Kontakt aarhus.nu:

 
 
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding
 
26. april 2005
Send din kommentar til
Interview: Jan Falk Borup
aarhus.nu fylder 1 år d. 27. april 2005. I dagens anledning bringer vi en samtale med internetportalens grundlægger billedkunstner Jan Falk Borup og billedkunstner og freelancekurator Trine Rytter Andersen. Læs om fællesskabet, Det Jyske Kunstakademis betydning for Århus, tankerne bag aarhus.nu og meget andet.

Tekst: Trine Rytter Andersen
Foto: Anne Dyhr
 
Trine Rytter Andersen og Jan Falk Borup i samtale foran bygningen som blandt andet huser aarhus.nu
 

Trine: Hvilke tanker og motivationer ligger bag ideen om en internetportal for samtidskunsten i Århus?

Jan: Siden jeg kom til Århus for snart 3 år siden for at studere på Det Jyske Kunstakademi (DJK) har jeg været optaget af, hvordan man skaber miljø. I begyndelsen fik jeg igen og igen at vide, at der ikke var noget at komme efter i Århus, når man var færdig på akademiet. Det var en selvfølge, at man enten flyttede til København eller til udlandet, med mindre der var andet end kunsten, som holdt én fast til byen. Nu kom jeg jo selv lige fra et kunstakademi i London, og jeg havde valgt at gå på DJK, fordi jeg ikke havde lyst til at flytte tilbage til København og fordi DJK gennem en årrække har udviklet en helt ny spændende profil.  
På akademiet undersøges kunstnerens rolle i samtiden. Vi trækker kunstbegrebet med ind i et udvidet og interdisciplinært felt, hvor nye former og spørgsmål dukker op undervejs.  Som studerende lærer man også, at man selv må tage ansvar for sit arbejde og de sammenhænge og netværk, som man ønsker at bidrage til og være en del af.
Jeg blev provokeret af at få at vide, at en person som mig, måtte flytte til København. Jeg mener, akademiets karakter må da have en vis indflydelse på de ting, som sker i byen? Derfor var det nærliggende for mig at lede efter den samtidskunstscene i Århus, som andre tilsyneladende havde så svært ved at få øje på. Hurtigt blev jeg klar over, at der faktisk sker en hel del ting, som gør Århus til et spændende sted, hvis man interesserer sig for samtidskunsten.

 

Trine: Tænker du på gallerier som rum46, Spanien 19C, Artbox, kunstnergruppen artillery, Galleri Image, SpLab på DJK og Århus Festival for Samtidskunst?

Jan: JA, men også ARoS og andre steder har interessante og relevante udstillinger og aktiviteter....Så for at vende tilbage til hvordan jeg fik ideen til aarhus nu, så blev jeg klar over, at der faktisk sker meget, men at der ikke fandtes et sted, hvor man kunne få et overblik over, hvor og hvornår tingene forgår.

Jeg gik og tænkte over at lave noget tilsvarende som internetportalen Kopenhagen.dk, men for Århus. En nat drømte jeg om navnet aarhus.nu. Jeg vågnede op og synes, at navnet var helt oplagt. Straks købte jeg domænet på internettet. Derefter gik jeg hurtig i gang med at designe portalen og kontakte institutioner, gallerier og enkeltpersoner, som jeg formodede ville være interesserede. Min ide blev vel modtaget, og aarhus.nu blev snart det sted, hvor man lynhurtigt kunne få det overblik over samtidskunsten, som jeg selv havde manglet, ikke kun for Århus men også andre steder rundt om i Jylland.

 

Trine: Hvordan adskiller aarhus.nu sig fra for eksempel Kopenhagen.dk, som jo udfylder lidt den sammen plads for københavnsområdet?

Jan: Kopenhagen.dk var faktisk en af grundene til at jeg gik i gang med aarhus.nu. Internetportalen har haft en enorm betydning for selvopfattelsen blandt aktørerne på kunstscenen i København. De var i Jylland på det tidspunkt, da jeg fik ideén til aarhus.nu, og jeg hørte, at de overvejede at oprette en århusredaktion. Det provokerede mig, at Århus igen skulle tænkes ind i en provinsrelation, og jeg tænkte, det skal være løgn. Jeg ser Århus som et selvstændigt sted for samtidskunst, som fortjener at blive formidlet selvstændigt. Derudover har jeg lagt vægt på, at aarhus.nu skal blive et kritisk, debatskabende og aktivt formidlende sted. Jeg har et ønske om at stedet skal pege på et ganske bestemt sted; nemlig på samtidskunstscenen som historisk set er blevet negligeret formidlingsmæssig. Man kan firkantet sige, at samtidskunsten igennem de sidste 40 år har været defineret under et modernistisk kunstbegreb, som ikke er dens eget.
Derfor savner samtidskunsten også egne rammer og egen struktur og formidling, og det er her jeg gerne vil sætte ind og være med. For mig er den helt afgørende forskel på modernistisk kunst og samtidskunsten, at det vi her taler om som samtidskunst er en kunst som søger andre referencerammer end den rent kunstinstitutionelle. Samtidskunsten søger dialog med andre fag og med et bredere publikum end det som traditionelt interesserer sig for kunsten på museerne.

