|
|
 |
|
Få tilsendt info om nye artikler: Klik her for tilmelding |
|
26. april 2005 |
Send din kommentar til
|
Interview: Jan Falk Borup |
aarhus.nu fylder 1 år
d. 27. april 2005. I
dagens anledning bringer vi en samtale med internetportalens grundlægger
billedkunstner Jan Falk Borup og billedkunstner og freelancekurator Trine
Rytter Andersen. Læs om fællesskabet, Det Jyske Kunstakademis
betydning for Århus, tankerne bag aarhus.nu og meget andet.
Tekst: Trine Rytter Andersen
Foto: Anne Dyhr |
|
 |
Trine Rytter Andersen og Jan Falk Borup i samtale
foran bygningen som blandt andet huser aarhus.nu |
|
Trine: Hvilke
tanker og motivationer ligger bag ideen om en internetportal for samtidskunsten
i Århus?
Jan: Siden jeg kom til Århus for snart
3 år siden for at studere på Det Jyske Kunstakademi (DJK)
har jeg været optaget af, hvordan man skaber miljø. I begyndelsen
fik jeg igen og igen at vide, at der ikke var noget at komme efter i Århus,
når man var færdig på akademiet. Det var en selvfølge,
at man enten flyttede til København eller til udlandet, med mindre
der var andet end kunsten, som holdt én fast til byen. Nu kom
jeg jo selv lige fra et kunstakademi i London, og jeg havde valgt at
gå på DJK, fordi jeg ikke havde lyst til at flytte tilbage
til København og fordi DJK gennem en årrække har udviklet
en helt ny spændende profil.
På akademiet undersøges
kunstnerens rolle i samtiden. Vi trækker kunstbegrebet med ind
i et udvidet og interdisciplinært
felt, hvor nye former og spørgsmål dukker op undervejs. Som
studerende lærer man også, at man selv må tage ansvar
for sit arbejde og de sammenhænge og netværk, som man ønsker
at bidrage til og være en del af.
Jeg blev provokeret af at få at
vide, at en person som mig, måtte
flytte til København. Jeg mener, akademiets karakter må da
have en vis indflydelse på de ting, som sker i byen? Derfor var
det nærliggende for mig at lede efter den samtidskunstscene i Århus,
som andre tilsyneladende havde så svært ved at få øje
på. Hurtigt blev jeg klar over, at der faktisk sker en hel del
ting, som gør Århus til et spændende sted, hvis man
interesserer sig for samtidskunsten. |
|
Trine: Tænker
du på gallerier som rum46, Spanien 19C, Artbox, kunstnergruppen
artillery, Galleri Image, SpLab på DJK og Århus Festival
for Samtidskunst?
Jan: JA, men også ARoS og andre steder
har interessante og relevante udstillinger og aktiviteter....Så for
at vende tilbage til hvordan jeg fik ideen til aarhus nu, så blev
jeg klar over, at der faktisk sker meget, men at der ikke fandtes et
sted, hvor man kunne få et overblik over, hvor og hvornår
tingene forgår.
Jeg gik og tænkte over at lave noget tilsvarende som internetportalen
Kopenhagen.dk, men for Århus. En nat drømte jeg om
navnet aarhus.nu. Jeg vågnede op og synes, at navnet var helt oplagt.
Straks købte jeg domænet på internettet. Derefter
gik jeg hurtig i gang med at designe portalen og kontakte institutioner,
gallerier og enkeltpersoner, som jeg formodede ville være interesserede.
Min ide blev vel modtaget, og aarhus.nu blev snart det sted, hvor man
lynhurtigt kunne få det overblik over samtidskunsten, som jeg selv
havde manglet, ikke kun for Århus men også andre steder rundt
om i Jylland. |
|
Trine: Hvordan
adskiller aarhus.nu sig fra for eksempel Kopenhagen.dk, som jo udfylder
lidt den sammen plads for københavnsområdet?
Jan: Kopenhagen.dk var faktisk en af grundene
til at jeg gik i gang med aarhus.nu. Internetportalen har haft en enorm
betydning for selvopfattelsen blandt aktørerne på kunstscenen
i København. De var i Jylland på det tidspunkt, da jeg fik
ideén til aarhus.nu, og jeg hørte, at de overvejede at
oprette en århusredaktion. Det provokerede mig, at Århus
igen skulle tænkes ind i en provinsrelation, og jeg tænkte,
det skal være løgn. Jeg ser Århus som et selvstændigt
sted for samtidskunst, som fortjener at blive formidlet selvstændigt.
Derudover har jeg lagt vægt på, at aarhus.nu skal blive et
kritisk, debatskabende og aktivt formidlende sted. Jeg har et ønske
om at stedet skal pege på et ganske bestemt sted; nemlig på samtidskunstscenen
som historisk set er blevet negligeret formidlingsmæssig. Man kan
firkantet sige, at samtidskunsten igennem de sidste 40 år har været
defineret under et modernistisk kunstbegreb, som ikke er dens eget.
