Kunstportalen aarhus.nu
luk vindue
 
Portræt 22-03-2005
 
Portræt af Peter Martensen
I anledning af Peter Martensens udstilling i Gallerie MøllerWitt har vi bedt Hans Henrik Jacobsen om at tegne et portræt af kunstneren. Hans Henrik Jacobsen kender Martensen personligt fra tidligere, bla. i forbindelse med Galleri WI i Viborg.

Af Hans Henrik Jacobsen
Kunstanmelder ved Viborg Stifts Folkeblad

Udstillingen ”Blueview” bliver vist hos Gallerie MøllerWitt i perioden 11. marts - 9. april 2005.
Læs mere her: www.gmw.dk
 
Peter Martensen
 
Anonymitetens og ensomhedens kunstner
 
Peter Martensen er en ener i dansk kunst. Han har sit eget helt unikke billedunivers forankret i det klassiske, men samtidig uomtvisteligt i familie med realismen, hvor pejlingspunkter som Hopper og Fischl er oplagte. Der kan være visse stemningslejer hos Edward Hopper, man også kan nikke genkendende til hos Peter Martensen. Den lidt dystre stemning. Persongalleriet hvor alt håb om en lykkelig fremtid og bedre tider er skudt ud i en uoverskuelig fremtid.
Ja, der har måske også tidligere været ligesindede i Danmark især Preben Fjederholt, men efter at denne døde alt for ung, synes Peter Martensen at være alene på banen.

Men Peter Martensen har mange talenter, og ikke alt er sortsyn. Han er en eftertragtet og højt skattet portrætmaler. Her kommer man først og fremmest til at tænke på portrættet af Erling Olsen, den tidligere formand for Folketinget, men også portrættet af Poul Hartling, Venstrestatsministeren fra 1973-1975 har store kvaliteter. Martensen formår med meget få midler at fremhæve begge personers karakteristiske personlighedstræk. Man kan næsten fornemme ”Dr. Mefisto” i portrættet af Erling Olsen.
 
Peter Martensen er uddannet på Det Fynske Kunstakademi og frekventerede senere Kunstakademiet i København i et par år.

I de første mange år gjorde Martensen sig mest bemærket som grafiker. Et kig på anmeldelserne fra 1980erne giver et billede af kunstkritikere, der roser kunstnerens evner netop som grafiker men stiller sig lidt mere tvivlende overfor udviklingen som maler. Bliver maleriet blot en afglans af grafikken, der foretrækkes af kommercielle hensyn?
 
"Blueview", 2005 Olie på lærred 192x320 cm
 
Denne reservation forsvinder imidlertid fra 1990ernes start, hvor Peter Martensen først og fremmest koncentrerer sig om maleriet og rendyrker og forfiner sit kunstneriske udtryk.
Peter Martensen er ensomhedens og anonymitetens maler. Malerierne er overbefolket med ”grå” mænd, følelseskolde, uden kontakt til omgivelserne eller de personer de omgiver sig med.
 
Atmosfæren i malerierne oser af frygt, mangel på tryghed og menneskelig varme. De hvide skjorter på rad og række minder mest af alt om menneskelige kloner, og samler giver malerierne et deprimerende indtryk af vores såkaldte moderne civilisation.. Har vi virkeligt ikke mere at sige til hinanden? Er vi virkelig så fremmedgjorte? Hvordan skal vi nogensinde kunne knytte menneskelige kontakter til hinanden i denne verden?
 
Malerierne er konstant holdt i den samme konsekvente farveskala. Det kan være gråt, brun eller blå.
Farveskalaen kommer således ikke til at genere motivet, vores tilgang til emnet er blottet. Farven fremstår mere som en neutral baggrund.
Ofte understreges alvoren i Martensens billeder af, at kunstneren vælger at lade personerne optræde i et retslokale, og man synes at kunne genkende fotos fra Nurnbergprocesserne mod de nazistiske toppolitikerne i slutningen af 1940erne.
 
I øjeblikket er Peter Martensen aktuel med en separatudstilling på Gallerie MøllerWitt i Århus. Her er malerierne holdt i en helt blå nuance. Det sammen gælder det markante hovedbillede på udstillingen ”Blueview”, der også er udstillingens titel. Her præsenteres vi for et uvirkeligt tidløst kontormiljø, hvor kulden, den isblå, trives i bedste velgående. Det er absolut et af Martensens hovedværker, en milepæl i hans produktion.
 
 
Fotos fra udstillingen ”Blueview” på Gallerie MøllerWitt
 
Men på en eller anden måde bliver vi ikke skræmte af Peter Martensens billeder. Der er måske en smule masochisme i den popularitet kunstneren nyder. Han spidder os, viser os hvordan vi har det sammen, men alligevel bider vi tænderne sammen og fortsætter i det samme bevidstløse spor som tidligere, uanset de advarselslamper kunstnere som Martensen tænder.

Man kan under alle omstændigheder ikke være andet end imponeret over Martens kunstneriske produktion de sidste 30 år. På trods af forskellige kunstretninger og omskiftelige modeluner har Peter Martensen holdt fast i sit helt personlige kunstneriske univers og perfektioneret det til et punkt der bør afføde respekt og passende anerkendelse. Ham kan vi ikke undvære.
 
luk vindue