Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
|
Send din kommentar til
|
12. maj 2006 |
Portræt: Heath Bunting |
I forbindelse med udstillingen
The City Rumble på Overgaden i København præsenterede
net-kunstneren Heath Bunting dele af sin kunstpraksis. Jan Falk Borup
var til stede og fik en lille snak med Bunting efter foredraget som ligger
til baggrund for dette portræt. Bunting er en af net-kunstens pionerer
med udgangspunkt i en sociopolitisk debat.
Af Jan Falk Borup
Udstillingen The City Rumble vises på Overgaden - Institut for samtidskunst
i perioden 21. april - 19. juni 2005
www.overgaden.org |
|
 |
|
 |
Heath Bunting på Overgaden |
|
Logo fra irational.org |
|
|
I starten af 1990’erne skete der noget
helt og aldeles skelsættende for vores samfund og dermed for billedkunsten.
Internettet blev tilgængelig for den almene borger. I takt med at
de personlige computere vandt frem blev internettet også et sted
for personlige hjemmesider og kunstneres interaktioner med dette nye medie. Mange
af disse projekter kunne i og for sig ligeså godt havde fundet sted
i uden for den virtuelle verden, i bøger eller på gallerivægge,
men en gruppe kunstnere begyndte uafhængigt af hinanden at undersøge
de specifikke muligheder nettet indeholdte. En af disse kunstnere var den
britiske kunstner Heath
Bunting. |
|
Tiden bød på en rivende teknologisk
udvikling der, som Bunting har udtalt, ”betød at en uge for
internettet svarede til et år i den virkelige verden”. En af
de store udfordringer for disse nye net-kunstnere var noget som vi i dag
tager for givet, nemlig plads på en server til websites og emails.
I dag er der et utal af webhoteller som tilbyder denne service, men i de
tidlige 90’er var historien noget andet. Heath Bunting havde selv
svært ved at finde serverplads og tog konsekvens af dette ved at
oprette hans egen server hvor han samtidig tilbød plads til andre
kunstneres projekter. |
|
Resultatet blev det banebrydende www.irational.org.
Domænenavnet og Bunting blev hurtig synonym med pionerånden
blandt de politiske og sociale diskurser i net-kunsten og irational.org
har siden fastholdt sin aktualitet. Siden da er personkredsen omkring Bunting
på irational.org skiftet ud mange gange, men Heath Bunting lader
stadig nye komme til. Projektet fungere dog ikke som et kollektiv eller
kunstnergruppe, de 6 personer som pt. står bag irational.org har
på intet tidspunkt været i det samme rum. |
|
 |
|
 |
CCTV - World Wide Watch, New York, USA |
|
CCTV - World Wide Watch, Anchorage, USA |
|
|
Et eksempel på Buntings net-kunst er
hans berømte projekt Skint
- The Internet Beggar fra 1996. Projektet
går i sin enkelthed ud på at man kan donere penge via sit kreditkort
til Heath Bunting der optræder som en tigger på internettet.
Skint projektet var baseret på en kommission, hvilket er udgangspunktet
for mange af Buntings projekter. I dette tilfælde fik han 50 engelske
pund for at lave net-projektet til en udstilling. Projektet blev hurtig
en succes og i løbet af kort tid havde forskellige personer doneret
ca. 3000 pund til internet-tiggeren. Desværre havde Bunting ikke
tænkt over hvordan disse penge skulle kunne overføres til
hans egen konto og pengene flyder stadig rundt i cyperspace. |
|
Et andet projekt CCTV
- World Wide Watch fra
1997 benyttede sig af overvågningkameraernes (cctv) fremkomst. Ofte
blev disse live videobilleder lagt ud på internettet så offentligheden
havde adgang til dem. Bunting benyttede disse overvågningsbilleder
i et projekt hvor han gjorde det muligt at sende en fax via ens egen computer
til det opgældende steds nærmeste politistation hvis man mente
at have været vidne til en forbrydelse. Man kunne derfor sidde hvor
som helst i verden og sende en fax til f.eks politiet i New York. |
|
Lige før årtusindeskiftet gik
Bunting på pension som net-kunstner. Da havde han allerede i mange år
fået den ene kommision efter den anden til at lave net-projekter
og kunne efterhånden ikke se anden udvej til fornyelse end at droppe
det hele. Han holdte dog stadig gang i irrational.org, men flyttede fra
London til Bristol nær Wales. Efter et års tid kastede Bunting
sig ud i nye eventyr, dog stadig med en relation til internettet. Den fysiske
verden er nu et central element i Buntings kunstpraksis. |
|
 |
|
 |
SuperWeed 1.0. Et ”gør det
selv” sættet |
|
Bunting i aktion under projektet Tour de Fence |
|
|
Blandt Buntings nye projekter som inddrager
et fysisk element finder vi SuperWeed
1.0. Et ”gør det selv” udstyr
som består af en blanding af ukrudtsfrø og genmodificerede
frø. Hvis man planter disse frø sammen vil egenskaberne fra
de genmodificerede frø via bestøvning blive overført
til ukrudtsplanterne. Resultatet er nye ukrudtsplanter som er modstandsdygtige
mod f.eks. plantegiften Roundup. Bunting opfordre folk til at bestille
SuperWeed udstyret og selv fremavle de nye superukrudtsplanter for derefter
at sprede de nye frø på marker med genmodificerede afgrøder.
Et enkelt og effektivt angreb mod BioTech industrien. Bunting er endnu
ikke blevet mødt med retsforfølgelse som kunstnergruppen Critical Art Ensemble for tiden undergår i USA. |
|
I et senere projekt Borderxing udfordrer
Bunting de endnu ikke nedlagte grænser i Europa. Ved selv at forcerer
diverse Europæiske
grænser og derefter dokumentere ruterne pointerer Bunting dels
at det stadig er muligt at krydse grænserne på trods af de
stigende kraftanstrengelser fra de nationale myndigheder, men også selve
eksistensen og paradokset i et forenet Europa som er delt op af nationale
grænser som forsvar mod indvandring. Kunstinstitutionen Tate i
England kommissionerede projektet til deres website efterfulgt af et seminar. |
|
Borderxing som var et meget omfattende projekt
affødte det mindre seriøse, men stadig debatterende Tour
de Fence fra 2002. Her inviterer Bunting os til at (mis)bruge hegn, mure
og plankeværker på en ny måde og dermed underminere den
mentale magt disse adfærdskontrollerende foranstaltninger har på os.
Disse sidste projekter eksistere stadig via internettet, men det er efterhånden
vanskelig at kategorisere Heath Bunting som net-kunstner. Hans nye projekter
eksisterer stadig via internettet om ikke andet som sted for dokumentation,
men fokuset er flyttet fra internettet som socialpolitisk sted til de faktorer
som kontrollerer os i den omgivende samfund. |
|
|
irational.org - http://irational.org
Heath Buntings homepage - www.irational.org/cgi-bin/cv/cv.pl?member=heath
Skint - The Internet Beggar - http://irational.org/heath/skint/
CCTV
- World Wide Watch - http://irational.org/cgi-bin/cctv/cctv.cgi?action=front_page
SuperWeed 1.0 - http://irational.org/cta/superweed/
Tour
de Fence - www.irational.org/fence/
Borderxing - www.tate.org.uk/netart/borderxing/
Seminar om Borderxing - www.tate.org.uk/onlineevents/archive/border.htm
Critical Art Ensemble - www.critical-art.net/index.html |