Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
 
Anmeldelse 31-03-2005
 
Anmeldelse: Videograf kp05
Videoen står stærkt på kp05, som præsenterer intet mindre end 13 forskellige videoværker. Syv af disse vises i et særskilt program i den såkaldte videograf, hvor de levende billeder får den plads og ro, de fortjener. Det kan varmt anbefales at spendere de ca. 23 minutter programmet varer foran det ’store’ lærred i videografens mørke.

Tekst: Pia Frandsen, Cand. mag. i kunsthistorie og film- og TV-kundskab, Medredaktør af filmtidsskriftet 16:9
Foto: Jan Falk Borup

Udstillingen "kp05" vises i Århus Kunstbygning i perioden 20. marts - 18. april 2005
www.kp-spring.dk
 
Foto fra Videografen med video af Berit Basten
 
Videograf 05
 

”Nej, nu bliver det sgu’ for mærkeligt!” Sådan lød det fra en af gæsterne, der i påsken havde fundet vej til kp05s videograf for hurtigt at forlade den igen. Det var synd, for hun gik glip af en række interessante videoværker, der nok kan betragtes som eksperimenterende, men som i bund og grund blot fremstiller en række aspekter af eksistensen på nye måder.

Videoerne udnytter i forskellig grad mediets særlige muligheder for manipulation af billede og lyd. Udgangspunktet er det nære - kroppen, hjemmet og den personlige erfaring, der bruges som afsæt for undersøgelser af mentale, følelsesmæssige og fysiologiske tilstande. Fra ulykkelig kærlighed, ensomhed og hysteri til jagten på det lykkelige liv sponsoreret af medicinalindustrien. Støj, gentagelser, fordoblinger og forskellige former for manipulation af materialet indlejrer størstedelen af værkerne i originale, visuelt fascinerende universer og tilfører dem en indholdsmæssig flertydighed.

 
 
Jette Hye Jin Mortensen ”I’m sick of love” Videostill   Rasmus Albertsen ”Det lykkelige menneske” Videostill
 
Programmet indledes med Jette Hye Jin Mortensens ”I’m sick of love”. Til lyden af samplede bidder fra kærlighedssange gennemleves den ulykkelig kærligheds patetiske faser med alt hvad dertil hører af fortvivlelse og hang til selvmedlidende dyrkelse af kærestesorgen. Sammen med  Rasmus Albertsens video med den ironiske titel ”Det lykkelige menneske”, der kredser om ensomhed og lægeordineret pseudolykke, ligger Jette Hye Jin Mortensens videoværk tættest på den traditionelle, narrative film som vi kender den med et fremadskridende handlingsbaseret forløb.
 
 
Tina Mariane Krogh Madsen ”Paradiset” Videostill   Tina Mariane Krogh Madsen ”Red Noise” Videostill
 
I den anden ende af skalaen befinder Tina Mariane Krogh Madsens værker sig. Her er distorsion, fast forward og loops grundelementer, der gør værkerne både pågående og visuelt fascinerende. I ”Paradiset”  afløses det fredelige, klassiske indledningsmotiv af en mareridtsagtig, gentagende sekvens, der drukner den himmelske musik i en infernalsk larm, som går igen på den hypnotiske billedside. Paradiset er tabt og tiden gået i stå i en evig gentagelse. I ”Red Noise” er støjen og gentagelsen altoverskyggende. Øjet søger forgæves at trænge igennem et tykt, rødt lag billedstøj, men beskueren må nøjes med et glimt af noget andet under overfladen.
 
Også Berit Basten udnytter videomediets tekniske muligheder til at skabe originale visuelle udtryk. Hun anvender loops, spejlinger og dobbelteksponeringer som led i sine undersøgelser af kroppen i værkerne ”Hypnotics” og ”Hysteria shows”, som tilføjes en nervøs, psykologisk dimension. Her er kroppen alt andet end stabil.
 
 
Berit Basten ”Hypnotics” Videostill   Berit Basten ”Hysteria shows” Videostill
 
Et af programmets absolutte højdepunkter er Mette Robaks ”HOME”. Opfindsomt, humoristisk og med stor sensibilitet udfolder denne video et legende let, visuelt univers, hvor kanariefugle svæver gennem rummet i deres bure til lyden af en ujævnt skrattende geigertæller og en spansk nyhedsoplæser. I talesrømmen genkendes ord som ”terroristo” og ”fascisto”. Animation blandes med fotografiske billeder. Orange, lyserøde og grønne figurer flyder rundt i billedet og danner psykedeliske formationer. Et spirende landskab, der forgrener sig vidt omkring, knopskyder og forandres. Det hjemlige blandes med det fremmede og det foruroligende, den lurende katastrofe titter frem gennem det velkendte og trygge.
 
 
Mette Robak”HOME” Videostill   Mette Robaks ”HOME II ” til højre i billedet
 

Udover videografens program er der mulighed for at se flere videoværker på monitorer i udstillingsrummet. Her kan man opleve yderligere to flotte og underfundige værker af Berit Basten, ”Wandering eyes”, som genkendes fra ”Hypnotics”,og ”Moonlightshadow”. Mette Robaks originale og fantasifulde univers udbygges i videoen ”HOME II”, og Jette Hye Jin Mortensen er repræsenteret med ”Min oldefar”. Man kan undre sig over, hvorfor disse værker vises på monitorer frem for i videografen. Det ville uden tvivl også have klædt disse videoer, som ikke kan undgå at få en lidt perifær status. I udstillingsrummet kan man endvidere opleve Ole Bak Jakobsens selvbiografiske video ”Journey through my life” samt “400 MHz” af 8_marzz*.

 
luk vindue