Derfor
savner samtidskunsten også egne rammer og egen struktur
og formidling, og det er her jeg gerne vil sætte ind og være
med. For mig er den helt afgørende forskel på modernistisk
kunst og samtidskunsten, at det vi her taler om som samtidskunst er en
kunst som søger andre referencerammer end den rent kunstinstitutionelle.
Samtidskunsten søger dialog med andre fag og med et bredere publikum
end det som traditionelt interesserer sig for kunsten på museerne. |
|
Trine: Er
det ikke et problem, at det brede publikum stadig ikke rigtig ved,
hvad samtidskunst er for noget, og at de fleste mennesker synes, at
det er meget svært at se og forholde sig til samtidskunsten?
Jan: Jo, netop det skyldes jo, at den kunsthistorie
og den kunstformidling, som de fleste mennesker kommer i kontakt med
igennem deres skolegang, på museerne og i medierne handler om et
andet kunstbegreb som ikke er samtidskunstens.
Samtidskunst er ikke vanskelig
og uforståelig. Jeg vil påstå,
at den er ligetil og ofte let at gå til. Men den er også ofte
kritisk, problematiserende og politisk. Netop det skaber tit problemer
da det er ikke er det man forventer at møde, hvis man hele livet
er blevet fortalt, at kunst handler om form og udtryk, som udfoldes inden
for de gamle genrer som maleri, grafik og skulptur med det autonome kunstobjekt
som omdrejningspunkt. |
|
Trine: Samtidskunstens
behov for dialog med andre fag og andre mennesker åbner jo også op
for den mulighed, at ikke kun kunsthistorikeren kan formidle værket:
At kunstens potentiale først rigtigt udfoldes, når andre øjne
og stemmer blander sig i diskussionen.
Du har udvidet aarhus.nu med artikler,
interviews og andet godt, som har formidlende og eller debatskabende
karakter, på den måde
bidrager portalen nu meget aktivt til at udvikle forståelsen for
samtidskunsten og også til at synliggøre samtidskunstens
sprog og intentioner.
Jan: Ja, og artiklerne er også med til
at gøre aarhus.nu til et landsdækkende og internationalt
medie og på den måde peges der på, at Århus er
en del af en større sammenhæng og skal ses i lyset af en
national og international debat og interesse for samtidskunst. Det er
godt for Århus at se sig selv i det lys, og det er interessant
at se, hvor stor betydning det rent faktisk har, at disse aktiviteter
og disse aktører bliver synlige for hinanden i en større
sammenhæng.
Forhåbentlig er aarhus.nu med til at skabe en
nødvendig
mentalitetsændring hos aktørerne på samtidskunstscenen:
At de bliver bevidste om, hvor vigtigt det er selv at bidrage til strukturen
og helheden. At det er produktivt at dele sin viden og nødvendigt
at være i kontakt med faget såvel på det nære
som på det fjerne plan. Som Det Jyske Kunstakademi og foreningen
Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) er aarhus.nu forhåbentligt
også med til at fremme de kunstpraksiser, som befinder sig i det
såkaldte udvidede felt og hermed også med til at eliminere afstanden mellem fagene. |
|
 |
|
Trine: Hvordan
manifesterer fællesskabsbehovet
sig i dig personligt?
Jan: Jeg har på den ene side et meget
stærkt behov for at være individ og på den anden side,
har jeg også en erkendelse af, at for at kunne være netop
det individ er jeg også nød til at være en del af
et fællesskab. |
|
Trine: Og
hvordan kommer det til udtryk i dit virke som kunstner?
Jan: Jeg formulerer mit behov for fællesskab
i et ideal om, at det er nødvendigt at deltage i samfundsudviklingen,
nødvendigt at bidrage til og være med i faglige fællesskaber.
Min kunst intervenerer og griber ind i kendte strukturer for at diskutere
og måske påvirke dem. Mine aktioner retter sig ofte mod manglende
social ansvarlighed, peger på magtstrukturer i systemer som kunne
se helt anderledes ud, hvis man ville...
Kunstneren har nogle andre muligheder
for at sætte tingene på dagsordenen
end andre aktører, sammen kan vi belyse problematikker fra vores
forskellige faglige vinkler. På den måde får kunsten
også en ligeværdig funktion i samfundet.
Problemet er bare
at den her funktionslystne kunst ikke umiddelbar virker folkelig ud fra
det fremherskende og modernistiske kunstsyn, som vi talte om tidligere.
Der er en idé i tiden om, at alt kunst skal være
umiddelbart tilgængeligt for alle. Det er den nye kunst bare ikke
på grund af den manglende formidling. Jeg mener at myten om folkelighed
spænder ben for den nye kunst. Det gælder for vores fag som
inden for alle andre fag at intet interesserer alle. I stedet for folkelighed
som parameter mener jeg det er vigtig at fastholde, at vores faglighed
og specialviden har værdi, også samfundsmæssigt set.
