilling på ARoS. Jeg tror ikke, at de ville kunne gøre det på en interessant måde. Jeg har til dagsdato desværre ikke set en graffiti eller street art udstilling, der var helt vild spændende eller berettiget. Jeg har set billeder i bøger, af en der hed ”Supermarket” med de her 3 halv gamle graffitikunstnere fra USA (Barry McGee-”Twister”, Stephen Powers-”Espo”, Todd James-”Reas”) som har lavet en del ting hvor de kombinerer gaden og galleriet, på en god måde. Man skal jo tænke stedet ind der hvor man laver noget og få det hele til at passe sammen og harmonere, man kan ikke bare slæbe gaden indenfor uden videre, det tror jeg ikke ville fungere.

Anne: Det er dog ligesom om denne her væg bliver lukket, og samtidig bevæger gadekunsten sig bare ind i institutionerne i Århus. Bevæger sig væk fra gaden.

KigSet: Jamen der kan jo også godt være forskel på graffiti og gadekunst. Graffiti har en helt anden historie, der er for eksempel et helt regelsæt, for hvordan man skal male graffiti. Som jeg nu ikke synes man bør følge, det ville blive forfærdelig kedeligt, hvis alle bare gjorde det samme. Der er en gruppe af folk, i graffitimiljøet, som går meget op i reglerne og bruger det lidt som en ”almindelig” hobby, lige om man kan vælge at spille badminton eller fodbold f.eks. Og det er helt fair nok, men jeg synes bare desværre ikke at disse mennesker, gør noget konstruktivt for graffitikulturen, de er i bund og grund lige så konservative, som dem der bekæmper den. Det er selvfølgelig også en af de ting der gør graffiti spændende, at den ikke kan forstås og analyseres så let, man kan bestemt ikke skære alle over en kam. Folk har vel i bund og grund deres helt egen motivation for at male, og det synes jeg er rigtig dejligt og livsbekræftende. Men det er sjovt, at det ryger ud den ene vej og kommer ind den anden vej. Det er nok også pga. holdningsforskelle – altså hos dem der sidder og bestemmer på rådhuset og i de forskellige institutioner i Århus.

Anne: Har du nogen projekter i gang i Århus for at forskønne byen?

KigSet: Jeg vil gerne noget for denne her mur, for at få den genåbnet, men det er et stort projekt. Indtil videre kunne jeg godt tænke mig at bygge et lille hus her oppe, altså skabe et nyt rum.