www.aarhus.nu - Internetportal for nutidskunst
luk vindue
 
Anmeldelse 26. juli 2005
Send din kommentar til
 
Anmeldelse: Venedig 2005 - Den danske pavillon
Den danske Pavillon på Venedig Biennalen præsenterer i år 5 danske billedkunstnere. Jan Falk Borup anmelder her udstillingen, som trods forsøg fra kuratorens side på at trække værkerne i samme retning, lader det nationale få for meget betydning i mangel af en mere tydelig fællesnævner for udstillingen.

Tekst og foto af Jan Falk Borup

Udstillingen i den danske pavillon i Venedig vises fra 12. juni til 6. november 2005
www.biennalen.dk
 
Denne artikel er en del af temaet Venedig Biennalen 2005. Temaet vil sommeren over blive udvidet med anmeldelser af enkelte udstillinger på biennalen, billedreportager og andet.
Læs mere
 
Formidlingsrummet i den danske pavillon. Masser af hyldeplads til en begrænset mængde materiale.
 

Traditionen med at præsentere én kunstner af gangen er blevet brudt i år hvor 5 danske kunstnere udstiller i den danske pavillon: Eva Koch, Joachim Koester, Peter Land, Ann Lislegaard og Gitte Villesen.

 

Udstillingen er bygget op af en række rum i den aflange pavillon, og da indgangen til pavillonen er placeret midt i bygningen, oplevede jeg udstillingen som værende delt op i to dele alt efter medie. Udover formidlingsrummet møder man i den ene del af bygningen kunstnere, som arbejder specifikt med videomediet: Gitte Villesens videoværk/installation: ”I Capture You. You Capture Me”. Her finder man også Eva Kochs videoværk: ”Approach”.

 

I den anden ende af pavillonen møder man først Ann Lislegaards værk: ”Bellona”, som er en 3D animation. Peter Land har lavet et skulpturelt værk med titlen: ”Legepladsen”, der vises i det sidste rum sammen med Joachim Koesters værk: ”Message From Andrée”, en 16 mm filmprojektion.

 
 
Billede fra Gitte Villesens video ”I Capture You. You Capture Me”   Billede fra Eva Kochs video ”Approach”
 

Jeg vil ikke gå i dybden med de enkelte værker i denne artikel, men lade udstillingsbillederne om at give et indtryk. I stedet vil jeg beskrive mine overvejelser om selve udstillingen, jeg har nemlig svært ved at finde den røde tråd. Umiddelbart virker det ikke som om at det er nogen, men hvorfor har man så valgt at præsentere netop disse 5 kunstnere på den samme udstilling?

 

Svaret fandt jeg til dels i kataloget. Eller det vil sige i den publikation, som indeholder tekster af blandt andet udstillingens kurator Sanne Kofod Olsen. Her kunne jeg læse mig frem til, at fællesnævneren for kunstnerne er, at de alle fik deres gennembrud i 90’erne med videoen som medie. Et andet fælles træk er, at deres værker på forskellig vis diskuterer subjektets rolle og vores ide om virkeligheden.

 

Jeg oplever dog ikke, at den fælles baggrund og de fælles tematikker formår at samle udstillingen.
For det første er der ikke et samlet katalog for udstillingen. I stedet skal man separat købe den nævnte publikation samt særskilte monografier for hver kunstner.
Desuden er de indholdsmæssige tematikker om subjektets rolle og vores forhold til virkeligheden er så grundlæggende temaer for nutidskunsten generelt, at det efterhånden slet ikke er nødvendig at nævne.
Det samme gælder for videoen som kunstform. Dels er det jo kun to af kunstnerne, som har valgt at arbejde med videomediet, dels er der næsten ikke den udstilling på eller i forbindelse med Venedig Biennalen i år, som ikke indeholder videoværker.

 
 
Billede fra Ann Lislegaards 3D animation: ”Bellona”   Vægtekst til ”Bellona”
 

Nu er det jo ikke en ubetinget nødvendighed, at der skal være et håndgribeligt tema for en udstilling, men jeg vil mene, at det ville have gavnet, hvis man havde valgt kunstnere eller værker, som i højere grad kunne bidrage til en kollektivt undersøgelse. Uden en tydelig tematik er der nemlig fare for, at man kan læse andre forhold ind som værende bærende for udstillingen. Her tænker jeg på det faktum at udstillingen er arrangeret af den national statsmyndighed "Kunststyrelsen" til en pavillon bygget af den danske stat.

 

Noget af det specielle ved Venedig Biennalen er de nationale pavilloner, en efterladenskab fra verdensudstillingerne for omkring 100 år siden. I mellemtiden er de større fællesskaber på tværs af de nationale grænser opstået, men det mærkes ikke på biennalen. Der gives blandt andet stadig præmie til den bedste nationale udstilling.

 

Det sker dog oftere, at en kunstner og en pavillon ikke nødvendigvis har samme nationalitet. Et eksempel er den mexicanske kunstner Santiago Sierra, som på sidste biennale repræsenterede Spanien.

 

Netop det nationale aspekt er noget, man ikke kan negligere, når man besøger den danske pavillon. Specielt ikke set i lyset af det politiske klima, der er opstået de sidste 10 år i Danmark. Er der noget, der har defineret nutidskunsten i den samme periode, er det faktisk det modsatte. Kunsten og kunstnerne er i betydelig højere grad defineret ved deres netværk end ved deres pas. Hvorfor bliver man så ved med at proppe danske kunstnere ned i en kasse prydet af det danske flag, når det er så underordnet i forståelsen af kunstnernes kunstpraksis og værker?

 
 
Peter Lands skulptur ”Legepladsen”   Billede fra Joachim Koesters 16 mm film: ”Message From Andrée”
 

Jeg fik rigtig meget ud af de fleste af værkerne på den danske pavillon i år og mener det er fint nok, at man som publikum kan møde flere forskellige udsagn på udstillingen. Jeg havde dog svært ved at ignorere den nationale bismag og det svage fælles udstillingsgrundlag. Som udstillingen står nu, levner det i mangel af bedre i for høj grad plads til en tolkning af udstillingen som værende repræsentant for noget specifikt dansk.

 

Hvorfor nedlægger man ikke den danske pavillon og bliver en del af den nordiske i stedet? Eller den tyske? Det ville give mere mening, hvis man skal se det ud fra, hvor de danske nutidskunstnere i dag får deres input fra.

 

Men det er jo min subjektive oplevelse. Konsulter anmeldelserne i de andre medier for en anden version af virkeligheden eller tag selv til Venedig. Der er masser at se på.

 
Relaterede links :
Kunststyrelsens internetside: www.kunststyrelsen.dk
Kunststyrelsens internetside om den danske pavillon: www.biennalen.dk
Venedig Biennalens officielle internetside : www.labiennale.org

Info om Eva Kochs internetside: www.evakoch.net
Ann Lislegaards internetside: www.lislegaard.com
Info om Joachim Koester på www.nicolaiwallner.com
Info om Peter Land på www.nicolaiwallner.com
Info om Gitte Villesen på www.nicolaiwallner.com
 
luk vindue