Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
 
Anmeldelse 17-05-2005
 
Anmeldelse: Truslen om noget andet
Har man endnu ikke nået, at se afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi, er det med at skynde sig. Udstillingen vises frem til den 22. maj, og det kan ikke anbefales varmt nok at lette r.... og komme afsted! Det er sidste og eneste chance for med egne øjne og ører at opleve, hvad den flyvefærdige årgang har valgt at markere deres afgang med.

Tekst: Pia Frandsen, Cand. mag. i kunsthistorie og film- og TV-kundskab, Medredaktør af filmtidsskriftet 16:9
Foto: Jan Falk Borup
 
Læs mere på aarhus.nu:
Snapshot: Truslen om noget andet
Tabloid: Ferniseringen
Pressemeddelelse
Kram Bamsen event		   Andet:
Udstillingens website
Anmeldelse i Århus Stiftstidende
 
Truslen, der blev til en invitation
 

Hvis man hidtil har værget sig ved at se udstillingen på grund af den provokerende titel, ”Truslen om noget andet”, eller på grund af de udstillende kunstneres korslagte arme og barske ansigter på plakater og flyers, kan man være helt rolig – der er absolut ikke noget at være bange for... Tværtimod. Bag den barske facade gemmer sig både legehuse,  musikglade politimænd og –kvinder, opfindsomme, ironiske collager og manipulerede fotografier, levende blomster, et hyggeligt læsehjørne, et smukt kirkerum og en temmelig fredelig skurvogn.  

 
 
"Anneks" af Astrid Winsløv Hammer   ”Be my baby” af Kræsten Ankerstjerne Aavang
 
Der er masser af humor, opfindsomhed og fortælleglæde forbundet med værkerne, som for en stor dels vedkommende er underholdende og overbevisende. Som for eksempel det ufrivilligt komiske politiorkester, der møder den besøgende ved udstillingens indgang. Politiorkestret har mistet enhver rest af autoritet i den samplede videoprojektion, der fremstiller de uniformerede orkestermedlemmer som spilleglade flyttefilm-figurer, der skiftevis tilslutter sig og forlader orkestret i komiske ryk. Musikken er, som figurernes bevægelser, plump, kakofonisk og ukoordineret. Den har en egen venlig logik, som understreger figurernes fredelige, nærmest nuttede charme. Vel kan man opfatte værket som satirisk og som en kritik af autoriterne, men der er en varme og en fredelighed over fremstillingen af orkestret, som giver det en fin, positiv karakter.
 
Ikke desto mindre sætter udstillingen fokus på en række mere eller mindre problematiske samfundsforhold, -strukturer og -karakteristika som for eksempel den udbredte singlekultur og jagten på den eneste ene, varesamfundet og pornoficeringen af samfundet. Sidstnævnte tager form af tre triptykoner i  collage-form bestående af billed- og tekstudklip fra kulørte ugeblade, reklamer, modeblade og pornoblade. Tekster og billeder danner opfindsomme og virkelig sjove udsagn. Collagerne er groteske og satiriske. Med humoren som våben sætter de et forvrænget spejl op foran samtidens ekstreme varesamfund, hvor kvinder opdrages til skiftevis at være pyntegenstande og sexkillinger. Collagerne er provokerende uden at være beton-politiske, og det er befriende.
 
 
"turn on the institution” af Michael Mørkholt   ”CUT the fuck UP!” af Iben Toft Nørgård
 
Udenfor Kunstbygningen findes et anneks, der hører til udstillingen. Det består af en tom skurvogn, vel nok udstillingens mest direkte samfundsrettede – og anti-kunstinstitutionelle - bidrag. Skurvognen danner rammen om forskellige arrangementer så som foredraget ”Et liv uden fast base – overlevelsesstrategier for hjemløse”, som finder sted onsdag den 18. maj kl. 19 – 21.
 
I det hele taget inviterer kunstnerne omgivelserne og byens borgere indenfor. I løbet af udstillingsperioden har man kunnet deltage i foredrag, filmfremvisninger, workshops, karaoke og sågar en Martin Luther King temadag i Corporate Citizen Church. Der er stadig arrangementer tilbage – og ikke noget at være bange for... 
 
 
Arrangement i ”Corporate Citizen Church”   Del af "LIFE SET IN CONCRETE?" af Kevin Lytsen
"Læseværelset" af Jan Falk Borup bageste
 
Som et sidste, men vigtigt argument for at se udstillingen, før den forsvinder for evigt, skal nævnes udstillingens virkelig gode og enkle formidling. Gennem en række samtaler mellem de syv kunstnere og udstillingens eksterne vejledere, trykt på bagsiden af plakater for udstillingen, kan man blive klogere på kunstnernes intentioner og interesser. Det er dejligt uprætentiøst og rart, at få kunstnernes egne, ofte længere, svar og overvejelser på enkle og præcise spørgsmål som ”Hvorfor arbejder du med sprog og billeder fra management-verdenen?”, Hvad betyder en skurvogn for dig?” eller ”Hvorfor er det vigtigt for dig, at etablere et læserum med tilhørende læsemateriale i kunstbygningen?”
 
luk vindue