Det er muligt at samtidskunsten bevæger sig bort fra det autonome
kunstbegreb, som tidligere generationer af billedkunstnere har kæmpet
for, men det er på høje tide med en reformation. Det er nødvendigt
for at give plads til de nye tanker, også inden for billedkunst. |
|
Trine: Du har
nu en lille skribentflok omkring dig, hvad betyder det for dine intentioner,
at disse formidlere har lyst til at bruge energi og ressourcer på aarhus.nu?
Jan: Det er en kæmpegevinst ikke kun
for indholdet og kvantiteten, men også for selve udviklingen af
portalen i fremtiden. Det motiverer mig i utrolig grad, at andre har
lyst til at bidrage til aarhus.nu: At vores arbejde udgår fra et
fællesskab. Jeg går og arbejder med en teknisk løsning
på, hvordan opdateringen kan gøres mere tidsbesparende og
være direkte tilgængelig for skribenterne. Jeg blander mig
ikke i vinkling og tone i deres artikler, og derfor vil det være
naturligt, at de selv kan lægge deres materiale ind på siden
uden min mellemkomst. Indtil videre er det mig selv, der manuelt lægger
alt ind på portalen. Dels for at sikre at intet går galt,
men også fordi jeg ikke vil misbruge andres frivillighed og arbejdskraft
på unødvendige ting. Det er vigtig at personerne omkring
aarhus.nu ikke føler sig forpligtet til at yde andet end det de
lige nu har lyst og ressourcer til. Foreløbig er der ingen løn
i projektet og alt samarbejde etableres på gensidig tillid og ildsjæl-energi,
hvilke for mig er en bekræftelse af ideen om fællesskabets
nødvendighed. |
|
Trine: Hvor
er aarhus.nu på vej hen?
Jan: Som sagt er formidlingen i centrum, fagligheden
og synligheden også. Indtil nu har jeg leget meget med formen: ugekalender,
nyhedsbreve, artikler, links og informationer til faget.......jeg er stadig
væk i processen med at definere rammerne, som folk med tilknytning
til aarhus.nu kan agerer i. Det er vigtig at rammerne bliver dynamiske
og åbne for andres idéer og udspil.
Stadigvæk er det
mig, som har det overordnede ansvar, men samtidig har jeg også lagt
vægt på, at det er redaktionen med
dens forskellige kompetencer og baggrunde, der beslutter hvad der skal
formidles på aarhus.nu. Det er en balancegang, hvor vi skal finde
ligevægten mellem imødekommenhed og afvisning inden for
et kunstbegreb, som jo heller ikke er en konstant. Samtidskunsten er som
al anden kunst, i udvikling, et flydende felt, og området er altid
til debat.
Jeg gør mig selvfølgelig tanker om fremtiden,
fordi siden udvider sig og mulighederne med. Spørgsmålet
er hvor meget aarhus.nu skal fylde i mit liv. Det er jo klart at jo mere
omfangsrigt projektet er, bliver det også afhængigt af en
eller anden form for økonomisk opbakning. Subjektiviteten, indsnævringen
til samtidskunstfeltet, fagligheden og formidlingsidealet bevirker selvklart
at aarhus.nu ikke vil kunne finansieres på rent kommercielle præmisser,
og at det vil være vanskeligt med traditionel brugerbetaling. Hvis
aarhus.nu skal vedblive at være et uafhængigt og kritisk
sted, er det vigtig at fastholde, at aarhus.nu ikke er forpligtet til
at repræsentere noget som helst, udover det vi i redaktionen finder
væsentligt og interessant. |
|
Trine: Du
har valgt at sætte fokus på kunstnere, som er flyttet væk
fra Århus, hvorfor det?
Jan: Det interesserer mig i allerhøjeste
grad, hvordan miljøet i Århus er med til at præge
udviklingen andre steder.
Jeg synes at det er interessant at følge de kunstnere, som af
forskellige grunde bevæger sig til et andet geografisk sted. Hvad
fik de med sig, og hvordan varetager de dette i de nye rammer. Hvad tænker
de på, og hvordan arbejder de med deres kunst?
Jeg mener også,
at det er vigtig at vedligeholde de relationer, som er opstået
også selv om folk af den ene eller anden grund har
valgt at flytte fra byen. Helt overordnet hænger det jo også sammen
med, at det nogle gange slet ikke er vigtigt, hvor i verden folk bor. Det
er mere en mental ting. Det som er vigtigt at vise, er at vi har nogle
fælles referencer og nogle fælles tanker på tværs
af geografien. |
|
Trine: Hvor
længe bliver du selv her
i byen?
Jan:Jeg er jo grundlæggende lidt af en opportunist. Lige nu er mulighederne
HER. Der er et forårsløfte i Århus, som giver energi og som
jeg tror og håber, jeg kan være med til at motivere andre til at
blive en del af. |
|
|
Kunstportalen aarhus.nu fylder 2 år!! |
|
|
|
|