| Kunstportalen www.aarhus.nu | ||||
| luk vindue | ||||
| Anmeldelse 21. august 2005 | ||||
| Send din kommentar til | ||||
| Anmeldelse: Clare Strand i Senko Studio | ||||
| Den engelske fotograf
Clare Strand gæster Senko Studio med udstillingen ”The
Betterment Room – devices for measuring
achievement”, og emnet for kunstnerens fotoserie er menneskets vilkår
i det postindustrielle samfund.
Hans Henrik Jacobsen anmelder. Tekst: Hans Henrik Jacobsen Foto: Sergei Sviatchenko Udstillingen ”The Betterment Room – devices for measuring achievement” kan opleves i Senko Studio i perioden 13. august - 4. september 2005 www.senko.dk |
||||
![]() |
||||
| Mennesket kontra maskinen | ||||
| Den engelske fotograf Clare Strand gæster
frem til den 4. september Senko Studio. Udstillingen titel er ”The Betterment Room – devices for measuring achievement”, og emnet for kunstnerens fotoserie er menneskets vilkår i det postindustrielle samfund., men med udgangspunkt i det 20. århundredes arbejdsstudier og ideer om muligheden for at rationalisere arbejdsstyrkens indsats. |
||||
| I begyndelsen af det 20. århundrede i 1911 foretog de to fotografer Frank og Lillian Gilbreth studier over arbejdernes bevægemønster i forsøget på at skabe det perfekte arbejdsmiljø. Fotograferne spændte lys fast på arbejdernes legemer, og via fototeknikken kunne man så følge arbejdernes bevægemønstre og på den måde forsøge at effektivisere og rationalisere produktionen i industrien. | ||||
| Disse tanker føres videre i 1950ernes tidsstudier, hvor man via en kortlæggelse af arbejdskraftens rutiner og bevægelser kunne effektivisere arbejdsgangen og skabe lukrative akkordordninger. | ||||
|
||||
Der er ingen tvivl om, at Clare Strand forholder
sig kritisk den måling af arbejdskraftens ydeevne, der finder sted
i det industrielle samfund, i øvrigt helt i den ånd der
kom til udtryk i Charlie Chaplins film ”Moderne Tider”. |
||||
| En kvinde, der netop er udstyret med lysregistratur,
er skildret som en statisk mekanisk dukke, og en mand har fået kæben
bundet op og tapet til og er udstyret med en gigantisk hagesmæk,
muligvis for ikke at kunne protestere over arbejdskraftens behandling i
vores samfund. Det mest markante foto er dog en, der sidder ganske fortabt og resigneret, i noget der minder om en eksamenssituation. |
||||
| Det er en virkelig bemærkelsesværdig og udtryksfuld fotoserie Senko Studio her præsenterer. | ||||
|
||||
| luk vindue | ||||