 

Trine: Er det ikke et problem, at det brede publikum stadig ikke rigtig ved, hvad samtidskunst er for noget, og at de fleste mennesker synes, at det er meget svært at se og forholde sig til samtidskunsten?

Jan: Jo, netop det skyldes jo, at den kunsthistorie og den kunstformidling, som de fleste mennesker kommer i kontakt med igennem deres skolegang, på museerne og i medierne handler om et andet kunstbegreb som ikke er samtidskunstens.
Samtidskunst er ikke vanskelig og uforståelig. Jeg vil påstå, at den er ligetil og ofte let at gå til. Men den er også ofte kritisk, problematiserende og politisk. Netop det skaber tit problemer da det er ikke er det man forventer at møde, hvis man hele livet er blevet fortalt, at kunst handler om form og udtryk, som udfoldes inden for de gamle genrer som maleri, grafik og skulptur med det autonome kunstobjekt som omdrejningspunkt.

 

Trine: Samtidskunstens behov for dialog med andre fag og andre mennesker åbner jo også op for den mulighed, at ikke kun kunsthistorikeren kan formidle værket: At kunstens potentiale først rigtigt udfoldes, når andre øjne og stemmer blander sig i diskussionen.
Du har udvidet aarhus.nu med artikler, interviews og andet godt, som har formidlende og eller debatskabende karakter, på den måde bidrager portalen nu meget aktivt til at udvikle forståelsen for samtidskunsten og også til at synliggøre samtidskunstens sprog og intentioner.


Jan: Ja, og artiklerne er også med til at gøre  aarhus.nu til et landsdækkende og internationalt medie og på den måde peges der på, at Århus er en del af en større sammenhæng og skal ses i lyset af en national og international debat og interesse for samtidskunst. Det er godt for Århus at se sig selv i det lys, og det er interessant at se, hvor stor betydning det rent faktisk har, at disse aktiviteter og disse aktører bliver synlige for hinanden i en større sammenhæng.
Forhåbentlig er aarhus.nu med til at skabe en nødvendig mentalitetsændring hos aktørerne på samtidskunstscenen: At de bliver bevidste om, hvor vigtigt det er selv at bidrage til strukturen og helheden. At det er produktivt at dele sin viden og nødvendigt at være i kontakt med faget såvel på det nære som på det fjerne plan. Som Det Jyske Kunstakademi og foreningen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) er aarhus.nu forhåbentligt også med til at fremme de kunstpraksiser, som befinder sig i det såkaldte udvidede felt og hermed også med til at eliminere afstanden mellem fagene.

 
 

Trine: Hvordan manifesterer fællesskabsbehovet sig i dig personligt?

Jan: Jeg har på den ene side et meget stærkt behov for at være individ og på den anden side, har jeg også en erkendelse af, at for at kunne være netop det individ er jeg også nød til at være en del af et fællesskab.

 

Trine: Og hvordan kommer det til udtryk i dit virke som kunstner?

Jan: Jeg formulerer mit behov for fællesskab i et ideal om, at det er nødvendigt at deltage i samfundsudviklingen, nødvendigt at bidrage til og være med i faglige fællesskaber. Min kunst intervenerer og griber ind i kendte strukturer for at diskutere og måske påvirke dem. Mine aktioner retter sig ofte mod manglende social ansvarlighed, peger på magtstrukturer i systemer som kunne se helt anderledes ud, hvis man ville...
Kunstneren har nogle andre muligheder for at sætte tingene på dagsordenen end andre aktører, sammen kan vi belyse problematikker fra vores forskellige faglige vinkler. På den måde får kunsten også en ligeværdig funktion i samfundet.
Problemet er bare at den her funktionslystne kunst ikke umiddelbar virker folkelig ud fra det fremherskende og modernistiske kunstsyn, som vi talte om tidligere. Der er en idé i tiden om, at alt kunst skal være umiddelbart tilgængeligt for alle. Det er den nye kunst bare ikke på grund af den manglende formidling. Jeg mener at myten om folkelighed spænder ben for den nye kunst. Det gælder for vores fag som inden for alle andre fag at intet interesserer alle. I stedet for folkelighed som parameter mener jeg det er vigtig at fastholde, at vores faglighed og specialviden har værdi, også samfundsmæssigt set. Det er muligt at samtidskunsten bevæger sig bort fra det autonome kunstbegreb, som tidligere generationer af billedkunstnere har kæmpet for, men det er på høje tide med en reformation. Det er nødvendigt for at give plads til de nye tanker, også inden for billedkunst.

