![]() |
Kunstportalen aarhus.nu | ||||||
luk vindue | |||||||
Reportage 23-06-2005 | |||||||
Reportage: De gule pile kommer | |||||||
Har du set et klistermærke
formet som en gul pil et sted i din by? Hvis du har, skyldes det projektet
Yellow Arrow, som netop er kommet til Danmark. Yellow Arrow er et kunstprojekt
og et urbant spil – halvt graffiti, halvt spil – skabt af
spillefirmaet Counts Media. Firmaet skaber æstetiske oplevelser i spændingsfeltet
mellem det fysiske og det virtuelle miljø. Tekst: René Lundgaard Kristensen Foto: Fra projektets webside www.yellowarrow.net |
|||||||
![]() |
|||||||
Har du set et klistermærke formet som en gul pil et sted i din by? Hvis du har, skyldes det projektet Yellow Arrow, som netop er kommet til Danmark. Yellow Arrow er et kunstprojekt og et urbant spil – halvt graffiti, halvt spil – skabt af spillefirmaet Counts Media. Firmaet skaber æstetiske oplevelser i spændingsfeltet mellem det fysiske og det virtuelle miljø. Den overordnede mission er at transformere måden, folk ser og oplever verden på ved at tilbyde ”værktøjer” til at gøre det ordinære ekstraordinært. | |||||||
Med Yellow Arrow klistermærker kan man som deltager markere områder, bygninger og ting etc. i byrummet (eller på landet!) enten for at skabe opmærksomhed omkring det, der har særlig betydning for én, eller blot for at fortælle en mere eller mindre relevant historie. Hver pil, som man kan rekvirere via projektets hjemmeside, har en unik kode. Når man har placeret et klistermærker et særligt sted, sender man en SMS-besked til et telefonnummer (1231 hvis man er i Danmark) med den unikke kode samt den tekst, man ønsker at påhæfte sin pil. Beskederne kan variere fra mindre litterære tekster over personlige kommentarer til opråb om handling. | |||||||
|
|||||||
Skulle man selv opdage et Yellow Arrow klistermærke, kan man sende en SMS-besked med pilens unikke kode til det samme telefonnummer, og kort tid efter modtager man beskeden, der knytter sig til pilen. På denne måde deles viden, idéer, poesi etc., knyttet til konkrete steder og ting. Yellow Arrow kan derved siges at være et symbol for unikke karakteristika, personlige historier og skjulte hemmeligheder, som findes i vores hverdagslige rum. | |||||||
På hjemmesiden, www.yellowarrow.net, kan man forsyne sine pile med fotos og kort, så andre ikke nødvendigvis må finde pilene helt tilfældigt ude på gaden, men ligeså vel kan se, hvor de findes. På denne måde fungerer siden som et online-galleri for Yellow Arrow pile, placeret over hele verden. | |||||||
Med Yellow Arrow kan du droppe din Lonely Planet guide og i stedet tage en indie-tour igennem byens landskab og små historier ved at forfølge de gule pile, der med små skridt skyder op over alt. Ved hjælp af simple og meget billige mobile medier skabes et interaktivt forum, hvor folk får en ny mulighed for at dele og opdage information, der peger mod konkrete steder i det fysiske miljø. På denne måde bliver projektet en form for hyperlink i den virkelige verden, men også mellem det fysiske og det virtuelle miljø. Det er således et eksperiment, der undersøger Internettet, byen og måden vi oplever verden på. | |||||||
|
|||||||
Projektet har spredt sig til hele verden og har i dag mobilservere, der varetager databasen over de mange beskeder, i USA, England, Tyskland og Danmark. Det har efterhånden opnået stor international bevågenhed, og flere store aviser og magasiner har skrevet artikler om det heriblandt danske iByen og Politiken. | |||||||
Nævnte links i artiklen: Websiden for Yellow Arrow Spillefirmaet Counts Media |
|||||||
luk vindue |