Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
 
Essay 20-04-2005
 
Essay: Introduktion til social.hacking
Computer hacking er noget de fleste har hørt om, men hvad er social hacking? Anne Dyhr gør i dette essay rede for fænomenet og kommer med forskellige forslag til resourcer på området.

Af Anne Dyhr. cand.it i multimedier. ba (hons) in fine art photography.

Anne Dyhr vil her på aarhus.nu senere uddybe emnet i en række af artikler om social.hacking
 

Social.hacking

 
Hvad betyder social.hacking?

Hacking er et gammelt kendt fænomen, som dækker over en digital netværksgruppe bestående af programmører, der skaber gratis software eller forbedrer internettets datastrukturer.

Hackerne er en gruppe, der ikke bør forveksles med crackerne - som også er en digitale netværksgrupper, der har specialiseret sig i at bryde ind i datasystemer og til tider destruerer denne data.

Social.hacking adskiller sig fra traditionel hacking ved at arbejde med en samfundsorienteret diskurs for øje, frem for en programmatisk diskurs. Social.hacking eksisterer derfor også i områderne mellem fysiske og elektroniske/digitale systemer. Social.hacking stiller spørgsmål ved ejerskab, ytringsfrihed og bevægelighed i en samfundsorienteret diskurs. Et social.hack behøver derfor ikke at være programmatisk, det kan uden problemer være et koncept, der analogt bygger videre på allerede eksisterende systemer eller re-design af artefakter. Her kan eksempelvis nævnes arkitekten Michael Rakowitzs design af telte til hjemløse i New York. Her udnytter Rakowitz de allerede eksisterende huses udluftningsfiltre ved at koble/bygge videre på dette system, i det han monterer teltene til de pågældende filtre, der derved puster luft ud og opvarmer teltene på gaden.
 
 
Michael Rakowitz "paraSITE"
 

Det vil i denne sammenhæng være aktuelt at nævne Florian Cramers nyligt publicerede artikel ”Social Hacking, Revisited” og Cramers hjemmeside, der blandt andre essays ledsagede Cornelia Sollfranks nye bog ”net.art generator”. I sit essay argumenterer Cramer for at Sollfrank er en social.hacker, der med sine kunstprojekter forstyrrer og bruger digitale systemer som platform for kulturelt forankrede problemstillinger. Der kan eksempelvis nævnes Sollfranks event, hvor hun tilmeldte 500 kvindelige kunstner til en internetkonkurrence, hvorved hele systemet brød sammen. Ved denne event var det Sollfranks ønske at stille skarpt på kønsdiskursen inden for kunsten, altså et socialt/kulturelt anslag.

Kunstnere og kunstnergrupper, der ligeledes arbejder med grænserne og udvidelsen af allerede eksisterende strukturerer, er eksempelvis de legendariske kunstnergrupper 0100101110101101.org, ”the yes men”, ”Superflex” med f.eks. deres superchannel & computerspillet Counter-strike, Critical Art Ensemble og den allerede nævnte tyske kunstner Cornelia Sollfrank.

Disse projekter har alle det til fælles, at de hacker de pågældende miljøer, som de interagerer i, for derved at skabe debat og nye samfundsstrukturerer igennem en kunstnerisk optik.

Jeg kan yderligere referere til to udstillinger, der har medieret social.hacking i en kunstnerisk diskurs:

Hack.IT.art” som blev vist i Berlin under Transmediale05 og ”I love You” den første udstilling om digitalvirus i Tyskland kurateret af Franziska Nori fra Digitalcraft.

 

Nævnte links i artiklen:

Personer:
Michael Rakowitzs design www.possibleutopia.com/mike
Florian Cramers artikel www.artwarez.org/nagBOOK/texte/florian_eng.html
Florian Cramers hjemmeside www.userpage.fu-berlin.de/~cantsin/homepage
Cornelia Sollfrank www.artwrez.org

Kunstnergrupper:
0100101110101101.org www.0100101110101101.org
”the yes men” www.theyesmen.org
Superchannel www.superflex.net/tools/superchannel
Counter-strike www.superflex.net/counter-strike
Critical Art Ensemble www.critical-art.net/index.html

Udstillinger:

”Hack.IT.art” www.ecn.org/aha/English/hackit_art.htm
”I love You” www.digitalcraft.org/index.php?artikel_id=244

 
luk vindue