 

Trine: Du har nu en lille skribentflok omkring dig, hvad betyder det for dine intentioner, at disse formidlere har lyst til at bruge energi og ressourcer på aarhus.nu?

Jan: Det er en kæmpegevinst ikke kun for indholdet og kvantiteten, men også for selve udviklingen af portalen i fremtiden. Det motiverer mig i utrolig grad, at andre har lyst til at bidrage til aarhus.nu: At vores arbejde udgår fra et fællesskab. Jeg går og arbejder med en teknisk løsning på, hvordan opdateringen kan gøres mere tidsbesparende og være direkte tilgængelig for skribenterne. Jeg blander mig ikke i vinkling og tone i deres artikler, og derfor vil det være naturligt, at de selv kan lægge deres materiale ind på siden uden min mellemkomst. Indtil videre er det mig selv, der manuelt lægger alt ind på portalen. Dels for at sikre at intet går galt, men også fordi jeg ikke vil misbruge andres frivillighed og arbejdskraft på unødvendige ting. Det er vigtig at personerne omkring aarhus.nu ikke føler sig forpligtet til at yde andet end det de lige nu har lyst og ressourcer til. Foreløbig er der ingen løn i projektet og alt samarbejde etableres på gensidig tillid og ildsjæl-energi, hvilke for mig er en bekræftelse af ideen om fællesskabets nødvendighed.

 

Trine: Hvor er aarhus.nu på vej hen?

Jan: Som sagt er formidlingen i centrum, fagligheden og synligheden også. Indtil nu har jeg leget meget med formen: ugekalender, nyhedsbreve, artikler, links og informationer til faget.......jeg er stadig væk i processen med at definere rammerne, som folk med tilknytning til aarhus.nu kan agerer i. Det er vigtig at rammerne bliver dynamiske og åbne for andres idéer og udspil.
Stadigvæk er det mig, som har det overordnede ansvar, men samtidig har jeg også lagt vægt på, at det er redaktionen med dens forskellige kompetencer og baggrunde, der beslutter hvad der skal formidles på aarhus.nu. Det er en balancegang, hvor vi skal finde ligevægten mellem imødekommenhed og afvisning inden for et kunstbegreb, som jo heller ikke er en konstant. Samtidskunsten er som al anden kunst, i udvikling, et flydende felt, og området er altid til debat.
Jeg gør mig selvfølgelig tanker om fremtiden, fordi siden udvider sig og mulighederne med. Spørgsmålet er hvor meget aarhus.nu skal fylde i mit liv. Det er jo klart at jo mere omfangsrigt projektet er, bliver det også afhængigt af en eller anden form for økonomisk opbakning. Subjektiviteten, indsnævringen til samtidskunstfeltet, fagligheden og formidlingsidealet bevirker selvklart at aarhus.nu ikke vil kunne finansieres på rent kommercielle præmisser, og at det vil være vanskeligt med traditionel brugerbetaling. Hvis aarhus.nu skal vedblive at være et uafhængigt og kritisk sted, er det vigtig at fastholde, at aarhus.nu ikke er forpligtet til at repræsentere noget som helst, udover det vi i redaktionen finder væsentligt og interessant.

 

Trine: Du har valgt at sætte fokus på kunstnere, som er flyttet væk fra Århus, hvorfor det?

Jan: Det interesserer mig i allerhøjeste grad, hvordan miljøet i Århus er med til at præge udviklingen andre steder.
Jeg synes at det er interessant at følge de kunstnere, som af forskellige grunde bevæger sig til et andet geografisk sted. Hvad fik de med sig, og hvordan varetager de dette i de nye rammer. Hvad tænker de på, og hvordan arbejder de med deres kunst?
Jeg mener også, at det er vigtig at vedligeholde de relationer, som er opstået også selv om folk af den ene eller anden grund har valgt at flytte fra byen. Helt overordnet hænger det jo også sammen med, at det nogle gange slet ikke er vigtigt, hvor i verden folk bor. Det er mere en mental ting. Det som er vigtigt at vise, er at vi har nogle fælles referencer og nogle fælles tanker på tværs af geografien.

 

Trine: Hvor længe bliver du selv her i byen?

Jan:Jeg er jo grundlæggende lidt af en opportunist. Lige nu er mulighederne HER. Der er et forårsløfte i Århus, som giver energi og som jeg tror og håber, jeg kan være med til at motivere andre til at blive en del af.

 
 
Relateret artikel:
Kunstportalen aarhus.nu fylder 2 år!!
Webdesign: Jan Falk Borup