 |
| 4. september 2005 |
| Send din kommentar til
|
| Essay: Retten til det offentlige rum |
Med-redaktør på aarhus.nu,
Anne Dyhr, varmer i dette essay op til temaserien, "Byen set fra Århus" hvor hun blandt andet spøger "er en by uden altankasser
og graffiti en indikation med en vognstang om at byen er døende?
Og hvem bestemmer hvad, der er godt at have i en by, og hvad der ikke
er godt?"
Tekst: Anne Dyhr, cand.it i multimedier. ba
(hons) in fine art photography og med-redaktør på aarhus.nu
Denne artikel er den første af 7 artikler i
temaserien "Byen set fra Århus". |
| |
 |
| Lise Harlev: About not having permission, 2005 |
| |
| Billedkunstneren Lise Harlev sætter fingeren
på rette sted, vi har brug for overskridelser – tak. |
| |
| Retten til det offentlige rum |
| |
Udover dette essay vil denne temaserien bestå af:
Samtaler med arkitekt Morten Daugaard, interaktions designer René Lundgaard,
graffitimaler Kigset, politiker/rektor på Kaospiloterne Uffe Elbæk
og en mailkorrespondance med billedkunstner Jan Danebod.
Herudover tre fotoserier:”Poster/poster” med Søren Behncke, ”Carl” med
Carl Christensen, ”lommer” med Århus sprawl. |
| |
| Jeg tumler, glider, vandrer, snubler, falder,
styrer, bevæger, sniger, lister, tramper, går, danser, vandrer,
trisser, slændrer, slasker, suser, løber, styrter, famler
gennem byens netværk af gader, veje, stier, passager, boulevarder,
alléer, tunneller og broer. Hvor er jeg på vej hen? Hvad ønsker
jeg af det, der omgiver mig? Vil jeg styre eller styres? Hvem bestemmer? |
| |
I essayet ”Hermeneutik og/eller erotik:
Om at læse storbyen” karakteriserer Per Stounbjerg, cand.phil.og
lektor ved Århus Universitet, en udvikling i storbyens struktur.
En udvikling, der bevæger sig fra, at brugeren har et ønske
om genkendelighed, orden og aflæselighed, til den postmoderne storbypilot,
der kendetegnes ved forandring, overraskelse og forførelse. Man
kan derfor læse byen hermeneutisk ved at argumentere, at den er kendetegnet
ved dens stationære aktører såsom huse, gader og pladser.
Men som Stounbjerg pointerer, så er byen mere end disse aflæselige
og stationære faktorer. Denne hermeneutiske struktur (en struktur
låst fast til bestemte symboler) er under pres fra en udvikling,
der ikke søger mantraer om genkendelighed og orden, men i stedet
flirter med overraskelse foranderlighed og ulæselige byfænomener.
Storbynomaden ønsker ikke kun orden, men også erotik. Han
er en flanør, som ikke søger at afkode mening af det, der
omgiver ham, men i stedet søger fristelse, spontanitet og det improviserede.
Stounbjerg ønsker ikke, at man skal vælge mellem en hermeneutisk
eller erotisk læsning af byen, idet han argumenterer for, at det
i dag er vigtigt at søge mening og perspektiv, men også lyst
og sanselighed i det samfund vi opererer i.
Stounbjerg præciserer, at det er i komplementærværdierne
mellem system/overblik og kaos/sanselighed, at diskursen om byens rum skal
fastsættes.
|
| |
 |
|
 |
| Hvis man ikke kan lide biler kan man
jo flytte til Tunø. |
|
Thomas Elsted Rasmussen med sin ”Sikkerhedskontrol” på Århus
Rådhusplads. |
|
| |
Stan Allen er en amerikansk arkitekt og teoretiker,
der i bogen ”Points + Lines” har beskrevet et tilsvarende ønske
for byens udvikling. Et ønske om en arkitektonisk udvikling, hvor
opmærksomheden flytter fra objektet (det specifikke) til området
(det overordnede).
Stan Allen skriver, at byen er et godt eksempel
på et sted, der kunne gribes mere løst eller overordnet an.
Et koncept der står i et grelt modsætningsforhold til det traditionelle
gridsystem, der eksempelvis kendetegner byplanlægningen af USA’s
storbyer og med traditionen om at læse byen vertikalt igennem dens
modernistiske monumenter og skyskrabere. Allen argumenterer for at nye
institutioner i byen i stedet kunne skabes ved, at studere fortykninger
af aktivitet på et gadeplan. Det ville i så fald være
flow’et af mennesker og fortætning i aktivitet set nedefra,
som skulle være styrende for en overordnet byplanlægning. Man
kan sige, at Allen ønsker et paradigmeskifte fra topstyrede stationære
modeller (hermeneutisk), til i stedet at fokusere på mennesket og
menneskets brug af det urbane rum (erotisk). Allen argumenterer yderliger
for, at byen i højere grad end det sker i dag, skal gives fri til
dem, der bruger den. Og det er disse brugeres lyster og krav, der skal
forme infrastrukturen og byens udseende i samarbejde med byplanlæggere,
politikere og teknikere.
Betyder det så, at alle er forfattere til byens udformning? At graffiti
ikke længere er hærværk, men et eksempel på retten
til at forme vores fælles omgivelser på lige fod med reklameskiltning,
facaderenoveringer, færdselsskiltning, altankasser, lyserøde
kalkfacader, og hvad der ellers bryder, forfører og vejleder i byens
rum? Er en by uden altankasser og graffiti en indikation med en vognstang
om at byen er døende? Og hvem bestemmer hvad, der er godt at have
i en by, og hvad der ikke er godt? |
| |
 |
|
|
| Der skal være blomster og bamser
i den gode by. |
|
|
|
| |
| Alle disse spørgsmål regner jeg
ikke med, at kunne få svar
på ved denne temaserie, men jeg håber at åbne op for en mere
nuanceret diskussion af hvad den gode by er. Og som et afsæt til denne
temaserie, mener jeg personligt, at der både skal være plads til
altankasser med røde pelagonier, graffititags og informationssøjler
for, at det virkelig pulserer. |
|
|
|
|
